(Latin: Reduvius personatus)
Sit navn har dyret fået, fordi larverne udskiller et klæbrigt, olieagtigt stof, som får støv og snavs til at hænge fast på dem, så de mest af alt kommer til at ligne omvandrende støvklumper.
De voksne støvtæger er derimod blanke, brunlige eller matsorte. De har veludviklede vinger og flyver udmærket. Deres stiksnabel er ret kort og kraftig, og når den ikke bruges, er den bøjet op under kroppen.
En støvtæge-hun kan lægge op imod 200 æg. Æggene er ret store og brune og lægges enkeltvis hist og her, hvor dyrene færdes. Udviklingen forløber langsomt. Ved almindelig stuetemperatur går der et års tid fra larven klækker, til den bliver voksen.
Støvtæger hører til de såkaldte rovtæger og lever af andre insekter, som de udsuger. Da støvtægen er afhængig af, at der er noget at jage, findes den især på lofter, udhuse, og lignende steder, hvor der er andre insekter af forskellig slags. Den er lyssky og holder om dagen til i revner og sprækker.
Støvtæger, som findes i selve beboelsen vil normalt være eksemplarer, som har forvildet sig bort fra deres egentlige jagtmarker.
Man har enkelte eksempler på, at støvtæger har bidt sovende mennesker, ligesom de kan bide i selvforsvar, når man tager på dem.