(Latin: Phthirus pubis)
En fladlus er næsten lige så bred som den er lang. Dens »klosakse« er uhyre veludviklede og giver den, sammen med kropsformen, et krabbeagtigt udseende. Dens foretrukne levested er mellem hårene på kroppen og ganske særligt behåringen omkring kønsorganerne.
De store klosakse er velegnede til at gribe om de ret kraftige hår, og den brede krop passer også fint til den mere spredte hårvækst, man finder på underlivet. Fladlus kan også forekomme i armhulerne, i skæg og undertiden i øjenvipper og bryn.
Hver hun lægger ca. 25 æg, som enkeltvis klæbes fast til hver sit hår. Udviklingen fra æg til voksen tager omkring tre uger.
Fladlusen hører til de stillesiddende. Har den fundet sig til rette, griber den fat med klosaksene om værtens hår, borer sine munddele ned i huden og suger blod mange timer i træk, kun afbrudt af korte pauser. Den vældige appetit er sikkert en væsentlig del af forklaringen på, at den dør i løbet af kun et døgn, hvis den fjernes fra sin vært
Betydning
Fladlusen er ikke under mistanke som smittespreder.
Forebyggelse og bekæmpelse
Der er ingen tvivl om, at fladlusen især spredes fra menneske til menneske ved samleje, noget som dens mange folkelige navne – som erotikhøns og hyggemyg – jo også antyder. Men de ikke helt sjældne tilfælde hos selv små børn viser, at der også kan være andre spredningsmåder. Afkradsede hår, som fladlus klamrer sig til, er nok den mest nærliggende mulighed. Fladlusene kan bekæmpes med samme type midler, som bruges til hovedlus.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"