Bænkebidere

De grålige, ovale bænkebidere, der minder om små bæltedyr, hører til de mere velkendte blandt småkravlene – det viser alene de mange lokale folkenavne, de har, som f.eks. kældersvin, skrukketrolde og stenlus.

Bænkebiderne er de eneste krebsdyr, der har tilpasset sig til udelukkende at leve på land. Ellers er krebsdyr jo velkendte dyr som hummere, krabber, rejer og tanglopper.

Bænkebidernes slægtskab med krebsdyrene viser sig ved, at hunnen bærer rundt med sine æg i en speciel rugepose på bugsiden, og at de ånder ved gæller, nogle tyndhudede vedhæng, der sidder på benene.

Bænkebidere må opholde sig, hvor der er fugtigt, for gællerne skal være dækket af en tynd vandhinde for at kunne fungere. De har heller ikke insekternes vandtætte vokslag, så forvilder de sig ind i en tør stue, vil de tørre ud i løbet af nogle få timer.

De lever især af det, man kan kalde henfaldende plantedele, men de kan også gnave af døde dyr.

De bænkebidere, man oftest møder, hører til arterne Oniscus acellus, murbænkebideren, og Porcellio scaber, kælderbænkebideren.

Hvis bænkebidere trives indendørs i større antal, betyder det, at der er for fugtigt. Somme tider kan de dog tilfældigt forvilde sig ind i stuer eller kældre i store mængder fra et udklækningssted i nærheden, f.eks. fra en bunke gammel halm, visne blade eller andet haveaffald.

De kan i sjældne tilfælde gøre skade ved at gnave af frugter og grøntsager på fugtige lagre i kældre