(Latin: Aphaniptera)
Lopperne er meget fint tilpasset deres specielle levevis: Deres hårde, seje kitinpanser gør det næsten umuligt at klemme dem ihjel, og den høje, slanke krop passer fint til at pile afsted nede mellem hår eller fjer. Skulle alt andet glippe, har loppen jo også mulighed for at stikke af i et spring. Et hop på 30 cm lyder måske ikke af så meget, men det er dog mere end 200 gange loppens egen krops-længde og vil svare til, at et menneske kunne springe ca. 350 m.Hver enkelt loppeart er mere eller mindre afhængig af en speciel dyreart, men kan i de fleste tilfælde også suge blod på andre dyr. Af de ca. 60 forskellige lopper, vi har her i landet, kan ca. halvdelen finde på at bide mennesker.
Loppeæg er glatte, ovale og gråhvide. De er ca. 1/4 mm lange, og det vil sige, at de kan ses med det blotte øje. De kittes ikke fast til hårene som luseæg, men drysser til jorden og findes derfor oftest i værtsdyrets leje eller rede. Larverne lever af forskellige former for organiske rester, bl.a. af de voksne loppers blodholdige ekskrementer. De er blinde, hvide og ormelignende og forsynet med en række børster på hvert led. Udviklingstiden er i høj grad afhængig af temperaturen, og larven kan være fra 8 til 150 dage om sin udvikling.
Når larverne er fuldvoksne, forpupper de sig i en kokon, som er spundet af et sekret fra spytkirtlerne. Kokonerne er normalt dækket af støv og snavs og derfor vanskelige at få øje på. Efter forvandlingen er den voksne loppe klar til at skære sig ud af kokonen ved hjælp af en tand i panden.
Nogle lopper vil vente i månedsvis i kokonen, før de springer frem.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"