Klædemøl

Klædemøllet hører ikke til de oprindelige danske dyr. Det stammer fra varme egne, og først da kakkelovnene for alvor slog igennem, i slutningen af 1700-tallet, kunne det trives i vore boliger.

Klædemøllet kan lægge godt 100 æg. Dem ser man nu ikke meget til, for de er ganske små og hvidlige, og de puttes ned i folder eller ned mellem hårene i tæpper og pelsværk.

Larverne klækker efter nogle dages forløb, og de begynder straks at spinde et fint rør omkring sig til værn mod udtørring. Røret beklædes tit med afgnavede dele af det, de lever i, og med ekskrementer.

Ekskrementerne har samme farve som føden, og er nærmest bolleformede. Det er dem, der tit bliver antaget for at være mølæg.

Udviklingen fra æg til voksent møl kan vare fra en måned til over et år, afhængig af temperatur, luftfugtighed og af fødens kvalitet. De trives bedst ved 25 °C. Ved temperaturer under 12-13 °C går udviklingen i stå.

Et tilskud af anden næring end det rene hornstof er nødvendigt, og klædemøl-larverne opsøger med forkærlighed pletter af forskellig slags på tøjet, og de går også gerne i gang med mel, kød og døde insekter.

Betydning

Klædemøllene er gået meget kraftigt tilbage siden 1950’erne, og der er flere ting, som spiller ind. Det vigtigste er vel nok de mange effektive imprægneringsmidler, som er kommet på markedet.

Den udstrakte brug af syntetiske stoffer, og det at man ikke mere er så tilbøjelig til at have kister og skuffer fulde af uldne varer, bidrager uden tvivl også til møllenes tilbagegang.

Støvsugerne og det stadig tørrere klima, vi omgiver os med indendørs, forringer også deres levemuligheder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Se det generelle afsnit side 110.