Flagermus
Latin: Chiroptera
Silhuet af Flagermus
De eneste flyvende pattedyr, flagermusene, er aktive om natten, mens de om dagen og vinteren igennem sidder i skjul.
Man sætter dem normalt i forbindelse med hule træer, grotter og borghvælvninger, men nogle flagermus tager gerne til takke med ganske almindelige parcelhuse, hvor de slår sig ned på loftet, eller bag en træbeklædning.
Her i landet har vi 12 flagermusearter, og blandt dem er det navnlig sydflagermusen, Eptesicus serotinus, og dværgflagermusen, Pipistrellus pipistrellus, man møder i huse.
De danske flagermus lever af insekter, som de fanger i luften, idet de vejledes af ekkoet fra de lydbølger, de til stadighed udsender. De kan godt bide fra sig, hvis man prøver at fange dem, men de rigtige blodsugende vampyrflagermus lever udelukkende i den tropiske del af Amerika.
Flagermusene optræder normalt i kolonier. Ekskrementerne ligner museekskrementer, men kan dog ved en nærmere betragtning let skelnes fra disse (s. 203).
Flagermusene ødelægger ikke noget i huset, men har man en større koloni, kan det blive generende. Der kan være en del larm og piben, især om aftenen inden de flyver ud på jagt, og deres urin kan i det lange løb give lugtgener.
Dværgflagermus
Flagermus er totalfredede, men de kan sluses ud af huset på et tidspunkt, hvor der ikke er unger. Det må anbefales, at man søger eksperthjælp. I sjældne tilfælde kan der opstå problemer med væggelus fra en forladt flagermusekoloni (side 51).
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org