Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i fødevarer / Stueflue

Stueflue

Stueflue
Stueflue

Der er meget, som tyder på, at stuefluen oprindeligt har udviklet sig i Afrika, men i dag er den udbredt som menneskets følgesvend over hele kloden. I Nordeuropa har stuefluen ikke kunnet få fodfæste, før det blev almindeligt at holde husdyrene på stald om vinteren, hvilket vel ikke skete før begyndelsen af jernalderen, ca. 400 f.Kr. Stuefluelarverne lever i gødning, men de kan også udvikle sig i køkkenaffald og lignende ting. En hunstueflue kan lægge 1000 æg, og under de gunstigste betingelser, det vil sige ved en temperatur på omkring 30 °C, tager hele udviklingen, fra ægget er lagt til fluen klækker, kun 7 døgn.

Betydning
Stuefluerne udgør et miljøproblem i forbindelse med husdyrproduktion. Dels er de potentielle smittespredere, dels generer de dyrene og skaber et dårligt arbejdsmiljø i stalden, og endelig opstår der jævnligt problemer, når de breder sig til naboerne. Der er ingen grund til bekymring, fordi der kravler et par fluer i sukkerskålen. I en almindelig husholdning spiller de næppe nogen større rolle som smittespredere i forhold til andre smitteveje. Men de er irriterende, og sværme af fluer overalt på mennesker og madvarer virker ubehageligt på de fleste.

Stuefluens oprindelse
Stuefluen menes at være kommet til Danmark sammen med kvægavlen, og jernalder-bønderne har sikkert levet i en sværm af fluer,. De to pupper til venstre er fra ca. 500 f.v.t., fundet i en jysk jernalderstald. Pupperne til højre er fra en nutidig mødding.

Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggelsen må i første række baseres på en god hygiejne, hvor gødning og andet affald ikke får lov til at ligge udsat for fluernes æglægning. Bekæmpelsen i stalde er stadig i høj grad baseret på kemiske midler, sprøjtemidler til de voksne fluer og vandemidler til bekæmpelse af larverne i gødningen. Men biologiske metoder er ved at vinde frem. Snyltehvepse, som angriber fluepupperne, og gyllefluer ,hvis larver æder stuefluelarver, kan købes til fluebekæmpelse.

Men biologiske metoder er ved at vinde frem. Snyltehvepse, som angriber fluepupperne, og gyllefluer, hvis larver æder stuefluelarver, kan købes til fluebekæmpelse. Carcinops optræder ofte i stort antal i gødninger, især i hønsehuse. Det er grådige rovdyr, som bidrager til at holde fluerne nede.

Puppe fra stueflue
Puppe fra stueflue

Stuefluer som transportører
Undertiden kan man på stuefluer se forskellige smådyr, der hager sig fast til deres krop eller ben. Forskellige mider kan på denne måde lade sig fragte fra sted til sted af de mere mobile fluer, ligesom bogskorpioner (s. 163) kan benytte dette transportmiddel. Det drejer sig i alle tilfælde om arter, som lever i de møddinger, hvorfra fluerne er klækket, og de slipper normalt først taget i fluen, når de på ny er kommet til et »hjemligt« sted. Der er derfor ingen fare for, at de kan blive et problem inden døre.

Skadedyr i hus og hjem
Indledning
Huset som levested for dyr
Dyrenes navne og systematik
Leddyrenes bygning
Leddyrenes sanser og adfærd
Hvordan opstår smådyrene
Leddyrenes udvikling
Insektplanche og Identifikation
Dyr, der kan bide, stikke og irritere
Skorpioner
Husskolopender
Edderkopper
Mider
Fnatmide
Husstøvmider
Lagermider
Sveskemiden
Kyllingemide
Duemide
Skovflåt
Husflåt
Pelsmider
Thrips
Springhaler
Ægte lus
Kropslus
Hovedlus
Fladlus
Hundelus
Fjer- og pelslus
Lopper
Menneskeloppe
Katte- og hundeloppe
Fuglelopper
Pindsvineloppe
Tæger
Væggelus
Flagermusvæggelus
Duevæggelus
Svalevæggelus
Redetæge
Støvtæge
Bladlustæge
Stikmyg
Skovmyg og strandengsmyg
Malariamyg
Stor husmyg
Lille husmyg
Stikflue
Lusfluer
Gedehamse, hvepse
Bier
Snyltehvepse
Seglhvepse
Hvor kommer de fra?
Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
Smådyr og hygiejne
Dyr i fødevarer
Mider
Melmide
Skimmelmide
Ostemide
Sveskemide
Sølvkræ
Almindeligt sølvkræ
Ovnfisk
Kakerlakker
Tysk kakerlak
Orientalsk kakerlak
Brunstribet kakerlak
Amerikansk kakerlak
Støvlus
Småsommerfugle
Melmøl
Kakaomøl
Dadelmøl
Tofarvet frømøl
Frømøl
Vinmøl
Biller
Melbille
Lille melbille
Lysolbille
Rismelbille
Kastaniebrun rismelbille
Hornet melbille
Korngnaver
Savtakket kornbille
Jordnøddebille
Rustfarvet kornbille
Brødbille
Tobaksbille
Kornkapuciner
Kornsnudebille
Rissnudebille
Kaffebønnebille
Bønnebiller
Bønnebille
Jordnøddebønnebille
Tørfrugtbille
Klannere
Flæskeklanner
Husklanner
Hudeklanner
Khabrabille
Smal frøklanner
Amerikansk klanner
Brun pelsklanner
Larveklanner
Rødbenet kobrabille
Rødbrystet kobrabille
Skinkebille
Tyvbiller
Australsk tyvbille
Almindelig tyvbille
Messingtyv
Rund tyvbille
Stueflue
Lille stueflue
Spyfluer
Stor Kødflue
Eddikeflue
Osteflue
Pukkelfluer
Myrer
Sort havemyre
Orangemyre
Faraomyre
Fugle
Gnavere
Husmus
Vandrerotte
Husrotte
Rottesikring og rottebekæmpelse
Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Dyr i tekstiler
Småsommerfugle
Klædemøl
Pelsmøl
Frømøl
Tapetmøl
Klistermøl
Klannere
Pelsklanner
Båndet pelsklanner
Tæppebiller
Tyvbiller
Husmide
Sølvkræ
Kakerlakker
Mus og rotter
Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
Dyr i papir og kunststoffer
Kældersnegle
Bænkebidere
Almindeligt sølvkræ
Boglus
Bogorm
Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
Termitter
Mus og rotter
Dyr i træværk
Borebiller
Almindelig borebille
Blød borebille
Rådborebille
Egens borebille
Kamhornet borebille
Splintvedbiller
Almindelig værftsbille
Orlogsværftsbille
Bostrychider
Boresnudebille
Nåletræssnudebille
Barkbiller
Askebarkbille
Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
Stribet vedborer
Træbukke Cerambycidae
Violbuk
Rød skivebuk
Bøgebuk
Husbuk
Granbarkbuk
Fyrrebuk
Rød blomsterbuk
Brun træbuk
Pilebuk
Bambusbuk
Hvepsebuk
Bolværksbille
Klannere
Flæske- og husklanner
Tyvbiller
Træhvepse
Gravehvepse
Syrebladhveps
Gedehamse
Myrer
Herculesmyre
Sort havemyre
Orangemyre
Gule myrer
Frømøl
Humlevoksmøl
Poppelborer
Termitter
Bænkebidere
Spætter
Pattedyr
Snyltehvepse
Opilo
Skinkebille
Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
Dyr fra potteplanter
Springhaler
Thrips
Mellus
Bladlus
Skjoldlus
Væksthussnudebille
Svampemyg
Spindemider
Dyr i murværk og isolationsmaterialer
Murbi
Edderkopper
Flæske- og husklannerlarver
Den lille melbilles
Myrer og Gule myrer
Gravehvepse
Humlebier
Mus og rotter
Husmårer
Spætter
Spurve
Dyr i stråtage
Tagorm
Stankelbenlarver
Stråtagshvepse
Gråspurve
Husmåren
Rotter
Dyr, der gnaver i metal
Dyr, der bare bor i huset
Kældersnegle
Bogskorpion
Mejere
Edderkopper
Husedderkop
Fedtedderkop
Huskartespinder
Zygiella x-notata
Zebraedderkop
Pholcus phalangoides
Husfårekylling
Myggetæge
Skimmelbiller
Hvepse – gedehams
Bier
Honningbi
Humlebier
Enlige bier
Bladskærerbi
Murerbi
Humlevoksmøl
Sommerfuglemyg
Fugle
Landsvale
Bysvale
Mursejler
Gråspurv
Due
Allike
Tårnfalk
Ugler
Flagermus
Husmår
Dyr, der kommer ind for at overvintre
Guldøje
Klyngeflue
Efterårsflue
Julefluen
Græsflue
Myg
Stor husmyg
Lille husmyg
Sommerfugle
Kålsommerfugle
Syvplettet mariehøne
Kornbladbille
Gedehamse
Mus
Husmus
Halsbåndmus
Tilfældige gæster
Regnorm
Bænkebidere
Skolopendrene
Stenskolopender
Jordskolopender
Husskolopender
Tusindben
Brunmider
Gamasider
Springhaler
Thrips
Almindelig ørentvist
Skovkakerlak
Kogletæge
Stor løbebille
Stor rovbille
Svampeborer
Glimmerbøsse
Svæveflue
Rottehalelarve
Stankelben
Ekskrementer
Fodspor
Lugte
Lyde
Om skadedyr
Forebyggelse
Bekæmpelsesmidler
Risiko ved at bruge giftstoffer
Om resistens
Register
Litteratur

Til toppen

Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel