(Latin: Vespoidea)
Med deres sort-gule tegninger og karakteristiske kropsform er gedehamsene lette at kende.
Vi har her i landet 7 forskellige arter af sociale hvepse, men de ligner hinanden meget med hensyn til levevis og udseende, så normalt omtaler man dem under et. De arter, som navnlig finder på at bygge i huse, er den almindelige gedehams, Paravespula vulgaris, og den tyske gedehams, Paravespula germanica. Den store gedehams, Vespa crabro, er ikke så hyppig, men til gengæld en, man lægger mærke til, når den dukker op.
Det, der er karakteristisk for det sociale liv, og som gør det effektivt, er især arbejdsdelingen. Hos hvepsene – gedehamsene består denne i, at der er dronninger og hanner, som tager sig af forplantningen, og arbejdere, som bygger boet, fodrer larver og tager sig af samfundets forsvar. Arbejderne er hunner med uudviklede kønsorganer. I modsætning til f.eks. honningbierne har hvepsene ikke udviklet metoder til at gemme føde til vinteren, og her på vore breddegrader er deres samfund kun etårigt. Hen på efteråret går det i opløsning, og arbejderne fryser ihjel.
Men inden det er kommet så vidt, er der klækket nye dronninger og hanner, som er sværmet ud af boet. Hannerne dør snart efter parringen, mens de unge befrugtede hun-hvepse opsøger et beskyttet sted, hvor de kan overvintre. Om vinteren kan man finde de sovende dronninger skjult på lofter og i udhuse.
Dronningerne kommer normalt frem fra vinterdvalen midt i april, og så går de hver for sig i gang med at finde et passende sted til det nye bo. Det kan være en hulmur, et loft eller under et tagudhæng. Det bo, dronningen bygger, er kuglerundt og på størrelse med en valnød. Inde i boet indretter hun 10-20 sekskantede celler, og i bunden af dem klæber hun et æg fast. Æggene skal klæbes fast, for cellerne sidder med åbningen nedad på vandrette plader. Så snart æggene klækker, får dronningen nok at gøre med at hente mad til larverne, og først ca. en måned efter æglægningen, altså normalt sidst i maj, kommer de første voksne arbejdere ud af pupperne. Det betyder, at der kommer rigtigt gang i sagerne. Dronningen kan koncentrere sig om æglægningen, mens arbejderne overtager byggevirksomheden og larvepasningen. Hen på sommeren kan et hvepsebo indeholde 5-6000 individer.
Man kan ofte se hvepse sidde og gnave på telefonpæle, stolper o.a. træværk. De fine træsplinter tygger de sammen med spyt, og det bliver fortrinligt pap, som de bygger boet af, både de beskyttende ydre lag, der får hvepseboet til at minde om en lidt oval, grå fodbold, og selve de sekskantede celler til larverne.
Larverne lever udelukkende af kød, og byttet er normalt fluer og sommerfugle, som de voksne hvepse kan fange i luften. Med deres kraftige kæber skærer de vinger og ben af ofret, parterer det og tygger det til runde fødeboller, som de bærer hjem til larverne.
De voksne hveps lever af flydende kost. Man kan se dem drikke blomsternektar og frugtsaft, og sjovt nok bliver de også fodret af larverne. I bytte for fluekødet gylper larverne nemlig en sukkerholdig væske op, som arbejderne ivrigt slikker i sig. Udover at forsyne arbejderne med brændstof, har denne gensidige fodring sikkert også en rent social funktion, sådan at forstå, at den tjener til at binde samfundet sammen.
Det meste af sommeren har hvepse altså travlt med deres nyttige gøremål, og man ser forbavsende lidt til dem, også selv om man har et bo i selve huset; men hen på efteråret går pasningen af larverne i stå, og arbejderne, som fra nu af lever en drivertilværelse, indtil frosten gør det af med dem, begynder at gøre sig bemærket og søge til søde sager.
Betydning
Hvepse kan være en alvorlig plage i bager- og frugtforretninger og i andre fødevarevirksomheder. I private husholdninger er det især i syltetiden, og når man spiser i det fri, at man mærker hvepsene. Da de også opsøger ådsler, skraldespande og lignende steder, er de naturligvis, på samme måde som fluer, mulige smittespredere. Som bekendt kan de også stikke, og i visse tilfælde vil det da være rimeligt at udrydde en hvepse-familie, der bor i ens hus.
ses de isolerende »papirlag«. Inderst tavlerne med celler til yngel
Forebyggelse og bekæmpelse
Insektnet over udhængsbrædder og andre steder, hvor der er direkte adgang op under taget, og i øvrigt hvor der er huller ind til hulmuren, kan i nogen grad forhindre at hvepsene etablerer sig i huset.
I de fleste tilfælde vil den rimeligste bekæmpelsesmetode simpelthen være at pudre boet til med et insektpudder. Der skal især pudres nedefra op i indgangshullet. En hurtigtvirkende insektspray – med pyrethrin – kan bruges på samme måde. I de tilfælde, hvor man ikke kan komme til selve boet, når det f.eks. sidder i en hulmur, må man holde de revner og sprækker, hvepsenen benytter ved ud- og indflyvningen tilpudret; men lad være med at stoppe hullerne til, for så er der stor sandsynlighed for, at hvepsene begynder at myldre frem inde i huset.
Det vil i alle tilfælde være bedst at foretage behandlingen om aftenen,. Så er alle dyrene hjemme, og der er nogenlunde ro i lejren. Hvepsene er ikke så aggressive i mørke og ved de lavere aftentemperaturer. Har man et hus, hvor hvepse erfaringsmæssigt ynder at bygge, kan det være klogt at inspicere tidligt på sommeren og uskadeliggøre eventuelle reder, inden de bliver alt for store. Lysfælder (s. 210) kan være effektive overfor hvepse, f.eks. i bagerier og levnedsmiddelfabrikker.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"