Latin: Ptinidae
Tyvbiller kan godt minde om edderkopper, for de har ret lange ben og en kraftig indsnøring mellem brystet og den hvælvede bagkrop.
Mange af arterne er praktisk talt altædende, og navnet tyv har naturligvis noget at gøre med, at de kan forgribe sig på, hvad vi betragter som vore ejendele. De nyklækkede larver er ret vævre og livlige, men når de først har fundet frem til en fødekilde, bliver de fede og næsten ubevægelige. De kan spinde og sidder ofte beskyttet i løst spundne kokoner. De fuldt udviklede tyvbille-larver forlader tit det, de har levet i, og de kan bide sig ud gennem selv ret kraftig emballage. Når de har fundet et beskyttet sted, spinder de en hvidlig kokon og forpupper sig.
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)