Tyvbiller
Latin: Ptinidae
Tyvbiller kan godt minde om edderkopper, for de har ret lange ben og en kraftig indsnøring mellem brystet og den hvælvede bagkrop.
Mange af arterne er praktisk talt altædende, og navnet tyv har naturligvis noget at gøre med, at de kan forgribe sig på, hvad vi betragter som vore ejendele.
De nyklækkede larver er ret vævre og livlige, men når de først har fundet frem til en fødekilde, bliver de fede og næsten ubevægelige. De kan spinde og sidder ofte beskyttet i løst spundne kokoner.
De fuldt udviklede tyvbille-larver forlader tit det, de har levet i, og de kan bide sig ud gennem selv ret kraftig emballage. Når de har fundet et beskyttet sted, spinder de en hvidlig kokon og forpupper sig.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org

