Husedderkop

En af vore største edderkoppearter er husedderkoppen. Selve kroppen kan blive godt 1 cm lang, og den kan spænde over 5-6 cm med sine lange ben.

Man kan finde husedderkoppernes støvfyldte spind overalt i huse og skure, hvor der er ro og noget fugtigt, men også udendørs, f.eks. under tagskæg og i stengærder.

Husedderkoppens spind er ikke, som så mange andre edderkoppers, et regelmæssigt kunstværk, men består af et tilsyneladende virvar af tråde.

Det er gerne anbragt i et hjørne, så normalt er det trekantet, og inde i vinklen findes det såkaldte retræterør, hvor edderkoppen holder til.

Trådene er ikke klæbrige. Fangstteknikken er ganske simpelt den, at en flue eller et andet smådyr, som forvilder sig ind i spindet, tumler rundt mellem trådene, og edderkoppen, der bliver alarmeret af rystelserne, farer så ud og overmander ofret.

Parringstiden er i maj-juni, og noget senere lægges æggene i et særligt ægspind, der ofte er beklædt med sandkorn, og som er ophængt i selve nettet eller på et passende sted i nærheden.

Man kan finde voksne husedderkopper hele året. De eksemplarer, man ser løbe over stuegulvet, er tilfældige gæster, for det klima, vi i dag holder indendørs, vil oftest være for tørt til at de slår sig ned i selve stuerne.

Husedderkopper ser i øvrigt dårligt, og de er nemme at fange bare ved at holde et syltetøjsglas foran dem og give dem et puf bagi – så farer de lige i fælden.

Husedderkoppen kendes også under betegnelsen jagtedderkop.