(Latin: Tegenaria domestica)
En af vore største edderkoppearter er husedderkoppen. Selve kroppen kan blive godt 1 cm lang, og den kan spænde over 5-6 cm med sine lange ben. Man kan finde husedderkoppernes støvfyldte spind overalt i huse og skure, hvor der er ro og noget fugtigt, men også udendørs, f.eks. under tagskæg og i stengærder.
kan blive så stor, at nogle tror det må dreje sig om en tropisk fugleedderkop
Husedderkoppens spind er ikke, som så mange andre edderkoppers, et regelmæssigt kunstværk, men består af et tilsyneladende virvar af tråde. Det er gerne anbragt i et hjørne, så normalt er det trekantet, og inde i vinklen findes det såkaldte retræterør, hvor edderkoppen holder til. Trådene er ikke klæbrige. Fangstteknikken er ganske simpelt den, at en flue eller et andet smådyr, som forvilder sig ind i spindet, tumler rundt mellem trådene, og edderkoppen, der bliver alarmeret af rystelserne, farer så ud og overmander ofret.
Parringstiden er i maj-juni, og noget senere lægges æggene i et særligt ægspind, der ofte er beklædt med sandkorn, og som er ophængt i selve nettet eller på et passende sted i nærheden. Man kan finde voksne husedderkopper hele året. De eksemplarer, man ser løbe over stuegulvet, er tilfældige gæster, for det klima, vi i dag holder indendørs, vil oftest være for tørt til at de slår sig ned i selve stuerne.
Husedderkopper ser i øvrigt dårligt, og de er nemme at fange bare ved at holde et syltetøjsglas foran dem og give dem et puf bagi – så farer de lige i fælden.
Husedderkoppen kendes også under betegnelsen jagtedderkop.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"