På mange gårde holder måren til, og den trives også godt i villa- og sommerhusbebyggelser. Den bosætter sig normalt på loftet, og indretter sit leje i hø eller halm, eller ligefrem i sten- eller glasuld. Sidst i april føder husmåren 2-5 unger. Husmåren tager mus og rotter, men lever også for en stor del af fugle og fugleæg.
Man ser normalt ikke ret meget til sine husmårer. De vover sig først frem ved 1-2-tiden om natten for at jage, dog ofte efter at have larmet rundt på loftet en times tid. De vender gerne hjem igen ved 5-6-tiden, og efter at have tumlet lidt rundt, går de til ro. Husmåren er en meget dygtig klatrer og behøver ikke megen plads. Hvor der kan stoppes et hønseæg ind, kan en mår også komme igennem. Den finder ofte vej op til taget ad nedløbsrør eller større træer, som vokser tæt ved huset. Når man vil finde ud af, hvordan den kommer ind, kan man udnytte de spor, den afsætter (s. 204). Snavsede poteaftryk på muren eller kradsemærker på barken af træerne kan afsløre, hvilken rute den benytter.
Husmåren angriber ikke menneskerog den gnaver ikke i træværk eller andet, men støjen på loftet generer mange. Mårerne kan også svine en del med deres ekskrementer og med resterne af deres bytte. Er der isoleret på loftet, kan de gøre alvorlig skade ved at kradse og rive i materialerne, ligesom de kan ødelægge et stråtag. Måren kan i visse tilfælde fordrives ved hjælp af kraftige lyde og lys på loftet. Visse kraftigt lugtende stoffer, bl.a. naftalin, kan også i nogle tilfælde få måren til at flytte. Fældefangst er en mulighed. Det må tilrådes, at man konsulterer en fagmand, da der er flere regler, der skal overholdes.