Latin: Anobium punctatum
« af boremel
Den almindelige borebille kaldes også træorm eller møbelorm. De voksne biller viser sig i sommermånederne, når de gnaver sig ud fra det angrebne træ, gennem de cirkelrunde flyvehuller. Det er navnlig på det tidspunkt, træet »drysser«. Billerne lever kun et par uger. De kan flyve, og forveksles ofte med små fluer.
Kort efter klækningen parrer billerne sig, og hunnerne begynder at lægge op til 50 æg. Æggene lægges aldrig frit på glatte flader, men i revner, på endetræ, eller på uhøvlet træ, og ofte lægges de i gamle flyvehuller. Æggene klækker efter en 3-4 ugers forløb, og de små larver gnaver sig straks ind i træet. Efterhånden som de vokser, bliver gangen stadig større. Larverne kommer ikke ud af træet, og de kan derfor ikke vandre fra et møbel til et andet. Deres udvikling tager 2 eller flere år, afhængig af temperatur, fugtighed og træets art.
Den gunstigste temperatur for borebillens udvikling ligger omkring 22-23 °C, men den klarer sig ved lavere temperaturer, og trives i udendørs træværk her i landet. Træets vandindhold er afgørende for larvens trivsel. Bedst trives de ved et fugtindhold på omkring 30 %. Hvis fugtindholdet er under 11-12 %, går udviklingen helt i stå.
lægges i sprækker i træ. Larven som klækker
ud af ægget gnaver sig rundt inde i træet, og
æder af det. Efter to-tre års forløb forpupper
larven sig i en puppehule lige under overfladen.
Et par uger senere forvandles puppen til
den voksne bille som gnaver sig et rundt flyvehul
i den tynde træhinde og dukker op på
overfladen. Efter parring begynder hunnerne
at lægge æg. De øvrige borebillers liv forløber
stort set på samme måde.
Spor
Billen optræder i mange slags løv- og nåletræ, foretrækker dog de blødere træsorter, og angriber ikke sundt kernetræ. Flyvehullerne er runde. Deres diameter 11/2-2 mm. Gangene er fyldt med ensfarvet, gulligt boremel. Ekskrementerne er nærmest citronformede, tilspidsede i den ene ende, afrundede i den anden. Boremelet kan ses som drys under det angrebne træ.
Betydning
Man vil kunne finde spor efter borebiller i de fleste ældre huse her i landet. På steder, hvor forholdene er gunstige for dem, dvs. under lidt klamme forhold i stalde, kældre og udhuse, kan de i årenes løb ødelægge tømmeret fuldstændig. Borebillen er et alvorligt problem i mange kulturhistoriske samlinger, hvor opbevaringsforholdene er uhensigtsmæssige. I moderne byggeri bliver der meget sjældent tale om dramatiske ødelæggelser.
Forebyggelse og bekæmpelse
Som nævnt er træ med et vandindhold på under ca. 12 % effektivt beskyttet mod borebiller. Det svarer til en luftfugtighed på 50-55 % ved almindelig stuetemperatur. Man skal være opmærksom på, at kulde ved gulve og ydervægge lokalt kan give borebillerne muligheder, sådan at bagbeklædningen på skabe og møbelben kan komme i farezonen. Petroleum er et meget anvendt middel til bekæmpelse af borebiller, men det er ikke effektivt. Derimod har det vist sig, at dieselolie kan være et rimeligt middel på steder, hvor lugten ikke spiller nogen rolle. Behandling med et af de godkendte specialmidler er ofte en effektiv foranstaltning. Mindre effekter kan gasbehandles, ligesom kulde- eller varmebehandling kan være gode metoder (side 149).
Bogorm er borebillelarver, der lever i papir.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"