(Latin: Salticus scenicus)
Der findes edderkopper, som ikke spinder noget fangnet, men aktivt jager deres bytte, f.eks. de såkaldte springedderkopper.
Når man sidder og slikker solskin ved husmuren, vil man kunne se en repræsentant for denne gruppe, en sjov, lille, zebrastribet edderkop, og er man heldig, kan man også opleve et drama i miniatureformat.
Lander der en flue eller et andet lille insekt i nærheden af zebraedderkoppen, ændrer den opførsel: Den kryber sammen, vender sit firkantede forparti med de fire store og fire mindre øjne mod fluen og begynder nu på katte-manér at snige sig ind på den, ofte så langsomt, at man næsten ikke kan se den bevæge sig.
Når den så er kommet ind på et par centimeters afstand, sætter den af i et lynhurtigt spring og lander på offeret, som den holder fast med sine kraftige forben og hurtigt slår ihjel med sine giftkroge.
Zebraedderkoppen er forbløffende god til at overliste byttet, men den kan selvfølgelig forfejle sit spring. Uanset hvad der sker, lander den nu altid på muren igen. Det kan se helt naturstridigt ud, men forklaringen er dog ikke så mystisk. Som alle edderkopper spinder zebraedderkoppen en sikringstråd, som den fæstner på underlaget med jævne mellemrum, og inden den springer, sørger den altid for – som en anden bjergbestiger – at have sit tov ordentligt fastgjort.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"