Melmoel-og-larve-Skadedyr
Melmøllet menes at stamme fra Indien. I Europa blev det fundet første gang i 1877 i et parti amerikansk hvede. I dag er det ikke mange virksomheder, der beskæftiger sig med mel eller grynvarer, som ikke med mellemrum har melmøl, og i private husholdninger er det ofte til besvær.
De voksne møl flyver i tusmørket, og hunnerne lægger deres æg – op til 300 – løst i melet. Når larverne kommer ud af æggene, begynder de at æde. De spinder hele tiden en klæbrig silketråd efter sig, der bevirker at melet kommer til at hænge sammen i store totter, og samtidig bliver det gråbrunt af ekskrementerne og får en ubehagelig lugt.
De fuldvoksne larver søger ud til overfladen, eller de forlader simpelthen det mel, de har levet i, og begiver sig på vandring i lokalet for at finde en revne i træværket eller et lignende beskyttet sted, hvor de i ro og mag kan forpuppe sig. Puppen, som er ca. 7 mm lang, er helt indspundet i en ret tyk, hvid silkekokon.
De voksne møl dukker frem fra gemmestederne efter 2-3 ugers forløb.
Ved 18 °C varer hele udviklingen 3 måneder, ved 30 °C kun ca. 40 dage.
Melmøl-larverne foretrækker hvedemel, men æder i øvrigt gerne alle andre melsorter, korn og frø, og makaroni, men også tørrede frugter, kakao, nødder og mandler.
Betydning
I møllerier kan det sammenspundne mel medføre, at rør, tragte og sigter tilstoppes, så driften må standses, og store mængder mel-og grynvarer må hvert år kasseres på grund af melmøl.
Forebyggelse og bekæmpelse
I en husholdning vil det normalt være tilstrækkeligt at kassere de angrebne varer, men man må være indstillet på, at de forpupningsmodne larver kan have gemt sig i nærheden, og at der derfor i de følgende uger godt kan klække nogle møl.
Mistænkelige varer kan behandles med kulde, 2 døgn i en dybfryser ved -20 °C. På virksomheder kræves omfattende foranstaltninger i form af hovedrengøring og gasning. Der findes effektive feromon-fælder til melmøl.