Konstruktivt
De byggetekniske foranstaltninger, som tjener til at forebygge angreb af trægnavende insekter, er i store træk de samme som dem, man rutinemæssigt foretager for at undgå råd og svamp i træet. Det hænger sammen med, at de fleste af træskadedyrene kun trives under fugtige forhold – i træ, som i forvejen er fugtskadet. Forebyggende, kemisk træskadedyrsbeskyttelse kommer kun på tale i specielle tilfælde. Når det drejer sig om vandbygningstømmer, hvor man normalt vil bruge trykimprægneret træ, og når det drejer sig om reparationer på steder, hvor der i forvejen er angreb og øget risiko for, at det breder sig til det nye tømmer.
Man bør sørge for, at der ved lukkede tømmerkonstruktioner (især flade tage) er mulighed for at komme til at undersøge, om tømmeret er angrebet, uden at det skal være nødvendigt at brække hele huset ned. Ved visse konstruktioner er det klogt at undgå træ med barkkant, f.eks. hvor det drejer sig om lister eller lægter, som skal indbygges i døre, bag paneler eller under tagplader. Under barken kan udvikle sig nogle meget almindelige træinsekter (s. 119 og s. 129), som normalt ingen skade gør, fordi de ikke svækker tømmeret, men som på deres vej ud kan lave nogle grimme huller i de dækkende plader. Ved istandsættelse og ombygning af ældre ejendomme vil det være rimeligt at undersøge træværket, inden man lukker det inde bag loftsbeklædning, paneler etc., så det eventuelt kan blive behandlet, mens det er tilgængeligt.
Smitte
Smitten kan i nogle tilfælde ske ved, at de voksne dyr i sommerperioden flyver ind udefra. På museer, hvor man opbevarer træeffekter, vil det være rimeligt at sikre sig mod denne risiko ved netsikring eller på anden måde.
Brugt tømmer
Det er ofte god økonomi at genanvende tømmer, men man bør selvfølgelig undersøge det brugte træ for træskadedyr. Det er ærgerligt ligefrem at indbygge problemerne, ogtømmeret kunne jo stamme fra en ejendom, som var revet ned, netop fordi der var husbukke i den.
Brænde
Brænde repræsenterer normalt ikke nogen risiko. De dyr, som følger med fra skoven eller har levet i naboens pæretræ, vil ikke angribe gavntræ i huset.
Varme
Ingen insekter tåler temperaturer på 55 °C eller derover i blot 1/2 time, og det kan udnyttes til bekæmpelse af træskadedyr. Mindre genstande kan opvarmes i en ovn, sauna eller tørrestue. Varmebehandling kan bruges til bekæmpelse af husbukkeangreb. Varm luft under tryk ledes ind i de rum, som skal behandles. Man skal naturligvis sikre sig, at tingene kan tåle behandlingen. Malingen kan skalle af, harpiks måske svede ud og misfarve. Metoden kan ikke anbefales til museumsgenstande, hvis man ikke har mulighed for at styre fugtighedsforholdene meget nøje under behandlingen.
Kulde
Der er stor forskel på forskellige insektarters følsomhed over for lave temperaturer.
Mange af vore træskadedyr kan klare sig igennem vinteren udendørs, mens nogle af de insekter, som indføres fra tropiske egne, ikke tåler temperaturer omkring frysepunktet. Kuldebehandlingen er nærliggende, når det drejer sig om angreb af tropiske træskadedyr i mindre eksotiske genstande. Et par dages ophold i en dybfryser vil kunne klare problemet.
Vil man opnå en helt sikker virkning overfor f.eks. almindelige borebiller, må man nok ned på ÷30 °C i en uge. Drejer det sig om sårbare effekter, bør de pakkes i solide plastposer, som suges så lufttomme som muligt, evt. med en støvsuger, for at undgå kondensdannelse. Bliver træet vådt af kondens, risikerer man at det slår sig og at maling skaller af. Genstanden skal blive i posen til den har fået stuetemperatur igen, efter frysningen.
Flydende træbeskyttelsesmidler
Der findes på markedet en række træbeskyttelsesmidler beregnet til bekæmpelse af insekter i træ (en fuldstændig fortegnelse findes i Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler, udgivet af Miljøstyrelsen). De kan smøres eller sprøjtes på, men selvom træet behandles omhyggeligt, kan man ikke regne med, at de trænger mere end få mm ind. Der kan altså ikke forventes en 100 % bekæmpelse her og nu. Virkningen beror på, at midlerne har langtidsvirkning – op til en snes år – sådan at de nyklækkede larver dør, når de gnaver sig gennem den behandlede yderzone af træet, og angrebet efterhånden går i stå. Metoden har en del begrænsninger og kan ikke anvendes til træ, som kommer i kontakt med levnedsmidler. Man skal naturligvis sikre sig, at lak eller maling kan tåle opløsningsmidlerne i produktet, ligesom der efterfølgende kan opstå problemer, fordi stoffer i midlet udkrystalliserer på overfladen eller skjolder denne. Der kan altså være en del betænkeligheder med hensyn til at bruge disse midler til musemsgenstande, helt bortset fra de arbejdshygiejniske problemer, der kan opstå på magasinerne. Træ, som er trykimprægneret med et af de midler, som er godkendt til behandling mod skadedyr og svamp, må betragtes som livsvarigt beskyttet mod angreb.
Gasbehandling
En behandling med en giftgas, som gennemtrænger træet, er en effektiv bekæmpelsesstrategi, hvis behandlingen gennemføres forsvarligt, men der er ingen beskyttende virkning. Et hus kan gasses, hvis det kan pakkes ind i en gastæt presenning. En sådan behandling er dyr og vil i praksis kun blive anvendt over for husbukke i ejendomme, hvor intet af det angrebne tømmer er tilgængeligt for behandling med et flydende middel. Bekymring for methylbromids virkning på ozonlaget vil uden tvivl medføre begrænsninger for brugen af dette middel.
Gasbehandling med en atmosfære, hvor det meste af ilten er erstattet med kuldioxyd – eller en anden luftart – er en mulighed, men kræver lange behandlingstider. Man bør i hvert enkelt tilfælde undersøge – i speciallitteraturen – de anbefalede koncentrationer og eksponeringstider overfor den art træskadedyr, det drejer sig om. Bekæmpelse af træskadedyr, specielt husbukke, er ofte en så alvorlig sag, at man bør søge assistance hos fagfolk. Vejledning kan bl.a. fås fra Statens Skadyrlaboratorium. Bekæmpelsen kan udføres af specielle firmaer, eller eventuelt af lokale håndværkere efter grundig vejledning. Endelig kan forsikringsselskaber foretage undersøgelser og foreskrive, hvilken behandling de kræver udført for at optage huset til forsikring. Dette bliver ofte dyrt, men kan til gengæld spille en vigtig rolle ved køb og salg. I mange tilfælde er huset i forvejen forsikret mod husbukke, og hvis et forsikret hus angribes, må forsikringsselskabet uden udgift for ejeren foretage det fornødne i form af udryddelse og reparation. Selv om forsikringsselskabet således har ansvaret, betaler det sig alligevel at være opmærksom på, om der skulle være husbukke, da det uværgerlig medfører ulemper, hvis et angreb når at udvikle sig så vidt, at der skal foretages en omfattende bekæmpelse.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"