• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i hus og hjem / Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb

Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb

Gasning af husbukkeangreb forberedes.
Gasning af husbukkeangreb forberedes.

Konstruktivt
De byggetekniske foranstaltninger, som tjener til at forebygge angreb af trægnavende insekter, er i store træk de samme som dem, man rutinemæssigt foretager for at undgå råd og svamp i træet. Det hænger sammen med, at de fleste af træskadedyrene kun trives under fugtige forhold – i træ, som i forvejen er fugtskadet. Forebyggende, kemisk træskadedyrsbeskyttelse kommer kun på tale i specielle tilfælde. Når det drejer sig om vandbygningstømmer, hvor man normalt vil bruge trykimprægneret træ, og når det drejer sig om reparationer på steder, hvor der i forvejen er angreb og øget risiko for, at det breder sig til det nye tømmer.

Man bør sørge for, at der ved lukkede tømmerkonstruktioner (især flade tage) er mulighed for at komme til at undersøge, om tømmeret er angrebet, uden at det skal være nødvendigt at brække hele huset ned. Ved visse konstruktioner er det klogt at undgå træ med barkkant, f.eks. hvor det drejer sig om lister eller lægter, som skal indbygges i døre, bag paneler eller under tagplader. Under barken kan udvikle sig nogle meget almindelige træinsekter (s. 119 og s. 129), som normalt ingen skade gør, fordi de ikke svækker tømmeret, men som på deres vej ud kan lave nogle grimme huller i de dækkende plader. Ved istandsættelse og ombygning af ældre ejendomme vil det være rimeligt at undersøge træværket, inden man lukker det inde bag loftsbeklædning, paneler etc., så det eventuelt kan blive behandlet, mens det er tilgængeligt.

Smitte
Smitten kan i nogle tilfælde ske ved, at de voksne dyr i sommerperioden flyver ind udefra. På museer, hvor man opbevarer træeffekter, vil det være rimeligt at sikre sig mod denne risiko ved netsikring eller på anden måde.

Brugt tømmer
Det er ofte god økonomi at genanvende tømmer, men man bør selvfølgelig undersøge det brugte træ for træskadedyr. Det er ærgerligt ligefrem at indbygge problemerne, ogtømmeret kunne jo stamme fra en ejendom, som var revet ned, netop fordi der var husbukke i den.

Brænde
Brænde repræsenterer normalt ikke nogen risiko. De dyr, som følger med fra skoven eller har levet i naboens pæretræ, vil ikke angribe gavntræ i huset.

Varme
Ingen insekter tåler temperaturer på 55 °C eller derover i blot 1/2 time, og det kan udnyttes til bekæmpelse af træskadedyr. Mindre genstande kan opvarmes i en ovn, sauna eller tørrestue. Varmebehandling kan bruges til bekæmpelse af husbukkeangreb. Varm luft under tryk ledes ind i de rum, som skal behandles. Man skal naturligvis sikre sig, at tingene kan tåle behandlingen. Malingen kan skalle af, harpiks måske svede ud og misfarve. Metoden kan ikke anbefales til museumsgenstande, hvis man ikke har mulighed for at styre fugtighedsforholdene meget nøje under behandlingen.

Kulde
Der er stor forskel på forskellige insektarters følsomhed over for lave temperaturer.
Mange af vore træskadedyr kan klare sig igennem vinteren udendørs, mens nogle af de insekter, som indføres fra tropiske egne, ikke tåler temperaturer omkring frysepunktet. Kuldebehandlingen er nærliggende, når det drejer sig om angreb af tropiske træskadedyr i mindre eksotiske genstande. Et par dages ophold i en dybfryser vil kunne klare problemet.

Vil man opnå en helt sikker virkning overfor f.eks. almindelige borebiller, må man nok ned på ÷30 °C i en uge. Drejer det sig om sårbare effekter, bør de pakkes i solide plastposer, som suges så lufttomme som muligt, evt. med en støvsuger, for at undgå kondensdannelse. Bliver træet vådt af kondens, risikerer man at det slår sig og at maling skaller af. Genstanden skal blive i posen til den har fået stuetemperatur igen, efter frysningen.

Flydende træbeskyttelsesmidler

Der findes på markedet en række træbeskyttelsesmidler beregnet til bekæmpelse af insekter i træ (en fuldstændig fortegnelse findes i Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler, udgivet af Miljøstyrelsen). De kan smøres eller sprøjtes på, men selvom træet behandles omhyggeligt, kan man ikke regne med, at de trænger mere end få mm ind. Der kan altså ikke forventes en 100 % bekæmpelse her og nu. Virkningen beror på, at midlerne har langtidsvirkning – op til en snes år – sådan at de nyklækkede larver dør, når de gnaver sig gennem den behandlede yderzone af træet, og angrebet efterhånden går i stå. Metoden har en del begrænsninger og kan ikke anvendes til træ, som kommer i kontakt med levnedsmidler. Man skal naturligvis sikre sig, at lak eller maling kan tåle opløsningsmidlerne i produktet, ligesom der efterfølgende kan opstå problemer, fordi stoffer i midlet udkrystalliserer på overfladen eller skjolder denne. Der kan altså være en del betænkeligheder med hensyn til at bruge disse midler til musemsgenstande, helt bortset fra de arbejdshygiejniske problemer, der kan opstå på magasinerne. Træ, som er trykimprægneret med et af de midler, som er godkendt til behandling mod skadedyr og svamp, må betragtes som livsvarigt beskyttet mod angreb.

Gasbehandling
En behandling med en giftgas, som gennemtrænger træet, er en effektiv bekæmpelsesstrategi, hvis behandlingen gennemføres forsvarligt, men der er ingen beskyttende virkning. Et hus kan gasses, hvis det kan pakkes ind i en gastæt presenning. En sådan behandling er dyr og vil i praksis kun blive anvendt over for husbukke i ejendomme, hvor intet af det angrebne tømmer er tilgængeligt for behandling med et flydende middel. Bekymring for methylbromids virkning på ozonlaget vil uden tvivl medføre begrænsninger for brugen af dette middel.

Gasbehandling med en atmosfære, hvor det meste af ilten er erstattet med kuldioxyd – eller en anden luftart – er en mulighed, men kræver lange behandlingstider. Man bør i hvert enkelt tilfælde undersøge – i speciallitteraturen – de anbefalede koncentrationer og eksponeringstider overfor den art træskadedyr, det drejer sig om. Bekæmpelse af træskadedyr, specielt husbukke, er ofte en så alvorlig sag, at man bør søge assistance hos fagfolk. Vejledning kan bl.a. fås fra Statens Skadyrlaboratorium. Bekæmpelsen kan udføres af specielle firmaer, eller eventuelt af lokale håndværkere efter grundig vejledning. Endelig kan forsikringsselskaber foretage undersøgelser og foreskrive, hvilken behandling de kræver udført for at optage huset til forsikring. Dette bliver ofte dyrt, men kan til gengæld spille en vigtig rolle ved køb og salg. I mange tilfælde er huset i forvejen forsikret mod husbukke, og hvis et forsikret hus angribes, må forsikringsselskabet uden udgift for ejeren foretage det fornødne i form af udryddelse og reparation. Selv om forsikringsselskabet således har ansvaret, betaler det sig alligevel at være opmærksom på, om der skulle være husbukke, da det uværgerlig medfører ulemper, hvis et angreb når at udvikle sig så vidt, at der skal foretages en omfattende bekæmpelse.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i hus og hjem
    Indledning
    Huset som levested for dyr
    Dyrenes navne og systematik
    Leddyrenes bygning
    Leddyrenes sanser og adfærd
    Hvordan opstår smådyrene
    Leddyrenes udvikling
    Insektplanche og Identifikation
    Dyr, der kan bide, stikke og irritere
    Skorpioner
    Husskolopender
    Edderkopper
    Mider
    Fnatmide
    Husstøvmider
    Lagermider
    Sveskemiden
    Kyllingemide
    Duemide
    Skovflåt
    Husflåt
    Pelsmider
    Thrips
    Springhaler
    Ægte lus
    Kropslus
    Hovedlus
    Fladlus
    Hundelus
    Fjer- og pelslus
    Lopper
    Menneskeloppe
    Katte- og hundeloppe
    Fuglelopper
    Pindsvineloppe
    Tæger
    Væggelus
    Flagermusvæggelus
    Duevæggelus
    Svalevæggelus
    Redetæge
    Støvtæge
    Bladlustæge
    Stikmyg
    Skovmyg og strandengsmyg
    Malariamyg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Stikflue
    Lusfluer
    Gedehamse, hvepse
    Bier
    Snyltehvepse
    Seglhvepse
    Hvor kommer de fra?
    Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
    Smådyr og hygiejne
    Dyr i fødevarer
    Mider
    Melmide
    Skimmelmide
    Ostemide
    Sveskemide
    Sølvkræ
    Almindeligt sølvkræ
    Ovnfisk
    Kakerlakker
    Tysk kakerlak
    Orientalsk kakerlak
    Brunstribet kakerlak
    Amerikansk kakerlak
    Støvlus
    Småsommerfugle
    Melmøl
    Kakaomøl
    Dadelmøl
    Tofarvet frømøl
    Frømøl
    Vinmøl
    Biller
    Melbille
    Lille melbille
    Lysolbille
    Rismelbille
    Kastaniebrun rismelbille
    Hornet melbille
    Korngnaver
    Savtakket kornbille
    Jordnøddebille
    Rustfarvet kornbille
    Brødbille
    Tobaksbille
    Kornkapuciner
    Kornsnudebille
    Rissnudebille
    Kaffebønnebille
    Bønnebiller
    Bønnebille
    Jordnøddebønnebille
    Tørfrugtbille
    Klannere
    Flæskeklanner
    Husklanner
    Hudeklanner
    Khabrabille
    Smal frøklanner
    Amerikansk klanner
    Brun pelsklanner
    Larveklanner
    Rødbenet kobrabille
    Rødbrystet kobrabille
    Skinkebille
    Tyvbiller
    Australsk tyvbille
    Almindelig tyvbille
    Messingtyv
    Rund tyvbille
    Stueflue
    Lille stueflue
    Spyfluer
    Stor Kødflue
    Eddikeflue
    Osteflue
    Pukkelfluer
    Myrer
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Faraomyre
    Fugle
    Gnavere
    Husmus
    Vandrerotte
    Husrotte
    Rottesikring og rottebekæmpelse
    Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Dyr i tekstiler
    Småsommerfugle
    Klædemøl
    Pelsmøl
    Frømøl
    Tapetmøl
    Klistermøl
    Klannere
    Pelsklanner
    Båndet pelsklanner
    Tæppebiller
    Tyvbiller
    Husmide
    Sølvkræ
    Kakerlakker
    Mus og rotter
    Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
    Dyr i papir og kunststoffer
    Kældersnegle
    Bænkebidere
    Almindeligt sølvkræ
    Boglus
    Bogorm
    Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
    Termitter
    Mus og rotter
    Dyr i træværk
    Borebiller
    Almindelig borebille
    Blød borebille
    Rådborebille
    Egens borebille
    Kamhornet borebille
    Splintvedbiller
    Almindelig værftsbille
    Orlogsværftsbille
    Bostrychider
    Boresnudebille
    Nåletræssnudebille
    Barkbiller
    Askebarkbille
    Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
    Stribet vedborer
    Træbukke Cerambycidae
    Violbuk
    Rød skivebuk
    Bøgebuk
    Husbuk
    Granbarkbuk
    Fyrrebuk
    Rød blomsterbuk
    Brun træbuk
    Pilebuk
    Bambusbuk
    Hvepsebuk
    Bolværksbille
    Klannere
    Flæske- og husklanner
    Tyvbiller
    Træhvepse
    Gravehvepse
    Syrebladhveps
    Gedehamse
    Myrer
    Herculesmyre
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Gule myrer
    Frømøl
    Humlevoksmøl
    Poppelborer
    Flæskeklannerlarver
    Tyvbille-larver
    Termitter
    Bænkebidere
    Spætter
    Pattedyr
    Snyltehvepse
    Opilo
    Skinkebille
    Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
    Svamp og råd i træværk
    Dyr fra potteplanter
    Springhaler
    Thrips
    Mellus
    Bladlus
    Skjoldlus
    Væksthussnudebille
    Svampemyg
    Spindemider
    Dyr i murværk og isolationsmaterialer
    Murbi
    Dyr i stråtage
    Tagorm
    Dyr, der gnaver i metal
    Dyr, der bare bor i huset
    Kældersnegle
    Bogskorpion
    Mejere
    Edderkopper
    Husedderkop
    Fedtedderkop
    Huskartespinder
    Zygiella x-notata
    Zebraedderkop
    Pholcus phalangioides
    Husfårekylling
    Myggetæge
    Skimmelbiller
    Hvepse – gedehams
    Bier
    Honningbi
    Humlebier
    Enlige bier
    Bladskærerbi
    Murerbi
    Humlevoksmøl
    Sommerfuglemyg
    Fugle
    Landsvale
    Bysvale
    Mursejler
    Gråspurv
    Due
    Allike
    Tårnfalk
    Ugler
    Flagermus
    Husmår
    Dyr, der kommer ind for at overvintre
    Guldøje
    Klyngeflue
    Efterårsflue
    Julefluen
    Græsflue
    Myg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Sommerfugle
    Syvplettet mariehøne
    Kornbladbille
    Gedehamse
    Mus
    Husmus
    Halsbåndmus
    Tilfældige gæster
    Regnorm
    Bænkebidere
    Skolopendrene
    Stenskolopender
    Jordskolopender
    Husskolopender
    Tusindben
    Brunmider
    Gamasider
    Springhaler
    Thrips
    Almindelig ørentvist
    Skovkakerlak
    Kogletæge
    Stor løbebille
    Stor rovbille
    Øresnudebille
    Svampeborer
    Glimmerbøsse
    Svæveflue
    Rottehalelarve
    Stankelben
    Ekskrementer
    Fodspor
    Lugte
    Lyde
    Om skadedyr
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler
    Risiko ved at bruge giftstoffer
    Om resistens
    Register
    Litteratur

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel