Latin: Scorpiones
Skorpionerne hører hjemme i troperne og subtroperne, og flere mindre arter kan træffes i Sydeuropa, bl.a. Euscorpius italicus og den gul-halede skorpion Euscorpius flavicaudis. Det er lyssky dyr, som om dagen gemmer sig under sten eller løs bark, og for nogle arters vedkommende i revner og sprækker i huse.
Skorpionens krop er delt i en forkrop med fire par ben og en lemmeløs baggrop. De bagerste bagkropled er smalle og danner en slags hale, som ender i en giftkrog. De har to par munddele, hvoraf det ene er et par veludviklede klosakse.
Skorpioner føder levende unger, som mens de er spæde passes af moderen. De første par uger opholder de sig simpelthen på hendes ryg. Skorpioner lever af insekter og edderkopper, som de griber med klosaksene og i visse tilfælde dræber med et stik af giftkrogen, der ellers først og fremmes er et forsvarsvåben.
De arter man kan træffe i Europa, er normalt ikke farlige for mennesker, virkningen af deres stik svarer nærmest til et gedehamsestik.
Enkelte af de sydeuropæiske arter, især Buthus occitanus, som kan blive op til 7 cm lang, kan dog være farlige for børn, så hvis et barn bliver bidt, bør man søge lægehjælp. Når skorpioner i sjældne tilfælde dukker op i danske hjem skyldes det, at de er indført – måske hjembragt i bagagen fra en campingtur.