Svampe er planter og hører altså egentlig ikke hjemme i denne bog. Når vi allievel omtaler dem kort, er det, fordi svampeangreb og angreb af træskadedyr ofte findes de samme steder, og fordi skaderne i visse tilfælde kan forveksles.
En lang række svampearter kan angive træ i huse, men kun hvor træet er fugtigt. Denne fugtighed kan skyldes, at man har benyttet vådt træ uden at give det lejlighed til at tørre; men oftere stammer den fra senere vandtilførsel, ved indsivning, fra utætte afløb, manglende ventilation m.m.
Tømmersvampe kaldes en række svampe, der hyppigt forekommer i huse. De foretrækker træ med et vandindhold på 30 – 50%. Træ, som er angrevet af tømmersvampe, bliver mørkebrunt til sort, når det er vådt, mens det i tør tilstand får skrumpeevner. Almindeligst er den gule tømmersvamp, Coniophora cerebella.
Ægte hussvamp, Merulius lacrymans. Ægte hussvamp trives i træ med et vandindhold helt ned til 20%, og er angrebet før begyndt, kan svampen derfra brede sig til tørt træ, idet den selv bringer det nødvendige vand med sig, frigjort ved nedbrydning af træet.
Hussvamp kan vokse flere meter igennem sprækker og gen over murværk og beton, som den ikke kan leve af, for at nå hen til træværk. Svampen spredes også ved hjælp af sine sporer, der dannes i milloarder og som brudt støv kan dække gulve og møbler. Sporene kan også føres videre med vinden. Hussvamp angriber især nåletræ, dog også bøg og ask. Også andet celluloseholdigt materiale, såsom træfiberplader og papir kan angribes af svamp.
Råd. Der er ingen skarp grænse mellem råd og svamp. Den væsentligste forskel er, at råd normalt er en ret langsomt forløbende proces uden udvikling af egentlige karakteristiske svampebevoksninger. Råd kan fremkaldes af et stort antal svampearter, men det drejer sig som nævnt oftest om arter, der kun nedbryder træet langsomt. En del træskadedyr kan kun trives i træ, som er angrebet af råd. Eksempelvis bænkebidere.
Blåsplint er betegnelsen for en blålig misfarvning af veddet, som forårsages af nogle mørke, skimmelagtige Svampe. Fænomenet forekommer især i nyt træ med et vandindhold på 50 – 80%. Bæreevnen svækkes ikke.
Mug og skimmel er overfladiske, løse bevoksninger af skimmelsvamp. Det kan forekomme på fugtigt træ og opstår tit på kolde ydervægge med kondensvand.
Forebyggende foranstaltninger overfor svamp
For at forebygge angreb må man sørge for, at det træ man vil anvende, er tilstrækkelig tørt, inden det lukkes inde. Ventilation af hulrum samt dræning skal være i orden, specielt skal man være opmærksom på ventilation af kryberum under træbjælkelag og tagrum. Der sakl være ventilationsåbninger, og disse må ikke lukkes om vinteren.
Man må naturligvis også være på vagt overfor utætheder i vandledninger, afløb, tagrender, osv., ligesom kondensvand kan give årsag til svampeangreb.
Hvor den konstruktive træbeskyttelse alene ikke er tilstrækkelig til at sikre træets holdbarhed, må der suppleres med kemisk træbeskyttelse, dvs. man må behandle træet med kemiske midler, der gør det uegnet som næring for svampe.
Et såkaldt overfladebehandling er træet kan ske ved hjælp af pensel eller sprøjte, eller ved nedsænkning i midlet. Der opnås kun en overfladisk beskyttelse på denne måde, da midlets indtrængning er begrænset, afhængig af træart og kvalitet, tørhedsgrad og af overfladens beskaffenhed. En imprægnering giver den sikreste beskyttelse af træ, idet alle dele af træet, som kan behandles, optager midlet. Kærnetræ af mange træarter lader sig ikke imprægnere, men i almindelighed er sådant kærnetræ naturligt beskyttet, f.eks. fyr og eg. Der kan benyttes forskellige metoder til imprægnering, men til bygningstræ er trykimprægnering næsten enerådende her i landet.
Der findes i øvrigt en righoldig litteratur om træbeskyttelse, bl.a. bygningsreglementer og i pjecer fra træbranchens oplysningsråd.
Bekæmpelse af svampeangreb
Når man har fundet frem til fugtårsagen og har truffet passende modforanstaltninger, gælder det om at finde ud af, hvilken svampeart det drejer sig om. Her vil det ofte være nødvendigt at tilkalde en svampeekspert, men erfarne bygningshåndværkere kan dog tit besvare spørgsmålet.
Ægte hussvamp
Alt angrebet træ skal fjernes og da svampen er meget smittefarlig, skal det brændes. på tømmer og brædder skæres yderligere en halv meter ud over det angrebne sted af træet. Tilstødende murværk renses for svamperester og brændes med en blæselampe. Nyindsat træ bør være tørt og helst trykimprægneret, men træ, der er grundigt behandlet med et godkendt svampemiddel kan bruges. Skader af hussvamp bør normalt behandles af en fagmand.
Andre Tømmersvampe
Her behøver man ikke at gå helt så radikalt til værks, men man bør fjerne fugten og udskifte angrebet træværk. For nyindsat træ gælder som for hussvamp. Råd og vejledning vedrørende svampeskader kan fås hos Teknologisk Institut – Råd og svamp.