Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i træværk / Svamp og råd i træværk

Svamp og råd i træværk

Svampe er planter og hører altså egentlig ikke hjemme i denne bog. Når vi allievel omtaler dem kort, er det, fordi svampeangreb og angreb af træskadedyr ofte findes de samme steder, og fordi skaderne i visse tilfælde kan forveksles.

En lang række svampearter kan angive træ i huse, men kun hvor træet er fugtigt. Denne fugtighed kan skyldes, at man har benyttet vådt træ uden at give det lejlighed til at tørre; men oftere stammer den fra senere vandtilførsel, ved indsivning, fra utætte afløb, manglende ventilation m.m.

Tømmersvampe kaldes en række svampe, der hyppigt forekommer i huse. De foretrækker træ med et vandindhold på 30 – 50%. Træ, som er angrevet af tømmersvampe, bliver mørkebrunt til sort, når det er vådt, mens det i tør tilstand får skrumpeevner. Almindeligst er den gule tømmersvamp, Coniophora cerebella.

Ægte hussvamp, Merulius lacrymans. Ægte hussvamp trives i træ med et vandindhold helt ned til 20%, og er angrebet før begyndt, kan svampen derfra brede sig til tørt træ, idet den selv bringer det nødvendige vand med sig, frigjort ved nedbrydning af træet.

Hussvamp kan vokse flere meter igennem sprækker og gen over murværk og beton, som den ikke kan leve af, for at nå hen til træværk. Svampen spredes også ved hjælp af sine sporer, der dannes i milloarder og som brudt støv kan dække gulve og møbler. Sporene kan også føres videre med vinden. Hussvamp angriber især nåletræ, dog også bøg og ask. Også andet celluloseholdigt materiale, såsom træfiberplader og papir kan angribes af svamp.

Råd. Der er ingen skarp grænse mellem råd og svamp. Den væsentligste forskel er, at råd normalt er en ret langsomt forløbende proces uden udvikling af egentlige karakteristiske svampebevoksninger. Råd kan fremkaldes af et stort antal svampearter, men det drejer sig som nævnt oftest om arter, der kun nedbryder træet langsomt. En del træskadedyr kan kun trives i træ, som er angrebet af råd. Eksempelvis bænkebidere.

Blåsplint er betegnelsen for en blålig misfarvning af veddet, som forårsages af nogle mørke, skimmelagtige Svampe. Fænomenet forekommer især i nyt træ med et vandindhold på 50 – 80%. Bæreevnen svækkes ikke.

Mug og skimmel er overfladiske, løse bevoksninger af skimmelsvamp. Det kan forekomme på fugtigt træ og opstår tit på kolde ydervægge med kondensvand.

Forebyggende foranstaltninger overfor svamp

For at forebygge angreb må man sørge for, at det træ man vil anvende, er tilstrækkelig tørt, inden det lukkes inde. Ventilation af hulrum samt dræning skal være i orden, specielt skal man være opmærksom på ventilation af kryberum under træbjælkelag og tagrum. Der sakl være ventilationsåbninger, og disse må ikke lukkes om vinteren.

Man må naturligvis også være på vagt overfor utætheder i vandledninger, afløb, tagrender, osv., ligesom kondensvand kan give årsag til svampeangreb.

Hvor den konstruktive træbeskyttelse alene ikke er tilstrækkelig til at sikre træets holdbarhed, må der suppleres med kemisk træbeskyttelse, dvs. man må behandle træet med kemiske midler, der gør det uegnet som næring for svampe.

Et såkaldt overfladebehandling er træet kan ske ved hjælp af pensel eller sprøjte, eller ved nedsænkning i midlet. Der opnås kun en overfladisk beskyttelse på denne måde, da midlets indtrængning er begrænset, afhængig af træart og kvalitet, tørhedsgrad og af overfladens beskaffenhed. En imprægnering giver den sikreste beskyttelse af træ, idet alle dele af træet, som kan behandles, optager midlet. Kærnetræ af mange træarter lader sig ikke imprægnere, men i almindelighed er sådant kærnetræ naturligt beskyttet, f.eks. fyr og eg. Der kan benyttes forskellige metoder til imprægnering, men til bygningstræ er trykimprægnering næsten enerådende her i landet.

Der findes i øvrigt en righoldig litteratur om træbeskyttelse, bl.a. bygningsreglementer og i pjecer fra træbranchens oplysningsråd.

Bekæmpelse af svampeangreb

Når man har fundet frem til fugtårsagen og har truffet passende modforanstaltninger, gælder det om at finde ud af, hvilken svampeart det drejer sig om. Her vil det ofte være nødvendigt at tilkalde en svampeekspert, men erfarne bygningshåndværkere kan dog tit besvare spørgsmålet.

Ægte hussvamp

Alt angrebet træ skal fjernes og da svampen er meget smittefarlig, skal det brændes. på tømmer og brædder skæres yderligere en halv meter ud over det angrebne sted af træet. Tilstødende murværk renses for svamperester og brændes med en blæselampe. Nyindsat træ bør være tørt og helst trykimprægneret, men træ, der er grundigt behandlet med et godkendt svampemiddel kan bruges. Skader af hussvamp bør normalt behandles af en fagmand.

Andre Tømmersvampe

Her behøver man ikke at gå helt så radikalt til værks, men man bør fjerne fugten og udskifte angrebet træværk. For nyindsat træ gælder som for hussvamp. Råd og vejledning vedrørende svampeskader kan fås hos Teknologisk Institut – Råd og svamp.

Skadedyr i hus og hjem
Indledning
Huset som levested for dyr
Dyrenes navne og systematik
Leddyrenes bygning
Leddyrenes sanser og adfærd
Hvordan opstår smådyrene
Leddyrenes udvikling
Insektplanche og Identifikation
Dyr, der kan bide, stikke og irritere
Skorpioner
Husskolopender
Edderkopper
Mider
Fnatmide
Husstøvmider
Lagermider
Sveskemiden
Kyllingemide
Duemide
Skovflåt
Husflåt
Pelsmider
Thrips
Springhaler
Ægte lus
Kropslus
Hovedlus
Fladlus
Hundelus
Fjer- og pelslus
Lopper
Menneskeloppe
Katte- og hundeloppe
Fuglelopper
Pindsvineloppe
Tæger
Væggelus
Flagermusvæggelus
Duevæggelus
Svalevæggelus
Redetæge
Støvtæge
Bladlustæge
Stikmyg
Skovmyg og strandengsmyg
Malariamyg
Stor husmyg
Lille husmyg
Stikflue
Lusfluer
Gedehamse, hvepse
Bier
Snyltehvepse
Seglhvepse
Hvor kommer de fra?
Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
Smådyr og hygiejne
Dyr i fødevarer
Mider
Melmide
Skimmelmide
Ostemide
Sveskemide
Sølvkræ
Almindeligt sølvkræ
Ovnfisk
Kakerlakker
Tysk kakerlak
Orientalsk kakerlak
Brunstribet kakerlak
Amerikansk kakerlak
Støvlus
Småsommerfugle
Melmøl
Kakaomøl
Dadelmøl
Tofarvet frømøl
Frømøl
Vinmøl
Biller
Melbille
Lille melbille
Lysolbille
Rismelbille
Kastaniebrun rismelbille
Hornet melbille
Korngnaver
Savtakket kornbille
Jordnøddebille
Rustfarvet kornbille
Brødbille
Tobaksbille
Kornkapuciner
Kornsnudebille
Rissnudebille
Kaffebønnebille
Bønnebiller
Bønnebille
Jordnøddebønnebille
Tørfrugtbille
Klannere
Flæskeklanner
Husklanner
Hudeklanner
Khabrabille
Smal frøklanner
Amerikansk klanner
Brun pelsklanner
Larveklanner
Rødbenet kobrabille
Rødbrystet kobrabille
Skinkebille
Tyvbiller
Australsk tyvbille
Almindelig tyvbille
Messingtyv
Rund tyvbille
Stueflue
Lille stueflue
Spyfluer
Stor Kødflue
Eddikeflue
Osteflue
Pukkelfluer
Myrer
Sort havemyre
Orangemyre
Faraomyre
Fugle
Gnavere
Husmus
Vandrerotte
Husrotte
Rottesikring og rottebekæmpelse
Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Dyr i tekstiler
Småsommerfugle
Klædemøl
Pelsmøl
Frømøl
Tapetmøl
Klistermøl
Klannere
Pelsklanner
Båndet pelsklanner
Tæppebiller
Tyvbiller
Husmide
Sølvkræ
Kakerlakker
Mus og rotter
Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
Dyr i papir og kunststoffer
Kældersnegle
Bænkebidere
Almindeligt sølvkræ
Boglus
Bogorm
Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
Termitter
Mus og rotter
Dyr i træværk
Borebiller
Almindelig borebille
Blød borebille
Rådborebille
Egens borebille
Kamhornet borebille
Splintvedbiller
Almindelig værftsbille
Orlogsværftsbille
Bostrychider
Boresnudebille
Nåletræssnudebille
Barkbiller
Askebarkbille
Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
Stribet vedborer
Træbukke Cerambycidae
Violbuk
Rød skivebuk
Bøgebuk
Husbuk
Granbarkbuk
Fyrrebuk
Rød blomsterbuk
Brun træbuk
Pilebuk
Bambusbuk
Hvepsebuk
Bolværksbille
Klannere
Flæske- og husklanner
Tyvbiller
Træhvepse
Gravehvepse
Syrebladhveps
Gedehamse
Myrer
Herculesmyre
Sort havemyre
Orangemyre
Gule myrer
Frømøl
Humlevoksmøl
Poppelborer
Flæskeklannerlarver
Tyvbille-larver
Termitter
Bænkebidere
Spætter
Pattedyr
Snyltehvepse
Opilo
Skinkebille
Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
Svamp og råd i træværk
Dyr fra potteplanter
Springhaler
Thrips
Mellus
Bladlus
Skjoldlus
Væksthussnudebille
Svampemyg
Spindemider
Dyr i murværk og isolationsmaterialer
Murbi
Dyr i stråtage
Tagorm
Dyr, der gnaver i metal
Dyr, der bare bor i huset
Kældersnegle
Bogskorpion
Mejere
Edderkopper
Husedderkop
Fedtedderkop
Huskartespinder
Zygiella x-notata
Zebraedderkop
Pholcus phalangoides
Husfårekylling
Myggetæge
Skimmelbiller
Hvepse – gedehams
Bier
Honningbi
Humlebier
Enlige bier
Bladskærerbi
Murerbi
Humlevoksmøl
Sommerfuglemyg
Fugle
Landsvale
Bysvale
Mursejler
Gråspurv
Due
Allike
Tårnfalk
Ugler
Flagermus
Husmår
Dyr, der kommer ind for at overvintre
Guldøje
Klyngeflue
Efterårsflue
Julefluen
Græsflue
Myg
Stor husmyg
Lille husmyg
Sommerfugle
Syvplettet mariehøne
Kornbladbille
Gedehamse
Mus
Husmus
Halsbåndmus
Tilfældige gæster
Regnorm
Bænkebidere
Skolopendrene
Stenskolopender
Jordskolopender
Husskolopender
Tusindben
Brunmider
Gamasider
Springhaler
Thrips
Almindelig ørentvist
Skovkakerlak
Kogletæge
Stor løbebille
Stor rovbille
Øresnudebille
Svampeborer
Glimmerbøsse
Svæveflue
Rottehalelarve
Stankelben
Ekskrementer
Fodspor
Lugte
Lyde
Om skadedyr
Forebyggelse
Bekæmpelsesmidler
Risiko ved at bruge giftstoffer
Om resistens
Register
Litteratur

Til toppen

Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel