Bænkebidere er en særlig gruppe dyr. De tilhører slægten af krebsdyr – kaldet Crustacea – der også tæller krebsdyr som krabber, rejer og hummere. Det særlige ved bænkebiderne er, at de er de eneste krebsdyr, der har formået at tilpasse sig et liv på landjorden.
Men deres slægtsbånd med krebsdyrene fornægter sig ikke, og bænkebiderne ånder derfor gennem gæller. Dette gør, at bænkebidere er nødsaget til at opholde sig i våde eller fugtige område, så de ikke risikere udtørring.
I Danmark er der fundet 27 forskellige arter af bænkebidere. Det er dog kun et fåtal af disse arter, der rent faktisk bevæger sig indenfor i vores hjem. Men når de gør, kan de dog optræde i store mængder.
Man siger, at kært barn har mange navne. Det gør sig sandelig også gældende for bænkebideren, der ofte optræder under forskellige kælenavne, alt efter hvor i landet man befinder sig. Det er derfor ikke uhørt at støde på navne som ”skrukketrolde”, ”stenlus” eller ”kældersvin”, der alle sammen refererer til den lille bænkebider.
Udseende
Den lille bænkebider findes i flere arter, men oftest er de grå. Bænkebiderens skjold er ovalt, næsten mandelformet og består af flere tværgående led. Forrest på hovedet sidder to følehorn eller antenner. Visse arter – som kuglebænkebideren – kan rulle sig sammen til en kugle, hvis den bliver forstyrret.
Bænkebideren har 7 par ben og kan blive 1-2cm lang. Nogle arter der lever ved stranden kan blive op til 3cm lang.
Biologi og adfærd
Bænkebidere er sensitive over for lys og foretrækker at befinde sig under sten, nederst i brændestablen, i kompostbunker eller andre tilsvarende steder, hvor der ofte også er fugtigt. Deres jagt på føde ender ofte med henfaldne plantedele eller frisk frugt og grønt.
Bænkebidere kan normalt producere en til to generationer hvert år. Hunnen bærer sine æg på bugsiden, hvor hun har en særlig rugepose. Denne pose udgør fundamentet for ungerne, da der er her, de tilbringer deres første spæde stadier.
Skade
Bænkebidernes kost består almindeligvis af henfaldne plantedele. Men det betyder ikke, at de ikke gerne slår sig løs i frisk frugt, grønt eller små spæde skud. En flok sultne bænkebidere kan derfor gøre stor skade på et lager med frugt og grønt, i en køkkenhave eller i et drivhus. De kan endda gnave sig ind i frugterne på et espaliertræ.
De udfører dog også et vigtigt job ved at nedbryde organisk materiale, når de for eksempel optræder på steder som i kompostbunker.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis bænkebiderne flytter indenfor, er det er god indikator for, at boligen er for fugtig. Ønsker man at bekæmpe bænkebiderne indenfor, kan det at nedsænke fugtigheden i hjemmet være et naturligt sted at starte. Dette kan blandt andet gøres ved at forbedre ventilationen og opvarmningen i lokalerne. En god udtørring vil gøre kål på bænkebiderne, der derved vil uddø af sig selv. Herefter kan de fjernes med en støvsuger.
Undertiden kan synderen til et stor antal bænkebidere være et udklækningssted i nærheden af boligen. Eksempelvis i en kompostbunke, haveaffald, en bunke halm eller lignende. Sådanne bunker bør fjernes, hvilket kan afhjælpe problemet. Det kan være nødvendigt at ty til kemiske behandlingsformer. Og her vil et insektpudder ofte kunne klare opgaven. Sørg for at pudre alle mørke kroge, sprækker, revner og fugtige områder, da det er her, bænkebidere normalvis vil søge hen. Det kan også være nødvendigt at pudre husets sokkel udvendigt, hvis man har mistanke om, at bænkebiderne kommer udefra gennem kælderdøre eller -vinduer.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"