Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Brunstribet kakerlak

Brunstribet kakerlak

Det formodes, at den brunstribede kakerlak – med det latinske navn Supella longipalpa – stammer fra Afrika. Men i løbet at de seneste århundreder har den brunstribede kakerlak fundet vej til alle tropiske og subtropiske steder over hele Jorden.

Den brunstribede kakerlak findes også på dansk jord, efter at den i 1970’erne første gang begyndte at vise sig her i landet. Selvom den brunstribede kakerlak også har indtaget dansk territorie, må den dog se sig slået af sin artsfælle – den tyske kakerlak – i synlighed, da den tyske variant er langt den hyppigst forekomne kakerlak i Danmark.

Udseende

Den brunstribede kakerlak måler i fuldvoksen tilstand omkring 1,0 – 1,4cm. Farven på kakerlakken er lysebrun, og ned over ryggen løber to lysere brune bånd, der har givet den det karakteristiske navn. Forrest på hovedet har den to lange følehorn. Hunnens vinger dækker ikke bagkroppen helt og hun er lidt brede end hannen.

Biologi og adfærd

Den brunstribede kakerlak stammer som beskrevet fra de varmere himmelstrøg. Derfor kræver den også en vis portion varme for at trives godt. Faktisk foretrækker kakerlakken varme temperaturer på mellem 25°C og 30°C.

Derfor finder den også ofte vej ind i tørre og opvarmede lokaler, som eksempelvis en stue, et soveværelse eller lignende. Den søger også gerne ind bag apparater, der afgiver varme, som eksempelvis et fjernsyn. Det er denne adfærd, der har givet den brunstribede kakerlak kælenavnet ”TV-kakerlak”.

Den brunstribede kakerlak er ikke ligefrem en kræsen størrelse, men kan fortære stort set alt. Lige fra døde insekter til brødkrummer og organisk affald. Den kategoriseres som lyssky og søger gerne i skjul på steder, der er højt placeret som eksempelvis hylder og reoler.

Når den brunstribede kakerlak skal lægge sine æg, lægges de i kapsler. Hver kapsel kan indeholde omtrent 10 til 20 æg, og hunnen kan lægge omkring 5 til 20 kapsler i sin levetid. Hunnen lægger kapslen på beskyttede områder, hvor der er en god temperatur. Jo varmere, der er, desto hurtigere går processen med udklækningen af de små nymfer. Det betyder, at et udsving på mellem 20°C og 30°C kan resultere i, at udviklingsprocessen kan vare alt fra 6 til cirka 8 uger.
Ved 25°C er der en klækketid på ca. 70 dage, og udviklingen fra æg til fuldvoksen tager ca. 160 dage ved disse temperaturer.

Kakerlakken gennemgår 6-8 nymfestadier, inden den er fuldt ud kønsmoden. Igen spiller temperaturen en væsentlig rolle, og udviklingen kan vare mellem knap 2 måneder til omtrent ½ år.

Den brunstribede kakerlak producerer omtrent halvt så mange afkom, som den tyske kakerlak.

Skade

Hvis den brunstribede kakerlak har fundet vej ind i ens hjem, udgør den som sådan ikke den store skade. Dog kan kakerlakker fungere som smittebærere for sygdomme og forårsage allergiske reaktioner, hvorfor man gør klogt i at bekæmpe dem. De kan også gnave i papirvarer, malerier og dokumenter.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det bedste angreb er forsvar, når det gælder kakerlakker. Det gælder nemlig om at gøre hjemmet så lidt indbydende for den brunstribede kakerlak som overhovedet muligt. Det betyder, at man skal være opmærksom omkring områder, der kunne være oplagte gemmesteder for kakerlakken, såsom bag elektriske apparater, der afgiver varme. Sørg derfor for at stille apparaterne med god afstand til væggen eller andre møbler, så du ikke uforvarende kommer til at danne et mørkt og behageligt hulrum til kakerlakken. Og vær desuden grundig med rengøringen og støvsugningen på sådanne områder.

Hvis der konstateres et større angreb af kakerlakker, bør man finde frem til dyrenes gemmesteder. På den måde kan man koncentrere bekæmpelsen på de korrekte områder, og chancen for at komme kakerlakkerne til livs vil blive større. Det kan være sin sag at finde frem til kakerlakkernes gemmesteder. Men de efterlader sig faktisk spor. Hold øje med brune rander omkring rørgennemføringer, da disse kan være ekskrementer fra kakerlakken.

Kakerlakken er som beskrevet lyssky. Derfor kommer den kun frem i mørke. Har du mistanke om, at der er kakerlakker i et lokale, så lad lyset stå slukket i nogen tid. Når man pludselig tænder for lyset, vil man formentlig opdage kakerlakkerne pile hen over gulvet til deres respektive skjulesteder.

Det kan være nødvendigt at bekæmpe kakerlakken med kemiske bekæmpelsesmidler. Ofte vil disse produkter fungere som giftbælter, som kakerlakken tvinges til at passere i jagten efter føde eller vand. Midlet påføres på områder, som kakerlakken ofte passerer, såsom langs paneler, ved rørgennemføringen eller bag elektriske apparater. Der findes desuden forskellige typer insektspray, der også kan anvendes til formålet. Det kan være en fordel at afprøve forskellige metoder og præparater, da kakerlakkerne kan udvikle en form for resistens over for visse produkter, hvis det bruges jævnligt. Vær opmærksom på, at produkter ikke må anvendes i områder, hvor de kan komme i direkte kontakt med fødevarer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel