• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Menneskeloppe

Menneskeloppe

Latin: Pulex Irritans

Den lille menneskeloppe har i generationer været noget af et irritationsmoment for mennesker verden over. I dag ses de sjældent i Danmark, men i særlige tilfælde kan man stadig finde dem i forskellige hjem, hvor de bider sig igennem dagligdagen.

Som skadedyr er menneskeloppen hovedsageligt til skade for mennesker. Dog har den mistet noget af sit tilstedevær i løbet af de sidste par år, da indendørs klimaer efterhånden er for tørre, til at menneskeloppen nemt kan overleve og yngle i vores hjem. Dog er der stadig risiko for, at der kan opstå problemer med menneskelopper, især hvis ens hjem er fugtigt og beskidt.

Menneskeloppe
Menneskeloppe

Udseende

Menneskeloppen kan for mange blot ligne en helt ”almindelig” loppe, hvilket typisk betyder katteloppen. Selvom der både eksisterer kattelopper, hundelopper og menneskelopper, kender de fleste til kattelopper, som også sætter sig på hunde og i sjældne tilfælde mennesker.

En menneskeloppe ser fladtrykt ud fra siden, og den bliver gennemsnitligt 2-4 mm lang. Den har en mørkebrun farve over hele kroppen og seks ben i alt. De bagerste ben er særligt kraftige og udviklet til at være springben. Det er disse springben, som gør det muligt for loppen at foretage dens velkendte, høje spring.

Som insekt har menneskeloppen også et larvestadie. I løbet af dette larvestadie kan man genkende den på sin helt hvide farve. Larven kan desuden blive op mod 5 mm lang, så altså bemærkelsesværdigt større end en fuldvoksen menneskeloppe.

Biologi og adfærd

Både hanner og hunner af denne art lever af blod fra deres vært eller værtsdyr. De parrer sig derfor også, mens de befinder sig på værten. Når hunnen lægger æg, falder æggene som oftest af værten, da æg fra menneskelopper er helt glatte. Ægget vil herefter ligge i omgivelserne, hvor det klækker. En loppelarve vil leve af hvad end organisk materiale, som den kan finde, samt ekskrementer fra de voksne lopper, som bliver efterladt i omgivelserne. Efter noget tid forpupper larven sig. Den kan vente i sin puppe i op til flere måneder, mens den venter på en vært.

Menneskelopper har det særligt dejligt i svinestier, hvor de kan yngle og spise sig mætte i svineblod. Man kan også typisk finde dem på forskellige vilde dyr såsom ræve, grævlinger og rotter. Nu og da kan man også finde menneskelopper på tamme dyr såsom hunde og katte, men hos disse finder man hovedsageligt kattelopper og hundelopper.

Skade

Menneskelopper er først og fremmest til skade for mennesker, som navnet så fint antyder. Dog er de i nyere tid næsten decideret svære at finde. Nu om dage er det gennemsnitlige hjem og det gennemsnitlige menneske nemlig ikke længere et ideelt bo eller en ideel vært for menneskeloppen.

Man skal dog være opmærksom på, at menneskelopper som oftest yngler i svinestier. Derfor holder de særligt af at drikke blod fra svin. Man skal derfor være bevidst om ikke enten at smitte sine svin med menneskelopper eller få menneskelopper fra sine svin, hvis man holder disse.

Forebyggelse og bekæmpelse

Forebyggelse mod menneskelopper sker for det meste af sig selv ved at holde et almindeligt indeklima og rent hjem. Menneskelopper holder af fugtige miljøer, hvilket gør det svært for dem at overleve i moderne boliger, som typisk er meget tørre. Hvis man først har fået menneskelopper i hjemmet, bør man holde særligt øje med renligheden. Menneskelopper overlever nemlig ikke nemt ved jævnlig og grundig rengøring.

Hvis man har bemærket et eller flere bid fra en menneskeloppe, kan man typisk komme langt ved hurtigt at vaske alt tøj, som man har haft på for nyligt. Gå straks i bad, samtidig med at tøjet vaskes. Dette kan typisk fjerne et par enkelte lopper, inden de kan nå at formere sig.

I sværere tilfælde af menneskelopper kan en støvsugning af udklækningssteder hjælpe. Dette er typisk omkring seng, sofa og andre opholdssteder i hjemmet. Virker dette ikke, må man ty til kemiske løsninger. Der findes forskellige slags insektgifte, som kan afhjælpe problemer med menneskelopper. Vær dog opmærksom på, at middel mod kattelopper kan virke til bekæmpelse af menneskelopper. Det er vigtigt, at instrukser på præparatet følges til punkt og prikke, når man har med insektgift og lignende substanser at gøre.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel