Latin: Pulex Irritans
Den lille menneskeloppe har i generationer været noget af et irritationsmoment for mennesker verden over. I dag ses de sjældent i Danmark, men i særlige tilfælde kan man stadig finde dem i forskellige hjem, hvor de bider sig igennem dagligdagen.
Som skadedyr er menneskeloppen hovedsageligt til skade for mennesker. Dog har den mistet noget af sit tilstedevær i løbet af de sidste par år, da indendørs klimaer efterhånden er for tørre, til at menneskeloppen nemt kan overleve og yngle i vores hjem. Dog er der stadig risiko for, at der kan opstå problemer med menneskelopper, især hvis ens hjem er fugtigt og beskidt.
Udseende
Menneskeloppen kan for mange blot ligne en helt ”almindelig” loppe, hvilket typisk betyder katteloppen. Selvom der både eksisterer kattelopper, hundelopper og menneskelopper, kender de fleste til kattelopper, som også sætter sig på hunde og i sjældne tilfælde mennesker.
En menneskeloppe ser fladtrykt ud fra siden, og den bliver gennemsnitligt 2-4 mm lang. Den har en mørkebrun farve over hele kroppen og seks ben i alt. De bagerste ben er særligt kraftige og udviklet til at være springben. Det er disse springben, som gør det muligt for loppen at foretage dens velkendte, høje spring.
Som insekt har menneskeloppen også et larvestadie. I løbet af dette larvestadie kan man genkende den på sin helt hvide farve. Larven kan desuden blive op mod 5 mm lang, så altså bemærkelsesværdigt større end en fuldvoksen menneskeloppe.
Biologi og adfærd
Både hanner og hunner af denne art lever af blod fra deres vært eller værtsdyr. De parrer sig derfor også, mens de befinder sig på værten. Når hunnen lægger æg, falder æggene som oftest af værten, da æg fra menneskelopper er helt glatte. Ægget vil herefter ligge i omgivelserne, hvor det klækker. En loppelarve vil leve af hvad end organisk materiale, som den kan finde, samt ekskrementer fra de voksne lopper, som bliver efterladt i omgivelserne. Efter noget tid forpupper larven sig. Den kan vente i sin puppe i op til flere måneder, mens den venter på en vært.
Menneskelopper har det særligt dejligt i svinestier, hvor de kan yngle og spise sig mætte i svineblod. Man kan også typisk finde dem på forskellige vilde dyr såsom ræve, grævlinger og rotter. Nu og da kan man også finde menneskelopper på tamme dyr såsom hunde og katte, men hos disse finder man hovedsageligt kattelopper og hundelopper.
Skade
Menneskelopper er først og fremmest til skade for mennesker, som navnet så fint antyder. Dog er de i nyere tid næsten decideret svære at finde. Nu om dage er det gennemsnitlige hjem og det gennemsnitlige menneske nemlig ikke længere et ideelt bo eller en ideel vært for menneskeloppen.
Man skal dog være opmærksom på, at menneskelopper som oftest yngler i svinestier. Derfor holder de særligt af at drikke blod fra svin. Man skal derfor være bevidst om ikke enten at smitte sine svin med menneskelopper eller få menneskelopper fra sine svin, hvis man holder disse.
Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggelse mod menneskelopper sker for det meste af sig selv ved at holde et almindeligt indeklima og rent hjem. Menneskelopper holder af fugtige miljøer, hvilket gør det svært for dem at overleve i moderne boliger, som typisk er meget tørre. Hvis man først har fået menneskelopper i hjemmet, bør man holde særligt øje med renligheden. Menneskelopper overlever nemlig ikke nemt ved jævnlig og grundig rengøring.
Hvis man har bemærket et eller flere bid fra en menneskeloppe, kan man typisk komme langt ved hurtigt at vaske alt tøj, som man har haft på for nyligt. Gå straks i bad, samtidig med at tøjet vaskes. Dette kan typisk fjerne et par enkelte lopper, inden de kan nå at formere sig.
I sværere tilfælde af menneskelopper kan en støvsugning af udklækningssteder hjælpe. Dette er typisk omkring seng, sofa og andre opholdssteder i hjemmet. Virker dette ikke, må man ty til kemiske løsninger. Der findes forskellige slags insektgifte, som kan afhjælpe problemer med menneskelopper. Vær dog opmærksom på, at middel mod kattelopper kan virke til bekæmpelse af menneskelopper. Det er vigtigt, at instrukser på præparatet følges til punkt og prikke, når man har med insektgift og lignende substanser at gøre.