• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Skolopendre

Skolopendre

Latin: Chilopoda

I Danmark er det typisk jordskolopendre – også kaldet Geophilus carpophagus – eller stenskolopendre – også kaldet Lithobius forficatus – som man møder indendørs.

Husskolopender
Husskolopender

Udseende

Skolopenderen har en fladtrykt, tynd og lang krop. Kroppen er leddelt, hvor gangbenene springer ud fra siderne på leddene. Dette giver dyret et udseende, som ligner et tusindben – men de to dyr er altså forskellige fra hinanden. Et tusindben har på hvert led to par ben, mens en skolopender blot har ét par ben på hvert led.
Skolopenderen kan, afhængig af art, blive op til 7cm lang.

Biologi og adfærd

Skolopendre er et rovdyr. Om dagen skjuler dyret sig, mens det går på jagt om natten. Jagten er efter smådyr, hvor skolopendre dræber byttet via kraftige giftkroge. Giftkrogene er placeret på skolopenderens forreste led. Selvom giften er dødelig for smådyrene, er giften blandt de danske arter af skolopendre ikke generende for mennesker.

Stenskolopenderen befinder sig mellem fugtige og visne blade samt under bark, fliser og sten. Derfor holder de ofte til i lyskasser eller kompostbunker med blade, der er visne. Dog kan stenskolopendre om natten forvilde sig indendørs, når de er på jagt efter deres bytte.

Jordskolopenderen bliver omkring fire til fem centimeter lang og er kun få mm bred. Grundet den lange, smidige og tynde krop, er jordskolopendre skabt til at trives i hulrum i jorden og gange. Irriteres jordskolopenderen, afsondrer den en lysende væske. Herefter vil det i mørke ligne ulmende tråde.

Det er specielt i løbet af foråret og efteråret, at skolopendre optræder i store mængder i huse. Her kan der faktisk i nogle tilfælde direkte være tale om aktiv indvandring, hvilket oftest sker i forbindelse med kraftig nedbør. Her drives skolopendrene nemlig ud af jorden.

Skade

Selvom nogen finder skolopendre ulækre i deres udseende, gør de ingen skade på huse. De gnaver sig ikke ind i træ eller lignende materiale. Det betyder dog ikke, at dyret ikke kan generere. Skolopendre er især generende, når de optræder i store mængder, og derfor vælger mange at bekæmpe indvandring af skolopendre samt at forebygge deres ankomst.

Ved ældre ejendomme kan skolopendre typisk overleve i længere tid grundet de mere fugtige skjulesteder. Af denne grund kan dyrene faktisk slå sig ned for alvor. Specielt ældre bindingsværkshuse med dertilhørende skråtag skaber gode leveforhold, hvorfor jordskolopender kan ses i talrige mængder. Jordskolopendrene kan leve i selve strående eller i tagets mospuder. Er din bolig af en sådan type, kan dyrene altså være mere generende.

Forebyggelse og bekæmpelse  

Skolopendre er meget følsomme over for udtørring. Derfor kan de kun overleve indendørs i længere tid, hvis de opholder sig i fugtige kældre. For at forebygge indvandring af skolopendre gælder det altså om at have en gennemtør bolig uden et stort antal smuthuller.

Indvandrer skolopendrene indendørs i store mængder, er det først og fremmest vigtigt at udrede grunden til dyrenes tilstedeværelse. Fugtige forhold i boligen, barkflis eller et stort antal visne blade langs soklen er f.eks. typiske årsager til indvandringen. For at løse bekæmpelsesproblemet på lang sigt, skal årsagen udredes, således forekomsten af skolopendrene ikke opstår igen. For at bekæmpe skolopendre indendørs anvendes insektpudder langs paneler samt i sprækker og revner i alle rummene, hvor dyrene har vist sig mest. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken husdyr eller børn berører insektpudderet, samt at det ikke spredes rundt i boligen. Derudover er det ligeledes vigtigt at følge insektmidlets vejledning nøje for at opnå det bedste resultat. Vejledningen står typisk på midlets etikette.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel