Latin: Chilopoda
I Danmark er det typisk jordskolopendre – også kaldet Geophilus carpophagus – eller stenskolopendre – også kaldet Lithobius forficatus – som man møder indendørs.
Udseende
Skolopenderen har en fladtrykt, tynd og lang krop. Kroppen er leddelt, hvor gangbenene springer ud fra siderne på leddene. Dette giver dyret et udseende, som ligner et tusindben – men de to dyr er altså forskellige fra hinanden. Et tusindben har på hvert led to par ben, mens en skolopender blot har ét par ben på hvert led.
Skolopenderen kan, afhængig af art, blive op til 7cm lang.
Biologi og adfærd
Skolopendre er et rovdyr. Om dagen skjuler dyret sig, mens det går på jagt om natten. Jagten er efter smådyr, hvor skolopendre dræber byttet via kraftige giftkroge. Giftkrogene er placeret på skolopenderens forreste led. Selvom giften er dødelig for smådyrene, er giften blandt de danske arter af skolopendre ikke generende for mennesker.
Stenskolopenderen befinder sig mellem fugtige og visne blade samt under bark, fliser og sten. Derfor holder de ofte til i lyskasser eller kompostbunker med blade, der er visne. Dog kan stenskolopendre om natten forvilde sig indendørs, når de er på jagt efter deres bytte.
Jordskolopenderen bliver omkring fire til fem centimeter lang og er kun få mm bred. Grundet den lange, smidige og tynde krop, er jordskolopendre skabt til at trives i hulrum i jorden og gange. Irriteres jordskolopenderen, afsondrer den en lysende væske. Herefter vil det i mørke ligne ulmende tråde.
Det er specielt i løbet af foråret og efteråret, at skolopendre optræder i store mængder i huse. Her kan der faktisk i nogle tilfælde direkte være tale om aktiv indvandring, hvilket oftest sker i forbindelse med kraftig nedbør. Her drives skolopendrene nemlig ud af jorden.
Skade
Selvom nogen finder skolopendre ulækre i deres udseende, gør de ingen skade på huse. De gnaver sig ikke ind i træ eller lignende materiale. Det betyder dog ikke, at dyret ikke kan generere. Skolopendre er især generende, når de optræder i store mængder, og derfor vælger mange at bekæmpe indvandring af skolopendre samt at forebygge deres ankomst.
Ved ældre ejendomme kan skolopendre typisk overleve i længere tid grundet de mere fugtige skjulesteder. Af denne grund kan dyrene faktisk slå sig ned for alvor. Specielt ældre bindingsværkshuse med dertilhørende skråtag skaber gode leveforhold, hvorfor jordskolopender kan ses i talrige mængder. Jordskolopendrene kan leve i selve strående eller i tagets mospuder. Er din bolig af en sådan type, kan dyrene altså være mere generende.
Forebyggelse og bekæmpelse
Skolopendre er meget følsomme over for udtørring. Derfor kan de kun overleve indendørs i længere tid, hvis de opholder sig i fugtige kældre. For at forebygge indvandring af skolopendre gælder det altså om at have en gennemtør bolig uden et stort antal smuthuller.
Indvandrer skolopendrene indendørs i store mængder, er det først og fremmest vigtigt at udrede grunden til dyrenes tilstedeværelse. Fugtige forhold i boligen, barkflis eller et stort antal visne blade langs soklen er f.eks. typiske årsager til indvandringen. For at løse bekæmpelsesproblemet på lang sigt, skal årsagen udredes, således forekomsten af skolopendrene ikke opstår igen. For at bekæmpe skolopendre indendørs anvendes insektpudder langs paneler samt i sprækker og revner i alle rummene, hvor dyrene har vist sig mest. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken husdyr eller børn berører insektpudderet, samt at det ikke spredes rundt i boligen. Derudover er det ligeledes vigtigt at følge insektmidlets vejledning nøje for at opnå det bedste resultat. Vejledningen står typisk på midlets etikette.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"