• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Rismelbille

Rismelbille

Latin: Tribolium confusum

Rismelbillen er højst sandsynligt et af de ældste skadedyr, som man kan støde på. En af de ældste eksemplarer på arten er eksempelvis fundet i en melkrukke, som en farao blev begravet hele 2.500 år før vor tidsregning. Desværre for os kan rismelbiller stadig skabe postyr og ravage i moderne tider. Rismelbiller er hovedsageligt et skadedyr i forbindelse med madvarer, som de lever i og spiser af. De findes især i mel og korn.

Rismelbillen var dog heller ikke altid et problem i Danmark. Som så mange andre arter kom rismelbillen til Danmark via handel. Rismelbiller kan ikke overleve udenfor i Danmark, så selvom man kan finde dem i sit mel, korn eller gryn, er der ikke risiko for, at man kan få dem med hjem ude fra naturen.

Udseende

Som det gør sig gældende med de fleste andre biller, er rismelbillelarven større end en fuldt udvokset rismelbille. En rismelbille er blot 2,5-4 mm lang. Den har en rødbrun farve og en særdeles lang bagkrop. Som de fleste andre biller har den seks ben og selvfølgelig følehorn på hovedet. Hvis du ikke er sikker på, om det er en rismelbille, du har fundet, kan den desuden genkendes på sin særligt livlige opførsel.

Da rismelbillen er et insekt, har den selvfølgelig også et larvestadie. Rismelbillelarver er noget større end en voksen rismelbille, den kan blive op til 6 mm lang. Det er ikke kun på størrelsen, at der er stor forskel på de to. En larve af en rismelbille har en gullig brun eller beige farve. Både forende og bagende er en lidt mørkere farve. En rismelbillelarve kan desuden til forveksling ligne en orm med sin trinde form.

Biologi og adfærd

Rismelbillen hører til familien skyggebiller (Tenebrionidae). Den gennemsnitlige rismelbillehun lægger mellem 300 og 500 æg, men de kan faktisk lægge op mod 900. Dette kan føre til op mod fem generationer pr. år, alt efter hvor favorabel temperaturen er. Den optimale temperatur for rismelbillers formering er omkring 30 grader, men de kan formere sig til helt ned mod 18 grader. Under 18 grader sker der ingen forplantning, og rismelbillerne vil derfor langsomt dø ud.

Udviklingstiden fra æg til voksen varierer med temperatur, luftfugtighed og tilgængelig næring. I hvedemel, med en luftfugtighed på 75% vil udviklingstiden ved henholdsvis 32, 27 og 22 grader tage 27, 37 og 93 dage. Voksne biller kan leve i optil tre år.

Rismelbiller er desuden særligt ferme til at komme ind der, hvor man gerne undgår, at de kommer ind. Det er muligt for fuldvoksne rismelbiller at komme nemt ind i tætsluttende indpakninger. Derfor kan de være et særligt problem på kolonialvarelagre.

Skade

Rismelbillen kan både være til skade i det private og industrien. I industrien angriber de særligt ofte foderstoflagre og kornlagre. Dog findes de også nu og da blandt kolonialvarelagre. I hjemmet kommer de altså typisk fra disse varelagre, og man skal passe på, da de kan vandre fra én vare til en anden. De kan leve af mel, gryn, korn og rismel, som de har deres navn fra. De kan desuden overleve fint på eksempelvis tørret frugt, bønner, chokolade og krydderier. De er altså ikke kræsne dyr.

Den måde, hvorpå man kan genkende rismelbillers skade på ens madvarer, er, når de angrebne madvarer får en ubehagelig lugt og smag. De får desuden en grålig farve. Det anbefales ikke, at man forsøger at spise madvarer, som er kompromitteret ved rismelbillers tilstedeværelse.

Forebyggelse og bekæmpelse

Alt efter, om angrebet har fundet sted i det private eller det industrielle, er der forskellige fremgangsmåder til forebyggelse og bekæmpelse af rismelbiller. I industrien kan man forebygge mod rismelbiller og andre skadedyr ved at holde temperaturen på lageret lav. Selvfølgelig gerne under 18 grader, så rismelbillerne ikke kan forplante og formere sig. I hjemmet er det sværere at forebygge mod rismelbiller, da temperaturen ikke på samme måde kan kontrolleres. Derfor bør fokus i stedet være på bekæmpelse, hvis nu uheldet skulle være ude. Rismelbiller bekæmpes bedst ved at kassere de angrebne varer. Mener man selv, at tilfældet ikke er slemt, kan man varme- eller kuldebehandle de angrebne varer. Man kan gennemvarme varerne i 60 minutter ved 55 grader eller mere. Alternativt kan man fryse varerne ned til -18 grader i 24 timer. Begge dele vil slå biller, larver og æg ihjel. Er der tale om et særligt svært udbrud, kan man benytte sig af insektmidler.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel