• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Snegle i huset

Snegle i huset

Latin: Limax flavus og Limax maximus

Når du ser en snegl indendørs i Danmark, er der oftest tale om land-lungesnegle. Snegle i beboelser er typisk kældersnegle, der på latinsk hedder Limax flavus eller gråsnegle, som på latinsk kaldes Limax maximus. Der er altså forskellige sneglearter at finde i danske hjem.

Stor kældersnegl
Stor kældersnegl
Skovsnegl
Skovsnegl

Udseende

Fællestrækket for land-lungesnegle er, at de ikke har et hus. Ses der på den enkelte snegleart, er de dog forskellige i både størrelse og udseende.

Kældersneglen er 7-10 centimeter lang og har netagtige tegninger samt mørke pletter på sin lysegrå hud. Gråsneglen er større med sine 15 centimeter lange krop. Denne snegleart er ligeledes grålig, men den ses ofte med et rødligt skær. Her er bagkroppen med mørke længdestriber, mens forkroppen er marmoreret. 

Biologi og adfærd

Både gråsnegle og kældersnegle er at finde nær eller i beboelse, udhuse, kældre og lignende. Deres tilværelse er lyssky, og derfor titter de kun frem på mørke dage eller om natten. Når der er dagslys, skjuler de sig på steder, der er fugtige.

Begge sneglearter er altædende, og dermed ernærer de sig af dyrisk, dødt materiale og planter. Når sneglene lægger æg, gøres dette i sommerhalvåret. Æggene er rimelig store og lægges i klumper under brædder, sten og lignende områder. Det er nemlig vigtigt for sneglene at anbringe æggene steder, hvor der er fugtigt og beskyttelse.

Skade

Land-lungesnegle gør ingen skade i sig selv. Findes kældersnegle eller gråsnegle i områder, kan det dog være et tegn ophobning af meget fugt – enten under gulvene, i kælderen eller rummene.

Derudover kan snegleforekomsten også være et tegn på, at afløb eller kloakker fejler noget. Her vælger sneglene deres tilholdssted, hvor de har nem adgang til bygningen. F.eks. er gamle og ubrugte rørstrækninger arnested for snegleplager, hvis de ikke lukkes effektivt eller fjernes.

Forebyggelse og bekæmpelse  

Selvom gråsnegle og kældersnegle ikke gør nogen form for skade, skal deres forekomst alligevel tages seriøst. Fugtighed kan nemlig medføre stor risiko for angreb af svamp i træværk, og af denne grund er det nødvendigt at se, hvorvidt forbedringer kan foretages. Især dræning af grund eller forbedret ventilation er fordelagtigt. Derudover anbefales det at nedløbsriste, afløb og tagrender sikres, at de er ok.

Normalvis vil ovenstående forholdsregler drive sneglene væk, således de forsvinder. Er dette ikke tilfældet, findes der heldigvis sneglegift. Her gælder det om at lægge sneglegiften ud i de områder, hvor sneglene ses, eller hvor deres krybespor befinder sig. Sneglegift kan købes hos havecentre og materialister.

Når sneglegift anvendes, er det væsentligt at følge brugsanvisningen nøje. Håndteres giften ikke korrekt, kan det få negative konsekvenser for omgivelserne eller ikke have den rette effekt. Derfor skal du følge brugsanvisningen nøje. Brugsanvisningen er typisk at finde på midlets etikette. I det lange løb er det ikke nok blot at udlægge gift for at være sneglefri. Det kræver, at føromtalte fejl i og omkring bygningen er genoprettet. Herved skabes der ikke levedygtige forhold for sneglene, og de vil derfor søge andre steder hen. Det er altså altafgørende, at fugtige omgivelser bekæmpes og forebygges, hvis kældersnegle og gråsnegle ikke ønskes indendørs.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel