• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Tæppebiller

Tæppebiller

Anthrenus er slægtsbetegnelsen for en række forskellige billearter, hvoraf tæppebiller er en samlet betegnelse for flere forskellige af disse arter.

Tæppebille
Tæppebille

Udseende

Tæppebillen har nogenlunde samme form, som den klassiske mariehøne, men dog uden den blanke overflade og karakteriser røde farve. I stedet har tæppebillerne en mat overflade, der er dækket af små og rødgullige skæl der danner et mønster. Tæppebillen bliver 2-4mm lang men dens larver kan blive op til 5 mm lange og er gulbrune i overfladen. Derudover er larverne beklædt med brunlige hår, og i bagenden har de duske af spydhår, der anvendes til at afvige fra trusler.

Biologi og adfærd

Tæppebillen høre til underfamilien treklanner (Megatominae). Ser vi nærmere på tæppebillernes biologi, vil du typisk opleve de voksne tæppebiller i løbet af foråret og i sensommeren. I naturen vil de optræde på planter, hvor de lever af pollen og nektar – og hvor de parrer sig. Billerne har evnen til at flyve og kan derfor komme ind i boligen gennem vinduer og andre åbninger, hvilket giver størst problemer, når de skal lægge æg. Æglægningen sker typisk i fugle- eller musereder, hvor der er tæt pakket med dun, fjer eller lignende. Men æglægningen kan også ske direkte på tekstiler i boligen, hvor der er varmt og tæt, og hvor larverne kan leve af det materiale, som ægge er blevet lagt i. Tæppebillen lægger ikke så mange æg, bare 22 i gennemsnit.

Billerne er ikke stedbundne og derfor opleves det ofte, at de vandrer omkring og derfor sjældent formår at gnave store huller i tekstiler.

Larverne lever også af døde insekter, som gør dem yderst frygtede som insektsamler. Udviklingstiden fra æg til bille vil ofte være minimum 12 måneder alt afhængig af de forhold, æggene befinder sig i. Indendørs er larverne aktive hele vinteren hvor de spiser og skifter hud omtrent ti gange. De forpupper sig i maj-juni og et par uger senere flyver de ud som voksne tæppebiller.

Skade

Tæppebillens navn kommer sig af, at billen typisk vil gnave huller i uldne tekstiler. Dette vil typisk ses som mange små huller fremfor få store, fordi tæppebillen netop sjældent vil blive samme sted over længere tid. Denne skade kan sammenlignes med skaden fra møl, men har du endnu ikke fundet møl i din bolig, vil skaden typisk være forårsaget af tæppebiller.

Tæppebiller er ganske almindeligt at finde i boligen, og du vil altid kunne finde få af dem i enhver bolig. Er det blot få biller, du finder i boligen, behøver du ikke at foretage dig noget.

Forebyggelse og bekæmpelse

Optræder tæppebiller i større mængder, bør du først og fremmest forsøge at identificere, hvor de kommer fra. Arnestedet vil sjældent kunne findes i din bolig, men derimod i eksempelvis en spurverede under taget. Gråspurve samler bestemte materialer til sin rede som er god føde til tæppebillerne, og derfor er disse reder et klassisk eksempel på et arnested for dette skadedyr. Her kan du vælge at fjerne reden helt og samtidig pudre omgivelserne med insektpudder. Midlerne skal være godkendt til bekæmpelse af krybende og kravlende dyr.

Udover reder vil typiske arnesteder også være filtunderlag, rørisoleringer af filt, nullermænd og glemte uldvarer. Men derudover vil det heller ikke være unormalt, at arnestedet kan bestå af en død mus eller andre døde dyr.

Du kan i langt de fleste tilfælde få angrebet under kontrol ved at rengøre grundigt i boligen. Dette skal gøres med en støvsuger og en tæppebanker, og du bør samtidig behandle uldtøj. Dette kan gøres ved vask eller en tur i fryseren i 2-3 døgn. Du bør altid opbevare alt uldtøj i tætte-poser af plastik eller papir, indtil du er sikker på, at du har fået bekæmpet tæppebillerne. Sprækker og revner i skuffer, aktuelle skader og gulve bør behandles med et spray- eller sprøjtemiddel. Vil du gerne forebygge endnu et angreb fra tæppebiller, kan det være svært at bekæmpe disse fuldstændig, fordi tæppebillerne bevæger sig fra sted til sted. Den eneste metode til forebyggelse af tæppebiller er derfor, at du pakker uldtøjet ned i tætte poser eller beholdere. Dette gælder særligt for uldtøj, som kun anvendes i vinterhalvåret. På den måde kan billerne ikke slå sig ned i de uldne tekstiler.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel