Latin: Tachycines asynamorus
Som én art af løvgræshopperne (Locustidae) finder vi væksthusgræshoppen. I Danmark finder vi flere forskellige arter af løvgræshopper, hvor væksthusgræshoppen typisk optræder i mere varme miljøer. Disse er i løbet af de seneste 100 år blevet spredt til hele verden ved menneskelig hjælp, og derfor forekommer dette skadedyr både i store dele af Europa og Nordamerika. Derfor er dette skadedyr ikke ualmindeligt i Danmark og findes typisk i væksthuse og vinterhaver.
Udseende
Væksthusgræshopper er kendetegnet ved, at både nymfer og voksne er vingeløse og med en kort krop sammenlignet med dens ben. Voksne vil typisk have en 1,5-2 cm lang krop med en stærkt krummet rygside. Derudover vil der sidde et par bløde, hårede vedhæng på bagenden, der er kendt som halenokker. Hunnen kan kendes på sine bygningstræk, hvor særligt de lange følehorn og lange, kraftige bagben skelner hunner fra hanner.
Væksthusgræshoppens biologi og adfærd
Helt særligt for dette skadedyr er, at de aldrig bliver fuldt udviklet. Hele udviklingen sker i såkaldte nymfestadier, og her vil en nymfe ligne en voksen græshoppe bortset fra størrelsen. Væksthusgræshoppen evner at tage over en meters spring og højdespring med op til en halv meter i højden.
Biologisk set er skadedyret et lyssky dyr, der om dagen ofte vil skjule sig. Her kan den findes i revner eller sprækker, og hvor den om natten er aktiv. Æglægningen foregår i fugtig jord, hvor hunnerne sørger for at placere æggene cirka med én centimeters dybde. Æggene lægges med en læggebrod.
Udviklingen fra nymfe til voksen tager normalt 4-7 måneder, og her skal græshoppen igennem 10-11 forskellige nymfestadier. Den lever af at indtage føde i form af små insekter, såsom bladlus, og af forskellige former for plantemateriale.
Skade
Ser vi på den skade, som væksthusgræshoppen vil forvolde i Danmark, er den yderst begrænset. Her vil det typisk være større gartnerier, der er udsatte, hvor det særligt er prydplanter, der bliver angrebet. Her kan gnav på spæde planter have en økonomisk konsekvens i og med, at planterne bliver ødelagt. For mennesker og bygninger er væksthusgræshoppen ganske uskadelig.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det kan være vanskeligt at bekæmpe væksthusgræshoppen, og sjældent vil det også være nødvendigt. Dog kan disse fanges i fælder, som kan lokke dem. Dette kan gøres med blandt andet nedgravede glas med sødt øl eller andre sukkerarter, der kan tiltrække disse. Samtidig er skadedyret følsomt overfor gængse midler mod krybende og kravlende insekter. Vil du anvende midler til bekæmpelse af skadedyret, skal du foretage en pudring af diverse skjulesteder. Dette vil blandt andet være sprækker og revner, hvor de kan søge ly og varme. Pudringen kan være med til at bekæmpe væksthusgræshoppen, og de vil typisk dø inden for få dage. Bekæmper du dem med midler, skal du være sikker på at overholde alle angivelser i overensstemmelse med midlets anvisning.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"