• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Væksthusgræshoppe

Væksthusgræshoppe

Latin: Tachycines asynamorus

Som én art af løvgræshopperne (Locustidae) finder vi væksthusgræshoppen. I Danmark finder vi flere forskellige arter af løvgræshopper, hvor væksthusgræshoppen typisk optræder i mere varme miljøer. Disse er i løbet af de seneste 100 år blevet spredt til hele verden ved menneskelig hjælp, og derfor forekommer dette skadedyr både i store dele af Europa og Nordamerika. Derfor er dette skadedyr ikke ualmindeligt i Danmark og findes typisk i væksthuse og vinterhaver.

Væksthusgræshoppe
Væksthusgræshoppe

Udseende

Væksthusgræshopper er kendetegnet ved, at både nymfer og voksne er vingeløse og med en kort krop sammenlignet med dens ben. Voksne vil typisk have en 1,5-2 cm lang krop med en stærkt krummet rygside. Derudover vil der sidde et par bløde, hårede vedhæng på bagenden, der er kendt som halenokker. Hunnen kan kendes på sine bygningstræk, hvor særligt de lange følehorn og lange, kraftige bagben skelner hunner fra hanner.

Væksthusgræshoppens biologi og adfærd

Helt særligt for dette skadedyr er, at de aldrig bliver fuldt udviklet. Hele udviklingen sker i såkaldte nymfestadier, og her vil en nymfe ligne en voksen græshoppe bortset fra størrelsen. Væksthusgræshoppen evner at tage over en meters spring og højdespring med op til en halv meter i højden.

Biologisk set er skadedyret et lyssky dyr, der om dagen ofte vil skjule sig. Her kan den findes i revner eller sprækker, og hvor den om natten er aktiv. Æglægningen foregår i fugtig jord, hvor hunnerne sørger for at placere æggene cirka med én centimeters dybde. Æggene lægges med en læggebrod.

Udviklingen fra nymfe til voksen tager normalt 4-7 måneder, og her skal græshoppen igennem 10-11 forskellige nymfestadier. Den lever af at indtage føde i form af små insekter, såsom bladlus, og af forskellige former for plantemateriale.

Skade

Ser vi på den skade, som væksthusgræshoppen vil forvolde i Danmark, er den yderst begrænset. Her vil det typisk være større gartnerier, der er udsatte, hvor det særligt er prydplanter, der bliver angrebet. Her kan gnav på spæde planter have en økonomisk konsekvens i og med, at planterne bliver ødelagt. For mennesker og bygninger er væksthusgræshoppen ganske uskadelig.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det kan være vanskeligt at bekæmpe væksthusgræshoppen, og sjældent vil det også være nødvendigt. Dog kan disse fanges i fælder, som kan lokke dem. Dette kan gøres med blandt andet nedgravede glas med sødt øl eller andre sukkerarter, der kan tiltrække disse. Samtidig er skadedyret følsomt overfor gængse midler mod krybende og kravlende insekter. Vil du anvende midler til bekæmpelse af skadedyret, skal du foretage en pudring af diverse skjulesteder. Dette vil blandt andet være sprækker og revner, hvor de kan søge ly og varme. Pudringen kan være med til at bekæmpe væksthusgræshoppen, og de vil typisk dø inden for få dage. Bekæmper du dem med midler, skal du være sikker på at overholde alle angivelser i overensstemmelse med midlets anvisning.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel