Væksthusgræshoppen (Tachycines asynamorus) hører til løvgræshopperne (Locustidae). I den danske natur findes flere arter af løvgræshopper, men væksthusgræshoppen stammer fra jordens varmere egne. I løbet af de sidste 100 år er den ved menneskets hjælp blevet spredt over store dele af Europa og Nordamerika. I Danmark er den ikke ualmindelig i opvarmede væksthuse og i vinterhaver.
Biologi og skade
Væksthusgræshoppen hører til de insekter, der har en ufuldstændig forvandling, det vil sige, at udviklingen fra æg til voksen går over en række nymfestadier. Bortset fra størrelsen ligner nymfen stort set den voksne græshoppe. Både nymferne og de voksne er helt vingeløse. Kroppen er kort i forhold til benene, hvilket hos voksne eksemplarer vil sige 1,5-2 cm lang med stærkt krummet rygside. I bagenden sidder et par bløde, hårede vedhæng, såkaldte halenokker. Hunnen har desuden en lang sabelformet læggebrod. Af andre karakteristiske bygningstræk kan nævnes de enormt lange følehorn og de lange, kraftige bagben. Dyrene kan foretage spring på over en meters længde og højdespring på op til en halv meter.
Væksthusgræshopperne er lyssky dyr, der om dagen sidder skjult i revner og sprækker, mens de om natten er i livlig aktivitet. Æggene lægges i fugtig jord, og hunnen placerer dem ved hjælp af læggebrodden i ca. 1 centimeters dybde. Udviklingen fra nymfe til voksen græshoppe tager 4-7 måneder, og i løbet af denne periode er der 10-11 nymfestadier. Føden består af små insekter for eksempel bladlus og af plantemateriale. I Danmark vil den skade, som væksthusgræshoppen forårsager, oftest være begrænset. I større gartnerier med f.eks. prydplanter kan gnav på de spæde planter imidlertid godt få økonomisk betydning. Væksthusgræshoppen er ganske uskadelig for mennesker og bygninger.
Bekæmpelse
Græshopperne kan fanges i fælder, som lokker dem til – f.eks. nedgravede glas med sødt øl. De er følsomme over for de gængse midler mod krybende og kravlende insekter. Pudring af deres skjulesteder med insektpudder kan også være en løsning, hvis de udgør et problem.
Januar 2003