Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Fuglelopper

Fuglelopper

Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae) er en særlig type lopper, der angriber fugle og suger deres blod. Fugleloppen bliver ofte forvekslet med katteloppen, da de bærer mange af de samme egenskaber. Fuglelopper lever dog kun af fugle, men kan i nogle tilfælde angribe mennesker, hvis der ikke findes fugleværter at leve af. Men fornøjelsen er kortvarig. For fugleloppen kan hverken leve eller formere sig på mennesker eller i deres boliger.

Udseende

En fuldvoksen fugleloppe bliver cirka 3 millimeter lang. Dens kropsform er fladtrykt og farven er mørkebrun. Fugleloppen har tre par ben. Det bagerste sæt ben har en særlig funktion, da de er springben. Og med hjælp fra dem er fugleloppen i stand til at foretage et spring på op til 30 centimeter i ét spring.

Biologi og adfærd

Det er ikke kun fuglen, der lægger sine æg i sin rede. Også fugleloppen lægger sine æg i fuglens redemateriale, hvor de lægges løst omkring. Larven kan ene og alene leve og udvikle sig i fuglereder. Når larven udklækkes, lever den af de materialer, der findes i reden såsom de voksne loppers ekskrementer, der består af ufordøjet blod fra fugle.

Når larven har gennemgået sin udvikling, spinder den en kokon. I kokonen gennemgår larven sin fulde forvandling til fuldvoksen og kønsmoden fugleloppe. En enkelt fuglerede kan rumme flere hundrede kokoner med kommende generationer af fuglelopper.

Under normale omstændigheder bryder lopperne ud af deres kokon i april måned, når de varmere temperaturer indfinder sig. Fremkomsten af fuglelopperne kan også stimuleres ved rystelser, der eksempelvis opstår, når fuglen lander eller bevæger sig rundt i reden.

Forlader fuglene reden, går der ikke mere end et par dage, inden fuglelopperne følger trop. Almindeligvis bevæger de sig opad, hvor de sætter sig til ro vendt mod lyset, hvor de sidder parat til at springe på en ny vært. Når loppen ser en fugl gøre ansats til at flyve forbi, udløses springet. Er loppen heldig, lander den på fuglen. Hvis ikke, falder den til jorden. Her vil den i stedet lede efter en anden vært, som eksempelvis et forbipasserende menneske eller dyr. På denne måde kan man bringe fuglelopperne ind i huset. De kan også komme ind på egen hånd gennem vinduer og udluftningskanaler. Den tørre luft, som vi har indendørs betyder dog, at de vil dø efter 1-2 uger.

Skade

Fuglelopperne er først og fremmest til gene for fuglene. Men undertiden kan de som beskrevet også angribe mennesker og kæledyr. Hvis man færdes i nærheden af redekasser eller forladte fuglereder er risikoen for at tilrane sig lopperne størst. Og det kan være et kløende og generende bekendtskab at stifte.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det er let for loppen at hoppe fra en redekasse eller fuglerede til et menneske. Derfor bør man også være varsom, når man renser fuglekasser, da disse kan vrimle med små fuglelopper. Det anbefales, at man kun renser redekasserne udendørs og i øvrigt kun gør det i vintermånederne, hvor dyrene ikke er aktive. Desuden bør kasseret redemateriale graves ned eller brændes.

Men fuglelopperne kan faktisk trænge ind i beboelsen på flere forskellige måder. Blandt andet gennem fuglereder, der sidder under taget, gennem trækkanaler og lignende områder. Husstandens husdyr kan også være årsagen til et udbrud af fuglelopper. Derfor skal man være opmærksom, hvis man holder høns i haven, og hvor man uforvarende kan komme til at bringe lopperne ind i huset. Det kan være sin sag at finde frem til arnestedet for udbruddet. Derfor bør man væbne sig med tålmodighed. Årsagen kan nemlig også være så simpel som, at man passerer den samme efterladte rede på sin vej hver dag, og at lopperne springer på en ved denne lejlighed.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel