Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae) er en særlig type lopper, der angriber fugle og suger deres blod. Fugleloppen bliver ofte forvekslet med katteloppen, da de bærer mange af de samme egenskaber. Fuglelopper lever dog kun af fugle, men kan i nogle tilfælde angribe mennesker, hvis der ikke findes fugleværter at leve af. Men fornøjelsen er kortvarig. For fugleloppen kan hverken leve eller formere sig på mennesker eller i deres boliger.
Udseende
En fuldvoksen fugleloppe bliver cirka 3 millimeter lang. Dens kropsform er fladtrykt og farven er mørkebrun. Fugleloppen har tre par ben. Det bagerste sæt ben har en særlig funktion, da de er springben. Og med hjælp fra dem er fugleloppen i stand til at foretage et spring på op til 30 centimeter i ét spring.
Biologi og adfærd
Det er ikke kun fuglen, der lægger sine æg i sin rede. Også fugleloppen lægger sine æg i fuglens redemateriale, hvor de lægges løst omkring. Larven kan ene og alene leve og udvikle sig i fuglereder. Når larven udklækkes, lever den af de materialer, der findes i reden såsom de voksne loppers ekskrementer, der består af ufordøjet blod fra fugle.
Når larven har gennemgået sin udvikling, spinder den en kokon. I kokonen gennemgår larven sin fulde forvandling til fuldvoksen og kønsmoden fugleloppe. En enkelt fuglerede kan rumme flere hundrede kokoner med kommende generationer af fuglelopper.
Under normale omstændigheder bryder lopperne ud af deres kokon i april måned, når de varmere temperaturer indfinder sig. Fremkomsten af fuglelopperne kan også stimuleres ved rystelser, der eksempelvis opstår, når fuglen lander eller bevæger sig rundt i reden.
Forlader fuglene reden, går der ikke mere end et par dage, inden fuglelopperne følger trop. Almindeligvis bevæger de sig opad, hvor de sætter sig til ro vendt mod lyset, hvor de sidder parat til at springe på en ny vært. Når loppen ser en fugl gøre ansats til at flyve forbi, udløses springet. Er loppen heldig, lander den på fuglen. Hvis ikke, falder den til jorden. Her vil den i stedet lede efter en anden vært, som eksempelvis et forbipasserende menneske eller dyr. På denne måde kan man bringe fuglelopperne ind i huset. De kan også komme ind på egen hånd gennem vinduer og udluftningskanaler. Den tørre luft, som vi har indendørs betyder dog, at de vil dø efter 1-2 uger.
Skade
Fuglelopperne er først og fremmest til gene for fuglene. Men undertiden kan de som beskrevet også angribe mennesker og kæledyr. Hvis man færdes i nærheden af redekasser eller forladte fuglereder er risikoen for at tilrane sig lopperne størst. Og det kan være et kløende og generende bekendtskab at stifte.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er let for loppen at hoppe fra en redekasse eller fuglerede til et menneske. Derfor bør man også være varsom, når man renser fuglekasser, da disse kan vrimle med små fuglelopper. Det anbefales, at man kun renser redekasserne udendørs og i øvrigt kun gør det i vintermånederne, hvor dyrene ikke er aktive. Desuden bør kasseret redemateriale graves ned eller brændes.
Men fuglelopperne kan faktisk trænge ind i beboelsen på flere forskellige måder. Blandt andet gennem fuglereder, der sidder under taget, gennem trækkanaler og lignende områder. Husstandens husdyr kan også være årsagen til et udbrud af fuglelopper. Derfor skal man være opmærksom, hvis man holder høns i haven, og hvor man uforvarende kan komme til at bringe lopperne ind i huset. Det kan være sin sag at finde frem til arnestedet for udbruddet. Derfor bør man væbne sig med tålmodighed. Årsagen kan nemlig også være så simpel som, at man passerer den samme efterladte rede på sin vej hver dag, og at lopperne springer på en ved denne lejlighed.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"