Konstateres der skadedyr i ejendomme, er der regler i denne forbindelse, som skal overholdes. Blandt de vigtigste regler er, at du skal følge bekæmpelsesmidlets vejledning samt anmelde skadeydret til kommunen, hvis der er tale om rotter. Vejledningen skal følges, da biologiske bekæmpelsesmidler kan under forkert håndtering være farlig for mennesker og dyr.
Dog er der også en lang række andre pligter, og disse afhænger af ejendomstypen. Reglerne er altså forskellige alt afhængigt af, om boligen er lejet eller ejet i form af udlejningsejendomme eller ejer- og andelsboliger. Er din bolig blevet angrebet af skadedyr, er det altså vigtigt at sætte sig ind i reglerne for netop din situation. På denne måde er du sikker på ikke at agere forkert, og du stiller dig selv og dine egne rettigheder bedst muligt.
Skadedyr i udlejningsejendomme
Konstateres der alvorlig skadedyrsplage i udlejningsejendomme, er det udlejerens pligt at fjerne skadedyrene ifølge lejeloven. Fjernelsen skal ske uden nogen form for udgift for lejerne, og udlejeren kan f.eks. bestå at en forening eller et selskab.
Reglen er for mange indlysende, når der er tale om skadedyr angribende i ejendommens fællesarealer eller ejendommens træværk såsom kattelopper i kælderen fra vilde katte eller duer på loftet. Men reglen gælder altså også i flere hændelser for dyr, som optræder i lejlighederne.
Ifølge § 27 i lov og leje er det udlejers pligt at sørge for orden – herunder også ejendommens renlighed. I praksis fortolkes dette som, at der er udryddelsespligt i ejendommen, når det kommer til væsentlige problemer med skadedyr. Dette gælder f.eks. ved forekomst af kakerlakker eller væggelus, men det gælder ligeledes ved andre skadedyr, hvor udbredelse til resten af ejendommen er mulig. Dermed skal ejendommens udlejer også stå for bekæmpelsen af myrer og visse forrådsskadedyr.
Som beboer har du dog fortsat forpligtelser. Det er din pligt som beboer at melde forekomsten af de omtalte skadedyr til udlejeren. Unlader du dette, kan du faktisk blive pådraget erstatningsansvar, da dyrene herved får adgang til at brede sig og dermed påføre et større skadesomfang.
Er der uråd mellem udlejer og lejer i henhold til skadedyrsbekæmpelse, er det kommunen, der afgør huslejenævnet. Som udgangspunkt anses skadedyrsbekæmpelse som værende omfattet af renholdelse- og vedligeholdelsespligten, der påhviler udlejer efter loven – medmindre andet står aftalt. Ønskes vejledning og råd omkring dette, kan der søges hjælp hos lejer- og udlejerorganisationer.
Skadedyr i ejer- og andelsboliger
Er der derimod tale om angreb af skadedyr i ejer- og andelsboliger, er det ikke muligt at anvende lejeloven. Dog er problemerne de samme, hvor en bekæmpelse af skadedyrene ikke kan gennemføres, hvis enkelte kompleksbeboere nægter at deltage.
Hvis det er umuligt at gennemføre en rationel bekæmpelse af skadedyr i ejer- eller andelsboliger grundet nægtelse af enkelte beboere, er det muligt for kommunalbestyrelsen at pålægge beboerne at deltage.
I kapitel 5 § 13 i ”Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.” står der, at kommunalbestyrelsen kan påbyde nødvendige foranstaltninger til skadedyrsudryddelse, således ulemper og uhygiejniske forhold begrænses eller undgås. I samme kapitel § 14 tilskrives, at ingen beboer må udlægge foder eller skabe forhold for fugle og andre omstrejfende dyr, hvis det bevirker ulemper for omgivelserne.