• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Spyfluer

Spyfluer

Dyreverdenen i Danmark rummer mange arter af spyfluer, der normalvis lever udendørs. Spyfluerne, som oftest mødes inden døre, stammer fra slægten Calliphora og Lucilis-arterne.

Spyflue
Spyflue

Udseende

Lucilis-arten er grøn og metalskinnende i deres farve og mindre i deres størrelse. Lucilis-arten bliver mellem 4,5 og 11,5 mm. Calliphora er derimod blå i farve, mere kraftig og størrer i størrelsen. Calliphora-arten bliver mellem 5,0 og 14 mm. Det er derfor nemt at se forskel på de to mest almindelige arter af indendørs spyfluer herhjemme når de er fuldt udvokset.

Larverne derimod er ikke til at skelne fra hinanden. Begge arten er lyse og maddikeformet.

Biologi og adfærd

Når spyfluer lægger deres æg, kaldes æggene for spy. Typisk lægges æggene på døde dyr, og derfor tiltrækkes spyfluer af lugten af fisk og kød. Faktisk kan spyfluerne blive tiltrukket på kilometervis af afstand. Efter omkring et døgn vil æggene klækkes, og herefter borer larverne sig med det samme ind i kødet. Laverne kaldes også for maddiker.

Efter 6-12 dage vil laverne være fuldvoksne larver. Herefter forlader laverne ådslet for at grave sig i jorden samt forpuppe sig. Stadiet for pupper varer som regel 8-12 dage. Nu vil de voksne fluer klække sig fra pupperne og mase sig igennem jordens overflade, hvorefter de flyver væk.
Hele udviklingen fra æg til voksen spyflue tager omkring 1-2måneder.

De voksne fluer lever af blomsternektar, ekskrementer og dødt animalskmateriale. Fluerne kan observeres i perioden maj-oktober men optræder i størst antal i sommermånederne.

Skade

Det er ikke kun på døde dyr, at spyfluer lægge sine æg. Andre rådnede ekskrementer og organiske stoffer er ligeledes oplagte steder for spyfluen at lægge spy. Der findes sågar spyfluearter, som lægger æg i sårene på levende dyr. Her lever larverne af sårets syge væv.

Hvis et dyr får spyfluelarver i sit sår, kan det desværre være fatalt – især hvis spyfluelaverne optræder tæt på livsvigtige organer.

Heldigvis er det typisk harmløst for dyret, og i nogle tilfælde er det endda fremmende for sårhelingen.

Generelt er det fuldvoksne larver, som finder vej fra ådslet til forpupningsstedet, der bemærkes indendørs. Under naturlige forhold vil laverne grave sig igennem jorden omkring ådslet, men hvis dette ikke er en mulighed for larven, vandrer de langt i søgen efter passende forpupningssteder.

Oftest søger larverne væk fra lys, og du kan opleve, at larverne dumper ned fra emhætter, trækkanaler og lofter. Herefter ender laverne som regel under gulvtæpper eller panelsprækker for at forpuppe sig.

Selvom spyfluerne både kan være skadelige og hæmmende for dyr, så er de sjældent velkomne hos mennesker. Idet spyfluerne tiltrækkes af fisk, kød, døde dyr, ekskrementer og råddent, organisk materiale, er de ofte fulde af bakterier. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvorfor mange generes af spyfluer.

Forebyggelse og bekæmpelse

Idet spyfluelarver i de fleste tilfælde kommer fra døde rotter, mus eller fugle i trækkanaler eller lofter, vil brug af rotte- eller musebekæmpelse med indendørs gift typisk medføre spyfluer. Dette skaber selvfølgelig et irriterende problem, men her kan du trøstes med, at du spares for lugtgener.

For at foretage den mest rationelle indgriben bør udklækningsmaterialer fjernes. I praksis er dette dog svært. Derfor vælger de fleste at fjerne pupper og larver med håndkraft i den periode, hvor invasionen er til stede. Heldigvis er der ofte tale om en kort periode.

Hvis nogle larver ikke fjernes eller har fundet et skjulested, vil de forpuppe sig, og efter et par uger fremkommer voksne spyfluer på ny. Disse gør som sagt ikke nogen skade, så længe fritstående kød ikke ligger fremme.

Dog kan spyfluerne optræde i så stort et antal, at de er generende. Her kan spyfluerne bekæmpes med flueaerosol. Er der tale om masseinvasioner fra områder såsom kødaffaldsbeholdere, kan behandling med insektpudder bremse larverne. Her skal du være opmærksom på, at spyfluelarverne er sejlivede, hvorfor de bevæger sig i flere timer.

Det gælder altså om at holde omgivelser og affaldsbeholdere så rene, som det overhovedet er muligt. Vær sikker på at tømme beholderne og omgivelserne regelmæssigt – specielt i sommerperioden, hvor det er nødvendigt med tømning et par gange om ugen. I fødevareindustrien samt vildt- og fiskeforretninger kan lysfælder købes. Lysfangere er særdeles effektive til at fange voksne spyfluer og kan derfor afhjælpe spyflueproblemer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel