• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Fnatmide

Fnatmide

Fnatmide
Fnatmide

Den lille fnatmide hører til blandt de mest udskældte skadedyr, da den angriber og lever i huden på mennesker samt en lang række dyrearter overalt på kloden. Fnatmiden går også under den mere korrekte betegnelse ”skabmide” eller det latinske navn Sarcoptes scabiei. I Danmark er der omkring 6000 tilfælde af fnatmider om året. De fleste tilfælde registreres i perioden oktober-november.

Udseende

Fnatmiden kan være til stor gene. Men den lille mide er meget svær at få øje på med det blotte øje. Den bliver nemlig blot mellem 0,2 og 0,4 millimeter lang, hvorfor man sjældent får øje på den. Mistanken om fnatmiden bliver først vakt, når de første symptomer på dens tilstedeværelse indtræffer.

Indberetning af fnatmidetilfælde
Fnattilfælde blev tidligere indberettet af lægerne til sundhedsstyrelsen. Fra disse indberetninger ved vi, at der er flest tilfælde i oktober-november. I Danmark er der omkring seks tusinde fnattilfælde om året.

Biologi og adfærd

Fnatmider graver gange i huden
Fnatmider graver gange i huden

Fnatmiden er ikke noget rart bekendtskab, da den lever af at spise hudens hornlag. Når man smittes med fnat, skyldes det, at en nylig befrugtet fnatmidehun har fundet vej til huden. Miden har det behageligt steder på huden, hvor huden er tynd og rynket, og her begynder den så at grave sig ind. En sådan ”udgravning” varer omkring en time.

Når fnatmiden har fundet vej ind i huden, begynder det helt store arbejde. Og i de følgende måneder frem til dens død vil den arbejde sig længere og længere ind gennem huden parallelt med hudoverfladen. Fnatmiden graver sig blot få millimeter frem hver dag, men hver dag lægger den samtidig 2-3 æg i huden. Når æggene klækkes, begynder de små larver at grave deres egne små gange.

Parringen mellem de kønsmodne han- og hunfnatmider foregår i en hudfold på hudoverfladen, hvor de mødes. Når parringen er overstået, er hunnen som beskrevet klar til at begive sig ud i at lave sin egen ”fnatgang” på den intetanende vært, som hun fylder med æg. Fnatmidens livscyklus er ikke lang, men varer kun omkring 14 dage.

Fnatmidegang med hunfnatmide og æg
Fnatmidegang. Inderst hunmiden og bag hende ekskrementer og æg.(efter Railliet)

Skade

En fnatmide kan forvolde en del smerte og ubehag for dens vært. Men den kan også let overføres fra vært til vært. Dette sker især gennem direkte kropskontakt, som eksempelvis samleje. Men det er heller ikke usædvanligt, at en sådan overførsel sker indirekte igennem tøj eller sengetøj. Eksempelvis kan spædbørn pådrage sig fnatmider ved at ligge i en seng, som har været brugt af en person med fnat, eller gennem kontakt med en forælder med fnat. Det er desuden heller ikke uhørt, at fnatmider overføres mellem kæledyr og menneske, der har tæt kontakt.

Fnatmider er meget smitsomme. Og rammes personer, patienter eller plejepersonale på et sygehus eller anden institution af fnatmider, kan der opstå en eksplosiv spredning af miderne mellem de forskellige grupper. Denne form for aggressive angreb kaldes for ”skorpefnat” eller ”institutionsfnat”.

Kløe fra fnatmide mærkes ofte disse steder
Den generelle fnatkløe mærkes disse steder, som vel atmærke ikke svarer til de steder, hvor miderne er flest. (efter Mellanby)

Smitten videregives bedst, hvis man er i længerevarende kontakt med den smittede, eller hvis de pådrages under varme og fugtige omstændigheder. Man kan derfor ikke blive smittet med fnatmiderne ”i farten”, som eksempelvis ved et håndtryk, et flygtigt kindkys eller ved at låne en smittet persons avis.

Der er grund til at tro, at personer med et svækket immunforsvar kan have større risiko for at blive smittet med fnatmiden. Undersøgelser tyder nemlig på, at især ældre personer eller personer med en alvorlig immunsvækkende sygdom som cancer eller AIDS nemmere vil kunne udvikle fnat.

Fnatmiden har dårlige betingelser, hvis den ikke kan finde ny hud at grave sig ned i. Og befinder den sig i et tørt område med høje temperaturer, dør den af sig selv i løbet af nogle timer. På fugtige og kølige steder kan den derimod holde sig i live i nogle døgn.

Forebyggelse og bekæmpelse

Fnatmiden bekæmpes ved at behandle den inficerede person hurtigst muligt. Behandlingen er enkel og kan købes i håndkøb på apoteket. Behandlingen består af en salve, der smøres på huden. Husk at følge brugsanvisningen nøje. Er der flere i husstanden, bør alle undergå behandlingen samtidig. På den måde sikrer man, at fnatmiderne ikke overlever ved at leve videre på et andet familiemedlem.

Herefter foretages en grundig støvsugning af hjemmet og rengøring og vask af lagner, sengetøj, undertøj, tøj og andre former for tekstiler, som den inficerede har været i nærheden af. Visse typer beklædningsgenstande kan ikke vaskes. Disse puttes i fryseren i et døgns tid eller to, hvilket vil gøre det af med fnatmiderne. Det er kutyme, at man kontakter personer, man har besøgt eller haft på besøg inden for de seneste tre uger og giver dem besked om udbruddet af fnatmider. De kan nemlig risikere at være blevet smittede. Det samme gør sig gældende for børnenes skole, SFO, vuggestue eller børnehave, hvor børnene utvivlsomt har haft tæt kontakt med andre børn, som derfor kan være smittede.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel