• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Splintvedbiller

Splintvedbiller

Latin: Lyctinae

Splintvedbiller er også kendt under navnet parketbiller. Denne billeart tilhører slægten Lyctus, hvor flere varianter af arten findes. I Danmark er den naturligt forekommende art Lyctus linearis, hvorimod Lyctus brunneus oprindeligt er en nordamerikansk art. Lyctus brunneus er at finde over hele verden, og den er også almindelig herhjemme.

Udseende

Udseendemæssigt ligner de to arter meget hinanden. De er aflange og rødbrune til sorte i farven. De har to ydre antenner, der danner en lille krølle for enden. Når billerne er fuldvoksne, er de 2,5 – 8,0 mm lange, samtidig med de er en anelse fladtrykte. Larverne kan blive 5-6 mm lange, og disse er gulhvide og c-formede med undtagelse af hovedet, der har mørkebrune kæber og gulbrunt hoved.

Biologi og adfærd

Adfærdsmæssigt er de to arter ligeledes meget ens. Spiltvedbillen er en gruppe træborende biller, som på verdensplan omfatter 70 arter. Den almindelige spiltvedbille (Lyctuc Linearis) er især tilknyttet storporet løvtræ såsom valnød, ask og eg. Derudover kan billerne også leve i bambus og mange andre træsorter af tropisk art. Billerne angriber kun hårde, ubehandlet træsorter, og de angriber sjældent træ, der er over 10 år gammelt, da de foretrækker friskt træ.

Hunnerne lægger op til 50 æg i splintveddets porer. Når larven er udviklet fuldt ud, gnaver den sig under overfladen af træet, og det er netop her, at larven forpupper sig. Inde i puppen forvandler larven sig til en voksen splintvedbille. Herefter forlader billen træet via et mindre flyvehul, der er rundt og har en diameter omkring 1mm.

Larvegangene er runde og ligeledes 1mm i diameteren, de kan gå alle veje ind i træet. Boremelet er lyst, meget fint og løst pakket.

Normalvis viser voksne splintvedbiller sig fra juni til august. Er betingelserne passende, kan de dog vise sig allerede i løbet af februar måned. Typisk tager udviklingen fra æg til larve til fuldvoksen cirka et år. Er træet stivelsesfattig, og betingelserne dårlige kan udviklingen dog forlænges helt op til fire år.

Skade

Larverne lever af splintveddets cellers stivelse, og efterhånden bliver træet omdannet til fint og talkumagtigt støv med en ydre og tynd skal som omgivelse. Laverne og billerne angriber ikke det hårde kerneved, hvor der ikke er stivelse.

Igennem de seneste år har splintvedbiller fået en stor betydning. Dette skyldes, at man i højere grad bruger et stort antal storporet tropisk træ til væg-, gulv- og møbelbeklædning. Det betyder altså, at når træet er blevet varmetørret, samt inden træet sendes til afskibning fra sit oprindelsesland, risikerer træet at blive angrebet af billerne.

Larverne kan ødelægge genstande i boligen fuldstændig, og billerne kan sprede sig til andre genstande af hårdt, ungt og ubehandlet træ.  

Forebyggelse og bekæmpelse

For at forebygge splintvedbillerne skal træers overflade behandles. Det skal træet især ved endefladerne, da det er her, porerne findes. Brug træbeskyttelsesmiddel, som er beregnet til formålet i form af beskyttelse mod husbukke og borebiller. Dog er det typisk ikke relevant at forebygge med behandling.

Skulle splintvedbillerne alligevel angribe, er det igen godkendt træbeskyttelsesmidler, der skal tages i brug. Ligesom ved den forebyggende behandling skal midlet være egnet til beskyttelse mod husbukke og borebiller.

Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at overfladebehandlet træ såsom lakeret og malet træ ikke har mulighed for at optage midlet tilstrækkeligt. Dette skyldes, at beskyttelsesvæsken blot kan suges op gennem flyvehuller. I sådanne tilfælde skal du dermed være klar på at gentage behandlingen ad flere omgange – eller ty til andre bekæmpelsesmetoder.

En anden bekæmpelsesmåde er brug af varmebehandling af træet. Her er det vigtigt, at træet tåler opvarmning, da det ellers ikke er praktisk muligt med denne behandlingsform. Træet skal gennemvarmes, således træet når en temperatur på omkring 60 grader – og denne temperatur må ikke nås i mindre end seks timer. Herved dræbes alle stadier af splintvedbillen. Er der tale om splintvedangreb i genstande af mindre størrelse, kan billerne også bekæmpes via frysning. Her skal genstanden fryses ved -18 grader i 72 timer.

Man bør altid kontrollere nyindkøbte trævarer, møbler mm. for flyverhuller.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel