Duemiden med det latinske navn Argas reflexus er et skadedyr, der – som navnet antyder – snylter på duen. De lever især i nærheden af tamme duers reder, ligesom de også kan opholde sig i gamle dueslag. Duemiden findes på dansk jord, men er ikke særlig udbredt herhjemme.
Udseende
Duemiden er ret let at genkende på sin kropsform. Den er temmelig fladtrykt og har form som et æg. Duemidehunnen er ret stor og kan blive over 1 centimeter lang, ligesom hun kan blive mere end ½ centimeter bred. Duemidelarven er dog noget mere undseelig i sin størrelse. Og på sit første stadie måler den mindre end 1 millimeter.
Biologi og adfærd
Duemiden er en snylter, der lever af duens blod. Allerede når den lille duemidelarve klækker fra sit æg, finder den straks frem til en due eller dueunge, som den kan sætte sig fast på og dermed leve af dens blod. Her klamrer den sig fast de første 2 til 10 dage af sin levetid.
Når den er færdig med sit måltid, kryber larven i skjul i en revne eller sprække højst et par meter fra reden, hvor den trækker hen for at skifte hud. Larven gennemgår flere stadier – hvor den skiftevis opsøger sine måltider på duen og søger i ly for at skifte hud – indtil den endelig er fuldt ud færdigudviklet som enten en kønsmoden han eller hun.
Ender larven som en han, skal den kun bekymre sig om at skulle suge blod fra en due én gang om året. Livet for en duemidehun er noget med omstændeligt. For efter parringen skal hun have et måltid bestående af dueblod for hver portion æg, hun lægger. En hun kan lægge mellem 20 og 70 æg ad gangen. Udklækningen sker efter en måneds tid.
Duemider kan leve et langt liv, og deres normale livscyklus varer mellem 2 til 3 år. Men der findes også rapporteringer om store bestande af duemider i Tyskland, der har overlevet i henholdsvis 13 og 21 år, efter at dueslaget blev nedlagt. Den slags beretninger er dog uhyre sjældne, og de fleste mider ses sjældent efter det femte år. Årsagen til duemidernes evne til at overleve er, at de i kølige omgivelser kan klare at sulte i flere år i træk.
Skade
Duemiderne lever som beskrevet af blodet fra tamduer, hvorfor de kan være en plage for deres magtesløse værter. I særligt alvorlige tilfælde af angreb, hvor miderne optræder i store antal, kan duerne endda blive afkræftede og ligefrem dø af blodmangel.
Områder på lofter, hvor der har boet duer gennem en længere periode, kan derfor være arnesteder for duemider. Og er beboelsen forladt, kan duemiderne finde på at søge efter nye værter, de kan snylte på. Det er derfor ikke uden fortilfælde, at duemiderne har søgt længere ind i boligen og eventuelt forsøgt at bide sovende mennesker.
Menneskeblod er dog ikke et godt udgangspunkt for duemiderne, da de hverken kan overleve i længere tid eller formere sig på denne type blod. Et bid fra en duemide kan være smertefuldt, og det kan give hævelser og rødmen i det berørte område.
Forebyggelse og bekæmpelse
For at undgå problemer med duemider bør man være ekstra påpasselig med rengøringen efter duer, dueekskrementer og duereder. Det anbefales, at man pudrer alle revner og sprækker i det berørte område med et insektpudder, der kan bekæmpe duemiden. Vær især opmærksom i rum, hvor der eventuelt senere skal indrettes beboelse, da duemiderne som beskrevet kan overleve meget længe, selv efter duerne har forladt området.
Hvis der opleves tegn på duemider i hjemmet, vil der formentlig kun være tale om ganske få ubudne gæster. De kan fjernes og uskadeliggøres, så snart de opdages. Det kan være en fordel at pudre med insektpudder i de områder, man mistænker for at være stedet, hvor miderne kommer ind. Ved større angreb anbefales det at kontakte et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma. Bekæmpelsen er mest effektiv i perioden fra april til september, hvor der er varmt, og miderne dermed er mest aktive.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"