Duemiden, Argas reflexus, er en stor, ægformet mide. Hunnen kan blive over 1 cm lang og mere end ½ cm bred. Duemidens mindste stadier, larverne, er derimod mindre end 1 mm lange. Alle stadier er blodsugende og lever på duer. Duemiden forekommer i Danmark, men er ikke så almindelig.
Duemiden er med sin ægformede og fladtrykte kropsform nem at genkende.
Naturlig størrelse ca. 1 cm.
Biologi
Duemider lever i nærheden af tamduernes reder og kan forekomme i et stort antal i gamle dueslag. Mellem måltiderne – hvor de suger blod fra duerne – opholder miderne sig i revner og sprækker højst et par meter fra selve rederne.
Når en duemide klækker fra ægget, er den mindre end 1 mm. Den opsøger straks en due eller dueunge, som den klamrer sig fast til og suger blod af i 2-10 dage. Den forlader sin vært efter måltidet og kravler i skjul i en sprække, for at skifte hud. Dette gentager sig flere gange, indtil den har udviklet sig til en kønsmoden hun eller han. Hannen suger kun blod en gang om året, mens hunnen efter parringen skal have et blodmåltid for hvert hold æg, hun lægger. Hun lægger 20-70 æg ad gangen, og æggene klækker efter en månedstid.
Duemider kan leve længe. Deres livscyklus varer normalt 2-3 år, men i kølige omgivelser kan dyrene tåle at sulte i flere år. Der foreligger beretninger om nedlagte dueslag i Tyskland, hvor der stadig var store bestande af duemider efter hhv. 13 og 21 år. Så lang overlevelse hører dog til undtagelserne. Erfaringen herhjemme er, at miderne sjældent ses efter det femte år, men enkelte kan forekomme også på senere tidspunkter.
Skade
I et dueslag er duemiderne en plage, og duerne kan blive afkræftede og dø af blodmangel, hvis der er mange duemider.
Beboelse der er indrettes på loftsrum, hvor der har levet duer gennem længere tid kan få problemer med duemider. Det samme gælder beboelser under loftsrum, hvor duerne enten fjernes eller lukkes ude. De sultne duemider vil efter en periode begynde at vandre omkring for at finde nye værter. På den måde kan enkelte af dem forvilde sig ned i beboelser og eventuelt forsøge at bide sovende mennesker. Biddene kan være smertefulde og give hævelser og rødme. Duemiderne kan ikke overleve i længere tid eller formere sig på menneskeblod.
Bekæmpelse
Problemer med duemider undgås bedst ved at der renses ordentligt ud, efter at duer, duereder og andre efterladenskaber er fjernet fra dueslag, lofter eller lignende. Herefter bør man pudre grundigt i alle revner og sprækker med et insektpudder, der er beregnet til bekæmpelse af krybende og kravlende insekter. I rum, hvor der senere skal indrettes beboelse, er dette meget vigtigt.
Dukker der duemider op i beboelsen, vil der ofte kun være tale om ganske få eksemplarer, som kan fjernes, efterhånden som man ser dem. I de tilfælde, hvor problemet viser sig at være større, kan man pudre med et insektpudder på de steder, hvor man formoder, at miderne holder til eller kommer ind i beboelsen. Ønskes en grundigere bekæmpelse, bør man kontakte et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma.
Bekæmpelsen virker bedst, når den foretages i tidsrummet april-september, og helst i en varm periode, hvor miderne er mest aktive.
Maj 2002