• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Duemide

Duemide

Duemiden med det latinske navn Argas reflexus er et skadedyr, der – som navnet antyder – snylter på duen. De lever især i nærheden af tamme duers reder, ligesom de også kan opholde sig i gamle dueslag. Duemiden findes på dansk jord, men er ikke særlig udbredt herhjemme.

Duemide
Duemide

Udseende

Duemiden er ret let at genkende på sin kropsform. Den er temmelig fladtrykt og har form som et æg. Duemidehunnen er ret stor og kan blive over 1 centimeter lang, ligesom hun kan blive mere end ½ centimeter bred. Duemidelarven er dog noget mere undseelig i sin størrelse. Og på sit første stadie måler den mindre end 1 millimeter.

Biologi og adfærd

Duemiden er en snylter, der lever af duens blod. Allerede når den lille duemidelarve klækker fra sit æg, finder den straks frem til en due eller dueunge, som den kan sætte sig fast på og dermed leve af dens blod. Her klamrer den sig fast de første 2 til 10 dage af sin levetid.

Når den er færdig med sit måltid, kryber larven i skjul i en revne eller sprække højst et par meter fra reden, hvor den trækker hen for at skifte hud. Larven gennemgår flere stadier – hvor den skiftevis opsøger sine måltider på duen og søger i ly for at skifte hud – indtil den endelig er fuldt ud færdigudviklet som enten en kønsmoden han eller hun.

Ender larven som en han, skal den kun bekymre sig om at skulle suge blod fra en due én gang om året. Livet for en duemidehun er noget med omstændeligt. For efter parringen skal hun have et måltid bestående af dueblod for hver portion æg, hun lægger. En hun kan lægge mellem 20 og 70 æg ad gangen. Udklækningen sker efter en måneds tid.

Duemider kan leve et langt liv, og deres normale livscyklus varer mellem 2 til 3 år. Men der findes også rapporteringer om store bestande af duemider i Tyskland, der har overlevet i henholdsvis 13 og 21 år, efter at dueslaget blev nedlagt. Den slags beretninger er dog uhyre sjældne, og de fleste mider ses sjældent efter det femte år. Årsagen til duemidernes evne til at overleve er, at de i kølige omgivelser kan klare at sulte i flere år i træk.

Skade

Duemiderne lever som beskrevet af blodet fra tamduer, hvorfor de kan være en plage for deres magtesløse værter. I særligt alvorlige tilfælde af angreb, hvor miderne optræder i store antal, kan duerne endda blive afkræftede og ligefrem dø af blodmangel.

Områder på lofter, hvor der har boet duer gennem en længere periode, kan derfor være arnesteder for duemider. Og er beboelsen forladt, kan duemiderne finde på at søge efter nye værter, de kan snylte på. Det er derfor ikke uden fortilfælde, at duemiderne har søgt længere ind i boligen og eventuelt forsøgt at bide sovende mennesker.

Menneskeblod er dog ikke et godt udgangspunkt for duemiderne, da de hverken kan overleve i længere tid eller formere sig på denne type blod. Et bid fra en duemide kan være smertefuldt, og det kan give hævelser og rødmen i det berørte område.

Forebyggelse og bekæmpelse

For at undgå problemer med duemider bør man være ekstra påpasselig med rengøringen efter duer, dueekskrementer og duereder. Det anbefales, at man pudrer alle revner og sprækker i det berørte område med et insektpudder, der kan bekæmpe duemiden. Vær især opmærksom i rum, hvor der eventuelt senere skal indrettes beboelse, da duemiderne som beskrevet kan overleve meget længe, selv efter duerne har forladt området.

Hvis der opleves tegn på duemider i hjemmet, vil der formentlig kun være tale om ganske få ubudne gæster. De kan fjernes og uskadeliggøres, så snart de opdages. Det kan være en fordel at pudre med insektpudder i de områder, man mistænker for at være stedet, hvor miderne kommer ind. Ved større angreb anbefales det at kontakte et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma. Bekæmpelsen er mest effektiv i perioden fra april til september, hvor der er varmt, og miderne dermed er mest aktive.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel