Blandt nogle af de mest almindelige insekter i Danmark findes bøgebukken med det latinske navn Phymatodes testaceus. Bøgebukken tilhører slægten af træbukke, hvor endelsen ”buk” hentyder til et meget specifikt karaktertræk. Medlemmerne i denne slægt har nemlig lange, buede følehorn, der minder om gedebukkehorn.
Udseende
Når bøgebukken er fuldt udvokset, er den mellem 10 og 15 millimeter lang. Dens bryst har oftest en orange farve, mens dens dækvinger er præget af en blå farve. Der findes dog også varianter af bøgebukken, hvor deres forreste del af brystet i stedet er brunt eller sort, og hvor vingerne er brune eller gullige.
Bøgebukkens larver er meget lig de andre arter i træbukkeslægten. De har nemlig alle en gullighvid farve, ligesom deres kroppe er tydeligt leddelte. Alle larverne har desuden ganske små ben. Larvens hoved sidder i den tykkeste ende af kroppen, hvor der er kraftige brune kindbakker.
Biologi og adfærd
Bøgebukkehunnen lægger sine æg i løvtræer. Og hun vælger oftest bøgetræer til formålet, men kan også benytte enten birk eller eg. Æggene anbringes ved hjælp af hunnens læggerør i træets revner og sprækker. Hunnen vælger døde, fældede eller skadede træer med en bark til placeringen af sine æg, da hendes larver lever af bastlaget mellem bark og splintved.
Derfor er det også tydeligt at se, hvis en gruppe bøgebukkelarver har været på spil i et træ. For fjernes barken, træder deres gange tydeligt frem som små furer i veddet. Og man kan endda se små spor af larvernes kindbakker, der står aftegnet som en svag stribning. De efterladte gange er desuden fulde af boremel, som består af de ufordøjede dele af bark og ved fra larvernes ekskrementer.
Larvens udvikling tager under normale omstændigheder cirka 2 år. Den fuldvoksne larve forpupper sig i en L-formet gang på 2-3 centimeter, som den selv gnaver. Når larven har gennemgået processen fra larve til fuldvoksen bøgebuk, begiver den sig tilbage gennem puppegangen. Herefter gnaver den sig gennem træets bark, hvor den efterlader sig et ovalt flyvehul med glatte rander på omkring 4×6 millimeter.
Skade
Bøgebukken lægger sine æg i løvtræer. Det betyder, at den sjældent er til stor skade i boliger og andre ejendomme, hvor der oftest anvendes bygningstømmer og træ af nåletræ. Og skulle der være anvendt løvtræ, vil dette formentlig være afbarket.
Når bøgebukke bevæger sig indenfor, kan deres færd næsten altid spores tilbage til en brændestabel udenfor. Vil man undgå at bøgebukke optræder i beboelsesområder, bør man derfor flytte stablen med brænde langt væk fra huset.
Værre er det, hvis bøgebukke angriber løvtræ, der har til formål at blive anvendt til snedkerarbejde. Det kan medføre betydelig skade på træet og dermed økonomisk tab. Det skyldes, at larverne efterlader puppegange i det yderste af træet, der gør det uanvendeligt.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det hører heldigvis til sjældenhederne, at bøgebukken er til stor gene indenfor. Ofte skyldes dens tilstedeværelse i hjemmet, at den er blevet transporteret indenfor gennem brændestablen. Derfor bør man undlade at opbevare alt for store mængder træ indenfor ad gangen. Ønsker man at gøre livet surt for bøgebukken, kan man sørge for at afbarke løvtræet inden det stilles til opbevaring eller lagring. Samme metode gør sig gældende for et igangværende angreb. For når barken er fjernet, kan bøgebukkelarverne ikke overleve.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"