Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Bøgebuk

Bøgebuk

Blandt nogle af de mest almindelige insekter i Danmark findes bøgebukken med det latinske navn Phymatodes testaceus. Bøgebukken tilhører slægten af træbukke, hvor endelsen ”buk” hentyder til et meget specifikt karaktertræk. Medlemmerne i denne slægt har nemlig lange, buede følehorn, der minder om gedebukkehorn.

Udseende

Når bøgebukken er fuldt udvokset, er den mellem 10 og 15 millimeter lang. Dens bryst har oftest en orange farve, mens dens dækvinger er præget af en blå farve. Der findes dog også varianter af bøgebukken, hvor deres forreste del af brystet i stedet er brunt eller sort, og hvor vingerne er brune eller gullige.

Bøgebukkens larver er meget lig de andre arter i træbukkeslægten. De har nemlig alle en gullighvid farve, ligesom deres kroppe er tydeligt leddelte. Alle larverne har desuden ganske små ben. Larvens hoved sidder i den tykkeste ende af kroppen, hvor der er kraftige brune kindbakker.

Biologi og adfærd

Bøgebukkehunnen lægger sine æg i løvtræer. Og hun vælger oftest bøgetræer til formålet, men kan også benytte enten birk eller eg. Æggene anbringes ved hjælp af hunnens læggerør i træets revner og sprækker. Hunnen vælger døde, fældede eller skadede træer med en bark til placeringen af sine æg, da hendes larver lever af bastlaget mellem bark og splintved.

Derfor er det også tydeligt at se, hvis en gruppe bøgebukkelarver har været på spil i et træ. For fjernes barken, træder deres gange tydeligt frem som små furer i veddet. Og man kan endda se små spor af larvernes kindbakker, der står aftegnet som en svag stribning. De efterladte gange er desuden fulde af boremel, som består af de ufordøjede dele af bark og ved fra larvernes ekskrementer.

Larvens udvikling tager under normale omstændigheder cirka 2 år. Den fuldvoksne larve forpupper sig i en L-formet gang på 2-3 centimeter, som den selv gnaver. Når larven har gennemgået processen fra larve til fuldvoksen bøgebuk, begiver den sig tilbage gennem puppegangen. Herefter gnaver den sig gennem træets bark, hvor den efterlader sig et ovalt flyvehul med glatte rander på omkring 4×6 millimeter.

Skade

Bøgebukken lægger sine æg i løvtræer. Det betyder, at den sjældent er til stor skade i boliger og andre ejendomme, hvor der oftest anvendes bygningstømmer og træ af nåletræ. Og skulle der være anvendt løvtræ, vil dette formentlig være afbarket.

Når bøgebukke bevæger sig indenfor, kan deres færd næsten altid spores tilbage til en brændestabel udenfor. Vil man undgå at bøgebukke optræder i beboelsesområder, bør man derfor flytte stablen med brænde langt væk fra huset.

Værre er det, hvis bøgebukke angriber løvtræ, der har til formål at blive anvendt til snedkerarbejde. Det kan medføre betydelig skade på træet og dermed økonomisk tab. Det skyldes, at larverne efterlader puppegange i det yderste af træet, der gør det uanvendeligt.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det hører heldigvis til sjældenhederne, at bøgebukken er til stor gene indenfor. Ofte skyldes dens tilstedeværelse i hjemmet, at den er blevet transporteret indenfor gennem brændestablen. Derfor bør man undlade at opbevare alt for store mængder træ indenfor ad gangen. Ønsker man at gøre livet surt for bøgebukken, kan man sørge for at afbarke løvtræet inden det stilles til opbevaring eller lagring. Samme metode gør sig gældende for et igangværende angreb. For når barken er fjernet, kan bøgebukkelarverne ikke overleve.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel