• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Pelsklanner

Pelsklanner

Latin: Attagenus pellio

Pelsklannere kan typisk findes alle steder udendørs, men de kan dog også forvilde sig indenfor. Udenfor er de ikke som sådan et nyttedyr, men de er heller ikke til meget besvær for andre dyrearter.

Pelsklanner
Pelsklanner

Udenfor er pelsklannere stort set ufarlige for alt og alle, da de som larver lever af affald, og som fuldt udvoksne biller lever af pollen og nektar. Dog kan de godt blive et irritationsmoment, hvis de forvilder sig indenfor. Her kan en pelsklannerhun nemlig lægge sine æg i forskelligt uldstof, som de nyklækkede larver så vil spise af.

Udseende

En voksen pelsklanner er blot 3,5 – 6 mm lang i gennemsnit. Den har en mørk, næsten sort farve over hele kroppen og en let skinnende overflade. På dækvingerne er der dog to hvide pletter, som sidder lige i midten. Bagerst på halsskjoldet har den tre små hvide pletter. En pelsklanner har fine, stærke vinger, så man kan altså godt forvente, at de flyver til vejrs. Selve kroppen er betydeligt større end hovedet, og af kroppen er bagkroppen absolut størst.

En larve af en pelsklanner ser yderst unik ud i forhold til mange andre larver. En typisk larve er blot en aflang lille skabning, der typisk er hvid, gullig eller beige. Men en pelsklannerlarve er en brun farve og helt lodden. I bagenden har den en penselformet hårdusk, som gør det nemt at genkende den, og den kan blive op mod 1 cm lang. Dog kan det ske, at man forveksler en almindelig pelsklannerlarve med en brun pelsklannerlarve, da de trods alt er beslægtede. Man kan derfor nemmest skelne mellem de to ved at se, hvor man har fundet dem. Hvis larven er fundet indendørs, er der størst sandsynlighed for, at der er tale om en brun pelsklannerlarve. En almindelig pelsklannerlarve findes typisk udendørs.

Biologi og adfærd

I løbet af sommeren kan man især finde mange pelsklannere i nærheden af blomstrende planter. Dette er fordi, at voksne pelsklannere lever af nektar og pollen. Dog kan larverne ikke leve af denne kost. Derfor lægger hunnerne typisk sine æg i reder hos enten mus eller fugle. Her er der rigeligt med pels og/eller fjer, hvilket er det, larverne spiser. En pelsklannerhun kan typisk lægge mellem 50 og 100 æg. Udviklingen fra æg til voksen afhænger af temperatur, fødetilgængelighed og luftfugtigheden, men normalt tager den over et år.

Da både hannerne og hunnerne kan flyve, kan pelsklannere sagtens lægge deres æg højt oppe i reder hos fugle. Selvom de her kan spise sig mætte i fjer og andet affald fra reden, kan de også herfra falde ned på tage og derfra komme ind i hjemmet.

Skade

Hvis en pelsklannerhun kommer indenfor, kan hun godt finde på at lægge sine æg i en bunke uld. Dette skyldes, at uld, ligesom fjer og pels, kan være god næring for hendes larver, når de er klar til at klække. Men dette kan selvfølgelig være særligt irriterende for mennesker, der nok foretrækker, at der ikke bliver gnavet hul i deres uldtøj og uldvarer, og at biller og andre insekter forbliver udendørs.

En god måde at finde ud af, om det er pelsklannere, som man har besvær med, er at se, om der er tomme larvehuder i ens skuffer, gulvrevner, skabe eller lignende, gemte steder i nærheden af tekstiler. I løbet af larvestadiet, vil larven nemlig skifte hud relativt ofte. Derfor kan man finde disse tomme huder ud over det hele i det område, hvor larverne lever.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som oftest forvilder pelsklannere sig blot midlertidigt ind i hjem uden store problemer eller postyr. Derfor behøver man ikke med det samme være nervøs for larver i sit uldtøj, hvis man ser en enkelt pelsklanner indendørs. Et egentligt tegn på problemer er, når man kan observere flere af de voksne samt larverne i sit hjem, samt hvis man kan se skader på ens tekstiler, særligt uld. Hvis der hænger grene over ens tag, hvor der er tydelige tegn på fuglereder, bør rederne fjernes, når fugleungerne er fløjet derfra. Man bekæmper pelsklannere, ligesom man bekæmper klædemøl og pelsmøl, nemlig ved at rengøre de angrebne tekstiler grundigt. Til visse typer uld kan man også bruge mølmiddel med permethrin. Desuden skal der foretages grundig rengøring med en støvsuger langs paneler, i skuffer og skabe samt i revner ved gulv og loft. Tekstiler og andre ting der er angrebet kan varmebehandles ved 60 grader.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel