Latin: Attagenus pellio
Pelsklannere kan typisk findes alle steder udendørs, men de kan dog også forvilde sig indenfor. Udenfor er de ikke som sådan et nyttedyr, men de er heller ikke til meget besvær for andre dyrearter.
Udenfor er pelsklannere stort set ufarlige for alt og alle, da de som larver lever af affald, og som fuldt udvoksne biller lever af pollen og nektar. Dog kan de godt blive et irritationsmoment, hvis de forvilder sig indenfor. Her kan en pelsklannerhun nemlig lægge sine æg i forskelligt uldstof, som de nyklækkede larver så vil spise af.
Udseende
En voksen pelsklanner er blot 3,5 – 6 mm lang i gennemsnit. Den har en mørk, næsten sort farve over hele kroppen og en let skinnende overflade. På dækvingerne er der dog to hvide pletter, som sidder lige i midten. Bagerst på halsskjoldet har den tre små hvide pletter. En pelsklanner har fine, stærke vinger, så man kan altså godt forvente, at de flyver til vejrs. Selve kroppen er betydeligt større end hovedet, og af kroppen er bagkroppen absolut størst.
En larve af en pelsklanner ser yderst unik ud i forhold til mange andre larver. En typisk larve er blot en aflang lille skabning, der typisk er hvid, gullig eller beige. Men en pelsklannerlarve er en brun farve og helt lodden. I bagenden har den en penselformet hårdusk, som gør det nemt at genkende den, og den kan blive op mod 1 cm lang. Dog kan det ske, at man forveksler en almindelig pelsklannerlarve med en brun pelsklannerlarve, da de trods alt er beslægtede. Man kan derfor nemmest skelne mellem de to ved at se, hvor man har fundet dem. Hvis larven er fundet indendørs, er der størst sandsynlighed for, at der er tale om en brun pelsklannerlarve. En almindelig pelsklannerlarve findes typisk udendørs.
Biologi og adfærd
I løbet af sommeren kan man især finde mange pelsklannere i nærheden af blomstrende planter. Dette er fordi, at voksne pelsklannere lever af nektar og pollen. Dog kan larverne ikke leve af denne kost. Derfor lægger hunnerne typisk sine æg i reder hos enten mus eller fugle. Her er der rigeligt med pels og/eller fjer, hvilket er det, larverne spiser. En pelsklannerhun kan typisk lægge mellem 50 og 100 æg. Udviklingen fra æg til voksen afhænger af temperatur, fødetilgængelighed og luftfugtigheden, men normalt tager den over et år.
Da både hannerne og hunnerne kan flyve, kan pelsklannere sagtens lægge deres æg højt oppe i reder hos fugle. Selvom de her kan spise sig mætte i fjer og andet affald fra reden, kan de også herfra falde ned på tage og derfra komme ind i hjemmet.
Skade
Hvis en pelsklannerhun kommer indenfor, kan hun godt finde på at lægge sine æg i en bunke uld. Dette skyldes, at uld, ligesom fjer og pels, kan være god næring for hendes larver, når de er klar til at klække. Men dette kan selvfølgelig være særligt irriterende for mennesker, der nok foretrækker, at der ikke bliver gnavet hul i deres uldtøj og uldvarer, og at biller og andre insekter forbliver udendørs.
En god måde at finde ud af, om det er pelsklannere, som man har besvær med, er at se, om der er tomme larvehuder i ens skuffer, gulvrevner, skabe eller lignende, gemte steder i nærheden af tekstiler. I løbet af larvestadiet, vil larven nemlig skifte hud relativt ofte. Derfor kan man finde disse tomme huder ud over det hele i det område, hvor larverne lever.
Forebyggelse og bekæmpelse
Som oftest forvilder pelsklannere sig blot midlertidigt ind i hjem uden store problemer eller postyr. Derfor behøver man ikke med det samme være nervøs for larver i sit uldtøj, hvis man ser en enkelt pelsklanner indendørs. Et egentligt tegn på problemer er, når man kan observere flere af de voksne samt larverne i sit hjem, samt hvis man kan se skader på ens tekstiler, særligt uld. Hvis der hænger grene over ens tag, hvor der er tydelige tegn på fuglereder, bør rederne fjernes, når fugleungerne er fløjet derfra. Man bekæmper pelsklannere, ligesom man bekæmper klædemøl og pelsmøl, nemlig ved at rengøre de angrebne tekstiler grundigt. Til visse typer uld kan man også bruge mølmiddel med permethrin. Desuden skal der foretages grundig rengøring med en støvsuger langs paneler, i skuffer og skabe samt i revner ved gulv og loft. Tekstiler og andre ting der er angrebet kan varmebehandles ved 60 grader.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"