• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Melmøl i industrien

Melmøl i industrien

Latin: Ephestia Kuehniella

Melmøl har ikke altid været et problem i vesten. Det menes, at melmøllet er kommet til Europa via Amerika. Og det kom til gengæld til Amerika fra Indien, så vidt vides. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at finde melmøl i industrien i Europa. Siden da har melmøl bredt sig ud over hele verden, og i dag kan de findes i alle møller og indtil flere bagerier.

Udseende

Melmøllet er selvfølgelig et møl og ligner det også. Dog har melmøllet særligt smalle vinger, der kun har en spændvidde på 20-25 mm. Som andre møl er møllets vinger delt op i forvinger og bagvinger (ligesom på en sommerfugl). Bagvingerne er en lysegrå farve, og der er frynser langs det bagerste af dem. På forvingerne kan man se tværlinjer og prikker i en zig-zag-form. Forvingerne er desuden grå som bly.

Melmøllets larver kan variere i farve. De er typisk hvide, lyserøde eller lysegrønne. Derudover er de 15-19 mm lange.

Biologi og adfærd

Melmøllet har en relativt kort, men aktiv levetid. Det voksne møl tager sjældent føde til sig, men kan spise flydende føde via sin snabel. Som andre møl gemmer det sig typisk væk i mørket, når det er lyst udenfor. Når solen går på hæld, søger melmøllet omgående en mage ved at flyve livligt omkring. Et voksent melmøl kan parre sig meget kort tid efter at være udklækket, og der går blot timer, før melmølhunnen lægger sine æg. Der lægges gennemsnitligt 200 æg, og disse lægges ofte løst i mel eller lignende.

Æggene klækker efter 1-2 uger, og larverne går straks i gang med at æde og spinde. De æder, hvad end de nu er klækket i, hvilket typisk er mel, og spinder silketråd. Silketråden er særligt klistret, så mel, gryn, klid og lignende hænger sig fast i tråden sammen med larvens ekskrementer og andet. Dette farver fødevaren gråbrun og giver det en ubehagelig lugt.

Skade

Melmøllarver er særligt til besvær og skade for industrien, da de både æder og spinder. De spiser af mel og lignende fødevarer (korn, frø, pasta, mandler, tørret frugt med mere), og spinder deres silketråde i selvsamme fødevarer. Denne silketråd er til lige så meget besvær, som spisningen af lagerbeholdningen. Silketråden tiltrækker nemlig ekskrementer, fødevarer, snavs og alt andet, hvilket totalt ødelægger beholdningen.

Derudover kan larverne også gnave hul i melsigter, når de leder efter et sted at forpuppe sig. Ligeledes kan alt deres silketråd stoppe sigter, rør og tragte til, hvis der er for mange melmøllarver i en og samme beholder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Nu om dage kan det være særligt besværligt at undgå melmøl i virksomheder, der behandler mad. En af de største risici er dog returvarer og –emballage, hvorfor disse bør opbevares separat fra produktionen. Allerhelst bør returvarer opbevares i et helt andet lokale end produktionen, gerne længere væk endnu.

Renlighed er ligeledes (som med så meget andet) en god måde at forebygge. Fejning og støvsugning af mel og støv vil minimere risikoen for, at der bliver lagt æg heri. Rør, tragte og sigter bør renses regelmæssigt, og det må maskineri og selve lokalerne også. Melsække eller lignende bør ikke have lov at ligge direkte på gulv eller stå op ad vægge. I stedet bør disse ligge på bænke, så der kan fejes under dem. Hold desuden opbevaringslokaler velventilerede, så varerne er tørre, og temperaturen er lav.

Det er yderst svært at bekæmpe melmøl. Mange insektmidler er nemlig giftige for mennesker, hvorfor man ikke kan benytte dem i madvarer. Andre skaber blot lugtgener, som ikke desto mindre kan ødelægge et helt varelager. Desuden er mange af de mere menneskevenlige midler ikke nær så kraftige, så der skal typisk sprøjtes ofte. Ens bedste bud er altså at holde øje med forebyggelsen.

Specifikt i melsiloer

Siloer til mel hos bagerier er efterhånden blevet meget normale. Dog kan disse føre til melmøl. Det er derfor vigtigt, at melsiloer hos bagerier tømmes fuldstændigt mindst hver tredje måned. Efter siloen er blevet tømt, skal den rengøres grundigt. Her kan det derfor også være smart, at man sikrer sig, at man ikke fylder mere i siloen, end der kan bruges på tre måneder.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel