Latin: Ephestia Kuehniella
Melmøl har ikke altid været et problem i vesten. Det menes, at melmøllet er kommet til Europa via Amerika. Og det kom til gengæld til Amerika fra Indien, så vidt vides. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at finde melmøl i industrien i Europa. Siden da har melmøl bredt sig ud over hele verden, og i dag kan de findes i alle møller og indtil flere bagerier.
Udseende
Melmøllet er selvfølgelig et møl og ligner det også. Dog har melmøllet særligt smalle vinger, der kun har en spændvidde på 20-25 mm. Som andre møl er møllets vinger delt op i forvinger og bagvinger (ligesom på en sommerfugl). Bagvingerne er en lysegrå farve, og der er frynser langs det bagerste af dem. På forvingerne kan man se tværlinjer og prikker i en zig-zag-form. Forvingerne er desuden grå som bly.
Melmøllets larver kan variere i farve. De er typisk hvide, lyserøde eller lysegrønne. Derudover er de 15-19 mm lange.
Biologi og adfærd
Melmøllet har en relativt kort, men aktiv levetid. Det voksne møl tager sjældent føde til sig, men kan spise flydende føde via sin snabel. Som andre møl gemmer det sig typisk væk i mørket, når det er lyst udenfor. Når solen går på hæld, søger melmøllet omgående en mage ved at flyve livligt omkring. Et voksent melmøl kan parre sig meget kort tid efter at være udklækket, og der går blot timer, før melmølhunnen lægger sine æg. Der lægges gennemsnitligt 200 æg, og disse lægges ofte løst i mel eller lignende.
Æggene klækker efter 1-2 uger, og larverne går straks i gang med at æde og spinde. De æder, hvad end de nu er klækket i, hvilket typisk er mel, og spinder silketråd. Silketråden er særligt klistret, så mel, gryn, klid og lignende hænger sig fast i tråden sammen med larvens ekskrementer og andet. Dette farver fødevaren gråbrun og giver det en ubehagelig lugt.
Skade
Melmøllarver er særligt til besvær og skade for industrien, da de både æder og spinder. De spiser af mel og lignende fødevarer (korn, frø, pasta, mandler, tørret frugt med mere), og spinder deres silketråde i selvsamme fødevarer. Denne silketråd er til lige så meget besvær, som spisningen af lagerbeholdningen. Silketråden tiltrækker nemlig ekskrementer, fødevarer, snavs og alt andet, hvilket totalt ødelægger beholdningen.
Derudover kan larverne også gnave hul i melsigter, når de leder efter et sted at forpuppe sig. Ligeledes kan alt deres silketråd stoppe sigter, rør og tragte til, hvis der er for mange melmøllarver i en og samme beholder.
Forebyggelse og bekæmpelse
Nu om dage kan det være særligt besværligt at undgå melmøl i virksomheder, der behandler mad. En af de største risici er dog returvarer og –emballage, hvorfor disse bør opbevares separat fra produktionen. Allerhelst bør returvarer opbevares i et helt andet lokale end produktionen, gerne længere væk endnu.
Renlighed er ligeledes (som med så meget andet) en god måde at forebygge. Fejning og støvsugning af mel og støv vil minimere risikoen for, at der bliver lagt æg heri. Rør, tragte og sigter bør renses regelmæssigt, og det må maskineri og selve lokalerne også. Melsække eller lignende bør ikke have lov at ligge direkte på gulv eller stå op ad vægge. I stedet bør disse ligge på bænke, så der kan fejes under dem. Hold desuden opbevaringslokaler velventilerede, så varerne er tørre, og temperaturen er lav.
Det er yderst svært at bekæmpe melmøl. Mange insektmidler er nemlig giftige for mennesker, hvorfor man ikke kan benytte dem i madvarer. Andre skaber blot lugtgener, som ikke desto mindre kan ødelægge et helt varelager. Desuden er mange af de mere menneskevenlige midler ikke nær så kraftige, så der skal typisk sprøjtes ofte. Ens bedste bud er altså at holde øje med forebyggelsen.
Specifikt i melsiloer
Siloer til mel hos bagerier er efterhånden blevet meget normale. Dog kan disse føre til melmøl. Det er derfor vigtigt, at melsiloer hos bagerier tømmes fuldstændigt mindst hver tredje måned. Efter siloen er blevet tømt, skal den rengøres grundigt. Her kan det derfor også være smart, at man sikrer sig, at man ikke fylder mere i siloen, end der kan bruges på tre måneder.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"