Latin: Tabanus Sudeticus
Klægen er en talrig, men lille dyreart i Danmark. Herhjemme har vi fundet 37 forskellige arter, hvor hesteklægen er den største. Dog bliver hesteklægen (tabanus sudeticus) gennemsnitligt 2,5 cm lang, så de er overordnet et meget petit insekt. Dog kan de være et stort irritationsmoment for mange, da de er blodsugere.
Klæger bliver også kaldt bremser, men dette er teknisk set forkert. Bremser tilhører nemlig en anden familie end klæger, og klæger er blodsugere, hvilket bremser ikke er. Nogle kalder også klæger for blindbremser, men dette er også forkert. Klæger bevæger sig ikke meget, når de først har sat sig til rette, hvilket har ført til denne idé om, at det er blinde fluer. Klæger har dog højt udviklede øjne, og de ser derfor rigtig godt. De benytter særligt deres skarpe syn til at finde bytte.
Udseende
En klæg er en type flue. Den har store øjne og enten klare eller plettede vinger, men hvordan den ellers kan se ud, afhænger af hvilken specifik art der er tale om. Som nævnt findes der tre arter klæger i Danmark, og de ligner hinanden i form. En regnklæg (Haematopota pluvialis) har for eksempel sodfarvede vinger og er mindre. Regnklæger ses særligt ofte på fugtige sommerdage. Dog har en anden type klæg, en såkaldt guldklæg (Chrysops relictus), brune og plettede vinger samt gule tegninger på bagkroppen, hvorfra den har fået sit navn.
Adfærd og biologi
Der er altså stor forskel på, hvordan de individuelle arter af klæger kan se ud. Ligeledes kan de også opføre sig vidt forskelligt, da nogle af arterne larmer meget, når de flyver, hvor andre er helt lydløse. Det kan derfor være svært for en almindelig dansker, der ikke ved meget om insekter, at finde ud af, om det er en klæg eller en flue, der lige er landet på dem.
Når voksne klæger formerer sig, klæber de deres æg fast på diverse fugtige overflader, såsom planter, græsstrå og særligt fugtige sten. Fra æggene klækker der så små larver. Klægelarverne kravler ned i sumpet jord, som man i Danmark typisk finder ved vandmasser som pytter, søer og lignende. Larverne er rovdyr, som spiser andre insektlarver samt andre små dyr som orme.
Skade
Et bid fra en klæg er mindre elegant end et stik fra en myg, da klægen blot hugger et hul i huden, så de kan suge blodet til sig. Denne type bid kan dog være særdeles smertefuldt, og det kan også føre til kraftig hævelse hos nogle personer. Du kan altså genkende et bid fra en klæg på, at det gør yderst ondt. Hullet, som klægen efterlader, vil være trekantet (som klægens bid er), og du kan risikere svær lokal hævelse.
Klæger kan ligeledes bide kvæg og heste. Nogle steder i udlandet kan dette være særligt farligt, da klægerne overfører sygdomme og snylteorme til dyrene. I Danmark har vi dog ikke set mange tegn på denne fare med transmission, men bid fra klæger vil selvfølgelig ikke være behagelige for ens kvæg eller heste.
Forebyggelse og bekæmpelse
Desværre er klæger meget svære at bekæmpe og forebygge mod, da deres larver er særligt sejlivede, og fuldvoksne klæger ligeledes er svære at bekæmpe. Det er ikke muligt i Danmark at finde specifikke kemiske midler mod klæger, som det eksempelvis er til myg og andre insekter, men der er salver, som kan dulme smerte.
Salve med lidocain hjælper både på smerte og hævelse efter bid, og dette kan typisk købes på apoteket. Lokalbedøvende linimenter kan også hjælpe. Efter ét bid fra en klæg har man typisk ikke lyst til at prøve dén fornøjelse igen, men man kan tage sig nogle forholdsregler. Den nemmeste måde, hvorpå man kan undgå bid fra klæger, er ganske enkelt ved at holde sig fra deres foretrukne omgivelser, altså sumpet natur. Bor man i et område med mange klæger, eller ved man, at man skal rejse til et område med mange klæger, kan almindelig myggespray hjælpe. Klæger flyver sjældent indenfor, og når de gør, er de typisk for optagede af at komme udenfor igen til at bide.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"