Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Klæger

Klæger

Latin: Tabanus Sudeticus

Klægen er en talrig, men lille dyreart i Danmark. Herhjemme har vi fundet 37 forskellige arter, hvor hesteklægen er den største. Dog bliver hesteklægen (tabanus sudeticus) gennemsnitligt 2,5 cm lang, så de er overordnet et meget petit insekt. Dog kan de være et stort irritationsmoment for mange, da de er blodsugere.

Klæger bliver også kaldt bremser, men dette er teknisk set forkert. Bremser tilhører nemlig en anden familie end klæger, og klæger er blodsugere, hvilket bremser ikke er. Nogle kalder også klæger for blindbremser, men dette er også forkert. Klæger bevæger sig ikke meget, når de først har sat sig til rette, hvilket har ført til denne idé om, at det er blinde fluer. Klæger har dog højt udviklede øjne, og de ser derfor rigtig godt. De benytter særligt deres skarpe syn til at finde bytte.

Udseende

En klæg er en type flue. Den har store øjne og enten klare eller plettede vinger, men hvordan den ellers kan se ud, afhænger af hvilken specifik art der er tale om. Som nævnt findes der tre arter klæger i Danmark, og de ligner hinanden i form. En regnklæg (Haematopota pluvialis) har for eksempel sodfarvede vinger og er mindre. Regnklæger ses særligt ofte på fugtige sommerdage. Dog har en anden type klæg, en såkaldt guldklæg (Chrysops relictus), brune og plettede vinger samt gule tegninger på bagkroppen, hvorfra den har fået sit navn.

Adfærd og biologi

Der er altså stor forskel på, hvordan de individuelle arter af klæger kan se ud. Ligeledes kan de også opføre sig vidt forskelligt, da nogle af arterne larmer meget, når de flyver, hvor andre er helt lydløse. Det kan derfor være svært for en almindelig dansker, der ikke ved meget om insekter, at finde ud af, om det er en klæg eller en flue, der lige er landet på dem.

Når voksne klæger formerer sig, klæber de deres æg fast på diverse fugtige overflader, såsom planter, græsstrå og særligt fugtige sten. Fra æggene klækker der så små larver. Klægelarverne kravler ned i sumpet jord, som man i Danmark typisk finder ved vandmasser som pytter, søer og lignende. Larverne er rovdyr, som spiser andre insektlarver samt andre små dyr som orme.

Skade

Et bid fra en klæg er mindre elegant end et stik fra en myg, da klægen blot hugger et hul i huden, så de kan suge blodet til sig. Denne type bid kan dog være særdeles smertefuldt, og det kan også føre til kraftig hævelse hos nogle personer. Du kan altså genkende et bid fra en klæg på, at det gør yderst ondt. Hullet, som klægen efterlader, vil være trekantet (som klægens bid er), og du kan risikere svær lokal hævelse.

Klæger kan ligeledes bide kvæg og heste. Nogle steder i udlandet kan dette være særligt farligt, da klægerne overfører sygdomme og snylteorme til dyrene. I Danmark har vi dog ikke set mange tegn på denne fare med transmission, men bid fra klæger vil selvfølgelig ikke være behagelige for ens kvæg eller heste.

Forebyggelse og bekæmpelse

Desværre er klæger meget svære at bekæmpe og forebygge mod, da deres larver er særligt sejlivede, og fuldvoksne klæger ligeledes er svære at bekæmpe. Det er ikke muligt i Danmark at finde specifikke kemiske midler mod klæger, som det eksempelvis er til myg og andre insekter, men der er salver, som kan dulme smerte.

Salve med lidocain hjælper både på smerte og hævelse efter bid, og dette kan typisk købes på apoteket. Lokalbedøvende linimenter kan også hjælpe. Efter ét bid fra en klæg har man typisk ikke lyst til at prøve dén fornøjelse igen, men man kan tage sig nogle forholdsregler. Den nemmeste måde, hvorpå man kan undgå bid fra klæger, er ganske enkelt ved at holde sig fra deres foretrukne omgivelser, altså sumpet natur. Bor man i et område med mange klæger, eller ved man, at man skal rejse til et område med mange klæger, kan almindelig myggespray hjælpe. Klæger flyver sjældent indenfor, og når de gør, er de typisk for optagede af at komme udenfor igen til at bide.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel