Husflåten hører til arten af blodmider, der lever af at suge blod af en vært. Husflåten – med det latinske navn Rhipicephalus sanguineus – tilhører samme slægtskab som skovflåten, der er en dansk art, som lever og overvintrer i naturen.
For husflåten forholder det sig anderledes. Den stammer oprindeligt fra Afrika, men findes nu overalt på klodens tropiske og subtropiske egne. Husflåten foretrækker da også varmere himmelstrøg, end dem vi kan bryste os af i Danmark. Derfor er husflåten også langt mere udbredt i Middelhavslandene, mens vi i Danmark kun oplever enkelte tilfælde hvert år.
Udseende
En voksen husflåt bliver mellem tre til fem millimeter lang, og kroppen er rødbrun. Når hunnerne har spist sig mætte i blod, er de derimod næsten en centimeter lange og kroppen en gråblå farve, mens deres bagkroppe er svulmet kraftigt op.
Husflåten er udstyret med to par munddele med effektive modhager, som hjælper flåten med at fastholde sig til værtsdyrets hud. Flåtens overkæber har form som skarpe stiletter, mens underkæberne er formet som et rør, hvorigennem flåten suger blodet op.
Biologi og adfærd
Det er ofte hunden, der er modtager af husflåtens bid. Når husflåt-hunnen har spist sig mæt i blodet fra sin vært, slipper hun taget i dens pels og opsøger i stedet et passende skjulested i nærheden. Husflåter har en tendens til at søge opad, hvorfor det ikke er usædvanligt at finde dem højt oppe på væggen bag spejle eller billeder eller inde i sprækker og revner mellem væg og loft.
Når hunnen har fundet et passende sted, fastklæber hun omkring 2-4.000 æg i større eller mindre klumper. Herefter har hun udspillet sin rolle og dør. Fra hendes æg udklækkes små larver i løbet af 19 til 60 dage. Larverne er små, men aktive og ligner til forveksling små udgaver af den voksne husflåt. Dog med den undtagelse, at larverne kun har seks ben.
Udviklingen fra larve til voksen han- eller hunflåt sker gennem forskellige stadier. Den nyudklækkede larve vil som det første søge mod en vært – gerne en hund. Larven vælger beskyttede områder på hunden, såsom mellem tæerne eller indvendigt på ørerne. Her bliver de siddende i tre til seks dage, hvor de suger blod, vokser sig kuglerunde og bliver lysegrå.
Herefter forlader de hunden og søger atter i skjul, og i løbet af de følgende seks til 23 dage skifter husflåten hud og forvandles til en rødbrun nymfe med otte ben. Efter transformationen er det igen tid til at suge blod hos en hund. Denne gang varer måltidet i fire til ni dage, hvor nymfen vokser sig større og igen bliver grå og opsvulmet.
Endnu en gang forlader flåten hunden og søger i skjul på et beskyttet sted, hvor den atter skifter hud. Denne proces varer mellem 12 og 29 dage, og tilbage står en fuldvoksen han- eller hun-husflåt.
Herefter adskiller hannerne og hunnernes livsforløb sig en smule fra hinanden. For efterfølgende sidder hunnen fastsuget fra seks til 50 dage på sin vært, hvor hun svulmer voldsomt op, mens hannen sidder fastsuget i kortere tid og desuden ikke vokser nævneværdigt mere. Hannerne tilbringer mere tid på at vandre rundt i hundens pels på udkig efter hunner at parre sig med. Efter parringen forlader hudflåterne deres vært, og hele livsprocessen gentager sig.
Skade
Husflåten er oftest knyttet til hunde, men kan undertiden også finde på at hoppe på katte eller mennesker. Og uanset om man har pels eller ej, kan en husflåt være et trist bekendtskab. Er afstanden mellem beboelserne kort – som i rækkehus eller lejlighed – er der en risiko for, at husflåterne kan smitte mellem beboelserne.
Forebyggelse og bekæmpelse
Husflåten stammer fra de varmere breddegrader og er derfor følsom over for de kolde temperaturer på dansk jord. Det betyder, at den i Danmark ikke kan overvintre udendørs eller i uopvarmede huse. Derfor skal bekæmpelsen af flåten fortrinsvis rettes mod at behandle hunden, ligesom man bør finde frem til eventuelle yngle- og gemmesteder inden døre. Ofte vil hunden kunne nøjes med en behandling med et utøjsmiddel, der anvendes efter dyrlægens anbefalinger. Flåter, der sidder fastsuget i huden, kan fjernes med en almindelig pincet eller en flåttang, der er designet til formålet. Gentag denne procedure for at sikre, at alle flåter fjernes.