• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Husflåt

Husflåt

Husflåten hører til arten af blodmider, der lever af at suge blod af en vært. Husflåten – med det latinske navn Rhipicephalus sanguineus – tilhører samme slægtskab som skovflåten, der er en dansk art, som lever og overvintrer i naturen.

Flåt
Flåt

For husflåten forholder det sig anderledes. Den stammer oprindeligt fra Afrika, men findes nu overalt på klodens tropiske og subtropiske egne. Husflåten foretrækker da også varmere himmelstrøg, end dem vi kan bryste os af i Danmark. Derfor er husflåten også langt mere udbredt i Middelhavslandene, mens vi i Danmark kun oplever enkelte tilfælde hvert år.

Udseende

En voksen husflåt bliver mellem tre til fem millimeter lang, og kroppen er rødbrun. Når hunnerne har spist sig mætte i blod, er de derimod næsten en centimeter lange og kroppen en gråblå farve, mens deres bagkroppe er svulmet kraftigt op.

Husflåten er udstyret med to par munddele med effektive modhager, som hjælper flåten med at fastholde sig til værtsdyrets hud. Flåtens overkæber har form som skarpe stiletter, mens underkæberne er formet som et rør, hvorigennem flåten suger blodet op.

Biologi og adfærd

Det er ofte hunden, der er modtager af husflåtens bid. Når husflåt-hunnen har spist sig mæt i blodet fra sin vært, slipper hun taget i dens pels og opsøger i stedet et passende skjulested i nærheden. Husflåter har en tendens til at søge opad, hvorfor det ikke er usædvanligt at finde dem højt oppe på væggen bag spejle eller billeder eller inde i sprækker og revner mellem væg og loft.

Når hunnen har fundet et passende sted, fastklæber hun omkring 2-4.000 æg i større eller mindre klumper. Herefter har hun udspillet sin rolle og dør. Fra hendes æg udklækkes små larver i løbet af 19 til 60 dage. Larverne er små, men aktive og ligner til forveksling små udgaver af den voksne husflåt. Dog med den undtagelse, at larverne kun har seks ben.

Udviklingen fra larve til voksen han- eller hunflåt sker gennem forskellige stadier. Den nyudklækkede larve vil som det første søge mod en vært – gerne en hund. Larven vælger beskyttede områder på hunden, såsom mellem tæerne eller indvendigt på ørerne. Her bliver de siddende i tre til seks dage, hvor de suger blod, vokser sig kuglerunde og bliver lysegrå.

Herefter forlader de hunden og søger atter i skjul, og i løbet af de følgende seks til 23 dage skifter husflåten hud og forvandles til en rødbrun nymfe med otte ben. Efter transformationen er det igen tid til at suge blod hos en hund. Denne gang varer måltidet i fire til ni dage, hvor nymfen vokser sig større og igen bliver grå og opsvulmet.

Endnu en gang forlader flåten hunden og søger i skjul på et beskyttet sted, hvor den atter skifter hud. Denne proces varer mellem 12 og 29 dage, og tilbage står en fuldvoksen han- eller hun-husflåt.

Herefter adskiller hannerne og hunnernes livsforløb sig en smule fra hinanden. For efterfølgende sidder hunnen fastsuget fra seks til 50 dage på sin vært, hvor hun svulmer voldsomt op, mens hannen sidder fastsuget i kortere tid og desuden ikke vokser nævneværdigt mere. Hannerne tilbringer mere tid på at vandre rundt i hundens pels på udkig efter hunner at parre sig med. Efter parringen forlader hudflåterne deres vært, og hele livsprocessen gentager sig.

Skade

Husflåten er oftest knyttet til hunde, men kan undertiden også finde på at hoppe på katte eller mennesker. Og uanset om man har pels eller ej, kan en husflåt være et trist bekendtskab. Er afstanden mellem beboelserne kort – som i rækkehus eller lejlighed – er der en risiko for, at husflåterne kan smitte mellem beboelserne.

Forebyggelse og bekæmpelse

Husflåten stammer fra de varmere breddegrader og er derfor følsom over for de kolde temperaturer på dansk jord. Det betyder, at den i Danmark ikke kan overvintre udendørs eller i uopvarmede huse. Derfor skal bekæmpelsen af flåten fortrinsvis rettes mod at behandle hunden, ligesom man bør finde frem til eventuelle yngle- og gemmesteder inden døre. Ofte vil hunden kunne nøjes med en behandling med et utøjsmiddel, der anvendes efter dyrlægens anbefalinger. Flåter, der sidder fastsuget i huden, kan fjernes med en almindelig pincet eller en flåttang, der er designet til formålet. Gentag denne procedure for at sikre, at alle flåter fjernes.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel