Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Stikmyg

Stikmyg

Latin: Culiseta annulata, Culex pipiens, Anopheles m.m.

I Danmark findes omkring 30 forskellige myggearter, der evner at stikke mennesker. Afhængigt af myggearten er deres levevis forskellig, og derfor er arterne opdelt i grupper: husmyg, strandengsmyg, skovmyg og malariamyg. Læs om de varierende grupper nedenfor.

Husmyg

Husmyggene adskiller sig fra andre myggegrupper ved, at voksne myg søger indendørs i løbet af efteråret. De dør ikke ud, men overvintre i stedet inden døre. De bedste overvintringsrammer for husmyggen er fugtige, kølige og uforstyrrede rum ­– gerne lige under lofter i udhuse og kældre.

Igennem sommeren udvikles flere generationer. Larverne findes nærmest i alle former for vand, men de foretrukne vandområder er kunstige beholdere eller bassiner – helst med forurenet vand.

Husmyggen indeholder flere arter, hvor de mest almindelige er den store husmyg og den lille husmyg. Store husmyg kaldes Culiseta annulata på latin. De er grå, og på benene har de hvide ringe. Får du et myggestik om vinteren, vil det typisk skyldes en stor husmyg.

Den lille husmyg kaldes på latin Culex pipiens. Disse myggearter er brunlige og suger ikke menneskeblod. Dog betyder det ikke, at den lille husmyg ikke er generende. De findes nemlig i fugtige kældre i store mængder, hvor de overvintrer. Det store antal kan give frygt for en myggeplage, men denne frygt er altså ubegrundet.

Strandengsmyg

Strandengsmyg består af en myggegruppe på fire til fem arter, som alle er af samme Aedes-slægt. Levevisen for strandengsmyg er, at larverne trives i brakvand, som er i rørsumpbunde langs fjordkyster og i pytter på strandenge.

Myggegruppen er en stor del af myggeplagen, og i løbet af et enkelt år kan strandengsmyggen have flere generationer. Det betyder, at larverne ikke blot forekommer i løbet af foråret, men ligeledes senere på året. Derfor er de voksne strandengsmyg også at bemærke langt hen på efteråret.

Voksne strandengsmyg spreder sig helt op til 10 kilometer fra udklækningsstederne. Derudover findes der arter inden for strandengsmyg, som kan udklækkes på enge, der befinder sig længere inde på landet. Disse arter behøver altså ikke brakvand for at kunne trives.

Skovmyg

Skovmyg er sammenlagt den største gene af myg i landet. Skovmyggelarver lægges i små vandsamlinger i moser og skove – som regel i grøfter og pytter. Med munddelene børster larverne svampe, alger, bakterier og mikroskopiske planter sammen. Det tager typisk en måned for larven at skifte hud til pupper.

Pupperne ånder ligeledes i vandoverfladen. I løbet af en uge revner ryghuden, og den fuldvoksne skovmyg kryber ud. Herefter søger den i vegetation omkring pytter, hvor den sidder passivt i et par dage.

Nu er det tid til et blodmåltid for hunmyggen, hvis den skal lægge æg. Efter parring søger hunmyggen efter blod i dyr eller mennesker – specielt i tidlige morgentimer eller ved solnedgang. Hvis der er områder med skygge og læ, kan skovmyggene også være meget aggressive om dagen.

Henover sommeren vil skovmyggen dø, og det er blot æggene, som overvintrer. Aktiviteten for stik begynder som regel sidst i maj og vil kulminere i juni. Efterfølgende aftager stikkeaktiviteten, og den ophører i august. 

Malariamyg

Malariamyg kaldes også for Anopheles og findes i få arter herhjemme. Heldigvis overføres sygdommen malaria ikke længere i Danmark, og malariamyggen er ikke årsag til særlig mange myggestik. Af denne grund er det ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler for malariamyggen her i landet.

Forebyggelse og bekæmpelse

For at bekæmpe voksne myg og myggelarver i det fri er anvendelse af sprøjtemidler ikke hensigtsmæssige. Derfor findes der heller ikke sprøjtemidler, der er godkendt til formålet i Danmark.

En eventuel mulighed for nedsættelse eller bekæmpelse af myggeplage er omfattende afvandinger, opfyldning af pytter eller lokal dræning. Dog vil disse metoder medfører ændringer i dyre- og planteliv af høj karakter. Derfor er det nødvendigt at beskytte sig imod myg på andre måder.

Indtrængende myg såsom husmyg kan bekæmpes med insektmiddel, der er egnet dertil. Derudover kan myggene hindres via tyl, net eller lignende stof foran vinduer. Ydermere er myggespiraler og rygetabletter gode beskyttelsesformer. Disse afgiver insektgift i flere timer, hvilket dræber tilstedeværende myg og afskrækker andre. I Danmark købes afskrækkende myggemidler på apoteker. Midlerne fås både som spray, stift, balsam og creme. Det varierer fra person til person, hvilket myggemidlet der er det bedste. Anvendes midlet omhyggeligt, vil myggene holde sig væk i to til fire timer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel