Latin: Culiseta annulata, Culex pipiens, Anopheles m.m.
I Danmark findes omkring 30 forskellige myggearter, der evner at stikke mennesker. Afhængigt af myggearten er deres levevis forskellig, og derfor er arterne opdelt i grupper: husmyg, strandengsmyg, skovmyg og malariamyg. Læs om de varierende grupper nedenfor.
Husmyg
Husmyggene adskiller sig fra andre myggegrupper ved, at voksne myg søger indendørs i løbet af efteråret. De dør ikke ud, men overvintre i stedet inden døre. De bedste overvintringsrammer for husmyggen er fugtige, kølige og uforstyrrede rum – gerne lige under lofter i udhuse og kældre.
Igennem sommeren udvikles flere generationer. Larverne findes nærmest i alle former for vand, men de foretrukne vandområder er kunstige beholdere eller bassiner – helst med forurenet vand.
Husmyggen indeholder flere arter, hvor de mest almindelige er den store husmyg og den lille husmyg. Store husmyg kaldes Culiseta annulata på latin. De er grå, og på benene har de hvide ringe. Får du et myggestik om vinteren, vil det typisk skyldes en stor husmyg.
Den lille husmyg kaldes på latin Culex pipiens. Disse myggearter er brunlige og suger ikke menneskeblod. Dog betyder det ikke, at den lille husmyg ikke er generende. De findes nemlig i fugtige kældre i store mængder, hvor de overvintrer. Det store antal kan give frygt for en myggeplage, men denne frygt er altså ubegrundet.
Strandengsmyg
Strandengsmyg består af en myggegruppe på fire til fem arter, som alle er af samme Aedes-slægt. Levevisen for strandengsmyg er, at larverne trives i brakvand, som er i rørsumpbunde langs fjordkyster og i pytter på strandenge.
Myggegruppen er en stor del af myggeplagen, og i løbet af et enkelt år kan strandengsmyggen have flere generationer. Det betyder, at larverne ikke blot forekommer i løbet af foråret, men ligeledes senere på året. Derfor er de voksne strandengsmyg også at bemærke langt hen på efteråret.
Voksne strandengsmyg spreder sig helt op til 10 kilometer fra udklækningsstederne. Derudover findes der arter inden for strandengsmyg, som kan udklækkes på enge, der befinder sig længere inde på landet. Disse arter behøver altså ikke brakvand for at kunne trives.
Skovmyg
Skovmyg er sammenlagt den største gene af myg i landet. Skovmyggelarver lægges i små vandsamlinger i moser og skove – som regel i grøfter og pytter. Med munddelene børster larverne svampe, alger, bakterier og mikroskopiske planter sammen. Det tager typisk en måned for larven at skifte hud til pupper.
Pupperne ånder ligeledes i vandoverfladen. I løbet af en uge revner ryghuden, og den fuldvoksne skovmyg kryber ud. Herefter søger den i vegetation omkring pytter, hvor den sidder passivt i et par dage.
Nu er det tid til et blodmåltid for hunmyggen, hvis den skal lægge æg. Efter parring søger hunmyggen efter blod i dyr eller mennesker – specielt i tidlige morgentimer eller ved solnedgang. Hvis der er områder med skygge og læ, kan skovmyggene også være meget aggressive om dagen.
Henover sommeren vil skovmyggen dø, og det er blot æggene, som overvintrer. Aktiviteten for stik begynder som regel sidst i maj og vil kulminere i juni. Efterfølgende aftager stikkeaktiviteten, og den ophører i august.
Malariamyg
Malariamyg kaldes også for Anopheles og findes i få arter herhjemme. Heldigvis overføres sygdommen malaria ikke længere i Danmark, og malariamyggen er ikke årsag til særlig mange myggestik. Af denne grund er det ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler for malariamyggen her i landet.
Forebyggelse og bekæmpelse
For at bekæmpe voksne myg og myggelarver i det fri er anvendelse af sprøjtemidler ikke hensigtsmæssige. Derfor findes der heller ikke sprøjtemidler, der er godkendt til formålet i Danmark.
En eventuel mulighed for nedsættelse eller bekæmpelse af myggeplage er omfattende afvandinger, opfyldning af pytter eller lokal dræning. Dog vil disse metoder medfører ændringer i dyre- og planteliv af høj karakter. Derfor er det nødvendigt at beskytte sig imod myg på andre måder.
Indtrængende myg såsom husmyg kan bekæmpes med insektmiddel, der er egnet dertil. Derudover kan myggene hindres via tyl, net eller lignende stof foran vinduer. Ydermere er myggespiraler og rygetabletter gode beskyttelsesformer. Disse afgiver insektgift i flere timer, hvilket dræber tilstedeværende myg og afskrækker andre. I Danmark købes afskrækkende myggemidler på apoteker. Midlerne fås både som spray, stift, balsam og creme. Det varierer fra person til person, hvilket myggemidlet der er det bedste. Anvendes midlet omhyggeligt, vil myggene holde sig væk i to til fire timer.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"