• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Jordnøddebille

Jordnøddebille

Latin: Oryzaephilus Mercator

Jordnøddebiller er hovedsageligt et problem i industri og på varelagere, men de kan også findes i hjemmet. Jordnøddebiller holder nemlig til i diverse kolonialvarer, såsom nødder (hvor de har deres navn fra), tørret frugt og andre tørrede og/eller olieholdige varer.

Udseende

Jordnøddebillen bliver i gennemsnit 3 millimeter i længde, når den er fuldt udvokset. Den har en varm, mørkebrun farve over hele kroppen og er meget flad i sin bygning. Den er længere end den er bred og har, som biller typisk har det, seks ben. Som larve har jordnøddebillelarven en gullighvid farve over hele kroppen og et mørkt hoved. Larven bliver omkring 3 til 4 millimeter lang.

Denne jordnøddebille bliver nogle gange forvekslet med den savtakkede kornbille, da de to arter er nært beslægtede. Dog er der nemme måder at se forskel på de to, for eksempel ved at holde øje med den specifikke billes adfærd. Jordnøddebiller kan nemlig flyve, da de har veludviklede vinger, og det kan den savtakkede kornbille ikke.

Biologi og adfærd

Hunner af arten kan lægge mellem 200 og 300 æg i løbet af sin levetid. Æggene bliver blot lagt der, hvor jordnøddebillen lever, hvilket typisk er i de varer, som de spiser af. Jordnøddebiller kan dog godt rejse relativt langt fra madvarer. Da de er rimelig små, kan de for eksempel komme nemt rundt fra lejlighed til lejlighed eller fra lager til lager.

Som så mange andre biller og insekter kan jordnøddebillens udvikling afhænge meget kraftigt af det miljø, som den befinder sig i. En jordnøddebille kan vokse sig stor på kortere tid, hvis der er varmere og høj luftfugtighed. Det ideelle klima for en jordnøddebille er 37,5 grader og 70 % luftfugtighed, og i dette klima kan den vokse til sin endelige størrelse på under 25 dage. Ved 20 grader kan det tage omkring 100 dage for jordnøddebillen at vokse, og den kan slet ikke formere sig ved temperaturer under 18 grader.

Jordnøddebillen lever ikke i den danske natur, da der er for koldt det meste af året. De kan derfor kun findes på varelagere og lignende indendørs klimaer, hvor der er ordentligt opvarmet. Hvis jordnøddebiller forvilder sig udenfor i Danmark, overlever de ikke længe.

Skade

Da jordnøddebillen ikke kan overleve i den danske natur, anses den for at være et skadedyr i forskellige typer kolonialvarer. Selvom de kan vandre relativt langt, vil de så vidt muligt altid forsøge at blive, hvor der er varmt, så de bliver typisk indenfor. Indenfor er der desuden bedre adgang til madvarer, som billerne behøver for at overleve og formere sig.

Selvom det selvfølgelig ikke er godt, at jordnøddebillerne spiser af ens madvarer, spiser de faktisk ikke meget. Man mister derfor ikke meget mad ved at have jordnøddebiller i sine fødevarer. Det er altså blot billernes tilstedevær i fødevareindpakningen, som gør, at de fleste gerne vil hurtigt af med dem igen. Hvis man for eksempel har fået en pakke jordnødder hjem, hvori man kan se jordnøddebiller, bør man straks kassere pakken, da billerne nemt vil kunne bevæge sig fra én pakke til en anden.

Forebyggelse og bekæmpelse

På varelagere og i lignende industrielle situationer skal man selvfølgelig kontakte professionelle, da en infestation af jordnøddebiller kan kompromittere kolonialvarerne. Dog er det nogenlunde til at bekæmpe og forebygge jordnøddebiller i private hjem.

For at forebygge at både jordnøddebiller og andre biller forsøger at spise ens madvarer, bør man sørge for at alle de fødevarer, som billerne vil gå efter, er ordentligt pakket i tætsluttende emballage. Man kan derudover minimere risikoen ved at opbevare jordnøddebillernes foretrukne mad (nødder, mandler, tørret frugt, gryn, frø og lignende) køligt. Såfremt man bor i lejlighed og oplever, at jordnøddebillerne ganske enkelt ikke kan fordrives, kan der være tale om en større infestation i en nabolejlighed. I dette tilfælde kan det derfor betale sig, at tage kontakt til sine naboer og høre, om de har problemer med biller i køkkenet.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel