Iberisk skovsnegl

Udseende

Den iberiske skovsnegl kan ligne den sorte skovsnegl til forveksling, bortset fra at den iberiske skovsnegl har en anden farve. Den iberiske skovsnegl har en karakteristisk rødlig farve, hvor den sorte skovsnegl selvfølgelig er sort. Det er en aflang snegl uden hus, og dens bagkrop er rynket. Forkroppen er meget glat, og den har to øjne på ”hovedet”. Som andre snegle efterlader den iberiske skovsnegl et slimet spor efter sig, hvor end den befinder sig.

Biologi og adfærd

Den iberiske skovsnegl fik hurtigt sit kælenavn, dræbersneglen, fordi den ganske enkelt raserer både haver og natur. Den iberiske skovsnegl er særligt upopulær blandt husejere, som har prydplanter og køkkenhaver, da skovsneglen spiser sig igennem al denne beplantning ufortrødent.

Ligeledes har den iberiske skovsnegl skabt en del ravage, da den ikke har en naturlig fjende i den danske natur. Derfor er den altså en fare for den overordnede fødekæde, da den kan forrykke balancen i flere økosystemer med sit blotte tilstedevær.

Den iberiske skovsnegl er desuden mere aggressiv end dens danske fætter, den sorte skovsnegl. Derfor er der frygt for, at den iberiske skovsnegl vil fortrænge den sorte skovsnegl både ved at stjæle føde og ved at hybridisere, altså parre sig, med den sorte skovsnegl.

Da den anses for at være invasiv, er der dog nogenlunde frit slag med at bekæmpe den iberiske skovsnegl, hvis man har lagt mærke til, at der er særligt mange af dem ét sted.

Skade

Danskere kender hovedsageligt den iberiske skovsnegl som landeplagen, der hærger i samtlige køkkenhaver og ødelægger stort set alle prydplanter, som den kommer i kontakt med. Selvom den iberiske skovsnegl kan være til megen gene for privatpersoner, er den egentlige fare ved dem selvfølgelig, når de invaderer vild, dansk natur. Skov- og Naturstyrelsen har dog været meget opmærksom på skovsneglen, og derfor har den brede, danske befolkning fået meget information i løbet af de sidste mange år.

Således har det også været muligt for interesseorganisationer og borgergrupper at indgå partnerskaber med diverse myndigheder, så det kan blive nemmere at bekæmpe dræbersneglen i offentlig natur, såsom parker og skovarealer.

Invasiv art

Ligegyldigt hvad anses den iberiske skovsnegl for at være ikke-hjemmehørende, hvilket betyder, at den er nyligt introduceret til den danske natur. Da den derudover har gjort en del skade på den danske natur, er det fastslået, at den er en invasiv art.

Den iberiske skovsnegl har kun været i Danmark siden starten af 1990’erne, og til at starte med var det en sjældenhed at finde den. Nu om dage er det dog nemmere at finde dem ude i naturen, især når det nyligt har været regnvejr.

Læs mere om invasive arter på Naturstyrelsens hjemmeside.

Forebyggelse og bekæmpelse

Helt overordnet er der to metoder til at slippe af med den iberiske skovsnegl, når man bemærker den i sin have. Den første metode er mest drabelig, og det er ganske enkelt at fatte sig en skovl, en spade eller et lignende skarpt haveredskab og hakke sneglen midtover. Men hvis man ikke har modet til denne metode, kan man også bruge den såkaldte ”tør jord”-metode eller lave et sneglehegn. Man skal dog være opmærksom på, at disse metoder også vil have en effekt på den danske, sorte skovsnegl.

Den sorte skovsnegl kan selvfølgelig også være et irritationsmoment i ens have, men hvis man gerne vil være en ven til naturen, bør man så vidt muligt fravælge metoder, der afskrækker begge sneglearter fra ens have. Så risikerer man ikke at udfordre en allerede udfordret art.