Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Iberisk skovsnegl

Iberisk skovsnegl

Den iberiske skovsnegl, med det latinske navn Arion lusitanicu, er i almindelig tale kendt som dræbersneglen, hvilket kan virke som en lidt dramatisk titel til en snegl. Nogle gange kaldes den også for den spanske skovsnegl, da man i lang tid mente, at den var kommet fra Spanien til Danmark. Dog er der sidenhen kommet tvivl om, hvorvidt det faktisk er en Arion lusitanicus, som den spanske skovsnegl egentlig hedder, eller om det er en helt ny type af Arion-arten.

Udseende

Den iberiske skovsnegl kan ligne den sorte skovsnegl til forveksling, bortset fra at den iberiske skovsnegl har en anden farve. Den iberiske skovsnegl har en karakteristisk rødlig farve, hvor den sorte skovsnegl selvfølgelig er sort. Det er en aflang snegl uden hus, og dens bagkrop er rynket. Forkroppen er meget glat, og den har to øjne på ”hovedet”. Som andre snegle efterlader den iberiske skovsnegl et slimet spor efter sig, hvor end den befinder sig.

Biologi og adfærd

Den iberiske skovsnegl fik hurtigt sit kælenavn, dræbersneglen, fordi den ganske enkelt raserer både haver og natur. Den iberiske skovsnegl er særligt upopulær blandt husejere, som har prydplanter og køkkenhaver, da skovsneglen spiser sig igennem al denne beplantning ufortrødent. Ligeledes har den iberiske skovsnegl skabt en del ravage, da den ikke har en naturlig fjende i den danske natur. Derfor er den altså en fare for den overordnede fødekæde, da den kan forrykke balancen i flere økosystemer med sit blotte tilstedevær.

Den iberiske skovsnegl er desuden mere aggressiv end dens danske fætter, den sorte skovsnegl. Derfor er der frygt for, at den iberiske skovsnegl vil fortrænge den sorte skovsnegl både ved at stjæle føde og ved at hybridisere, altså parre sig, med den sorte skovsnegl. Da den anses for at være invasiv, er der dog nogenlunde frit slag med at bekæmpe den iberiske skovsnegl, hvis man har lagt mærke til, at der er særligt mange af dem ét sted.

Skade

Danskere kender hovedsageligt den iberiske skovsnegl som landeplagen, der hærger i samtlige køkkenhaver og ødelægger stort set alle prydplanter, som den kommer i kontakt med. Selvom den iberiske skovsnegl kan være til megen gene for privatpersoner, er den egentlige fare ved dem selvfølgelig, når de invaderer vild, dansk natur. Skov- og Naturstyrelsen har dog været meget opmærksom på skovsneglen, og derfor har den brede, danske befolkning fået meget information i løbet af de sidste mange år.

Således har det også været muligt for interesseorganisationer og borgergrupper at indgå partnerskaber med diverse myndigheder, så det kan blive nemmere at bekæmpe dræbersneglen i offentlig natur, såsom parker og skovarealer.

Invasiv art

Ligegyldigt hvad anses den iberiske skovsnegl for at være ikke-hjemmehørende, hvilket betyder, at den er nyligt introduceret til den danske natur. Da den derudover har gjort en del skade på den danske natur, er det fastslået, at den er en invasiv art. Den iberiske skovsnegl har kun været i Danmark siden starten af 1990’erne, og til at starte med var det en sjældenhed at finde den. Nu om dage er det dog nemmere at finde dem ude i naturen, især når det nyligt har været regnvejr.

Læs mere om invasive arter på Naturstyrelsens hjemmeside.

Forebyggelse og bekæmpelse

Helt overordnet er der to metoder til at slippe af med den iberiske skovsnegl, når man bemærker den i sin have. Den første metode er mest drabelig, og det er ganske enkelt at fatte sig en skovl, en spade eller et lignende skarpt haveredskab og hakke sneglen midtover. Men hvis man ikke har modet til denne metode, kan man også bruge den såkaldte ”tør jord”-metode eller lave et sneglehegn. Man skal dog være opmærksom på, at disse metoder også vil have en effekt på den danske, sorte skovsnegl. Den sorte skovsnegl kan selvfølgelig også være et irritationsmoment i ens have, men hvis man gerne vil være en ven til naturen, bør man så vidt muligt fravælge metoder, der afskrækker begge sneglearter fra ens have. Så risikerer man ikke at udfordre en allerede udfordret art.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel