• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Fårets lusflue

Fårets lusflue

Fårets lusflue er en lille flue, der kan bryste sig af adskillige navne. Derfor optræder den også under navne som ”fårelus”, ”fåretæge” og ”fårebidder” samt under sit latinske navn Melophagus ovinus. Fælles for dem alle er dog, at de alle henviser til lusfluens yndlingsvært – nemlig fåret.

Udseende

Kroppen på fårets lusflue er affladet og behåret. Samtidig har den en næsten læderagtig hud og er desuden ganske vingeløs. Lusfluens bryst er brunligt, mens den brede bagkrop derimod har en gråligbrun farve. En voksen lusflue bliver mellem 4,5 og syv millimeter lang.

Biologi og adfærd

I den tempererede zone, hvilket også indbefatter Danmark samt nabolandene, er fårets lusflue en almindelig kendt skikkelse, der lever af blodet fra sine værter. Det er navnlig i vinterhalvåret, at lusfluerne er aktive, og hvor der sker de fleste infektioner. Det skyldes den tætte kontakt mellem fårene, der gør, at den vingeløse lusflue let kan spredes fra får til får.

Lusfluerne tilbringer hele deres liv i fårets uld, hvilket udmønter sig i en periode på mellem 4-5 måneder. De kan nemlig ikke leve, hvis de ikke klamrer sig til deres vært. I så fald dør de efter maksimalt otte dage. Lusfluerne sætter sig især i fårets nakke og skuldre eller i kryds- og haleregionen.

Lusflue-hunnen føder en larve ad gangen og omkring 10-15 larver i alt. Larverne fastklæbes til fårets uld med et klæbrigt sekret, som hunnen afgiver. De bliver oftest anbragt 1,5-2,5 centimeter fra spidsen af uldhårene. Og også her er det fårets brystben, i kryds- og haleregionen samt den nedre del af flankerne, der anvendes til formålet.

Så snart æggene er anbragt, begynder de straks at forpuppe sig. En lusflue-puppe bliver mellem tre og fire millimeter lang. I begyndelsen er den gyldenbrun, men efterhånden bliver den mere sortbrun og glinsende. De tomme puparier bliver siddende i fårets uld efterfølgende, og pupperne kan findes året rundt i ulden.

Skade

Det er ingen tvivl om, at fårets lusflue kan være særdeles ubehagelig og plagsom for dets vært, for lusfluen kan bevæge sig adræt rundt i ulden og skånselsløst suge blod fra fåret. Enkelte bid er næppe den store irritation, men optræder lusfluen i store antal med dets plagsomme bid, kan det føre til, at fåret gnubber sig i frustration over kløen.

Dette kan have en indvirkning på ulden. For den konstante gnubberi kan resultere i et uordentligt uldlag med uldaffald til følge. Samtidig kan lusfluens ekskrementer også have en kedelig effekt på ulden, der ofte bliver grønplettet og misfarvet, hvilket kan være vanskelig at rengøre.

Men fåret kan også lide under lusfluen på andre måder. Deres optræden kan nemlig føre til eventuel anæmi hos fåret, ligesom det kan have en negativ effekt på både vækst og uldproduktion. I værste tilfælde kan lusfluerne overføre den ikke-patogene blodparasit kaldet Trypanosoma melophagium til fårene. 

Forebyggelse og bekæmpelse

Da lusfluen optræder i ulden på får, kræver den dyrelægens anvisninger at bekæmpe. Kontakt derfor altid egen dyrlæge, hvis du har den mindste mistanke om et angreb af fårets lusflue i dine flok.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel