Latin: Tineola bisselliella og Tine pellionella
Selvom der er flere forskellige arter af møl, som kan angribe tekstiler i hjemmet og industrien, er der hovedsageligt tale om to specifikke arter. Disse arter er klædemøllet, som også kaldes Tineola bisselliella, og pelsmøllet, som også kaldes Tinea pellionella.
Den ene af disse møl, nemlig klædemøllet, menes først at være kommet til Danmark i løbet af 1700-tallet, hvor opvarmning i hjemmet gjorde det muligt for møllene at overleve i vores kolde vejr. Før da holdt dette møl mere til længere sydpå, hvor vejret var varmt og fugtigt nok til, at de kunne overleve. Efterhånden som danske boliger blev udstyret med kakkelovne, blev det nemmere for disse møl at formere sig indenfor. Til sammenligning har pelsmøllet altid kunne overleve i det danske klima, og de kan derfor også findes i naturen. Pelsmøl kan især observeres i fuglereder.
Udseende
Klædemøllet har den form og farve, som de fleste tænker på, når de tænker på møl i tekstiler: klædemøllet er en beige farve og meget aflang i kroppen. Det har to følehorn på hovedet, som i hvilende tilstand vender bagud. Både klædemøl og pelsmøl lægger selvfølgelig æg, og disse æg er desværre meget svære at få øje på.
Nogle mener, at de har fået øje på æg fra møl i deres tøj, men dette er som oftest ekskrementer fra møllenes larver. Larverne er nemlig ikke så renlige, så deres ekskrementer kan findes hvor som helst, men æggene lægges som oftest bedre skjulte steder i tekstiler. Æggene kan dog genkendes på deres hvidlige farve, selvom både ekskrementer og æg har en afrundet form.
Biologi og adfærd
Det er muligt for en fuldt voksen mølhun at lægge mellem 100 og 150 æg i løbet af hendes levetid. Da disse æg lægges i små folder i stof, pelsværk eller lignende, kan de være meget svære at se, selv hvis der er mange af dem. Æggene lægges desuden meget løst, og de kan være meget skrøbelige. Derfor er det altså ikke mellem 100 og 150 æg, der egentlig når at klække og blive til larver.
Det individuelle møls udviklingstid afhænger meget af miljøet. Larverne vil typisk klække fra ægget efter 4-8 dage, men de kan dø, hvis temperaturen har været under 0 grader i mere end 3 uger. En larve kan nå at vokse sig stor på blot 6-7 uger, men dette sker kun, hvis de får nok at spise og lever i en temperatur, der er konsistent omkring 25 grader.
Både pelsmøllarver og klædemøllarver spinder klæbrige tråde, som beskytter den enkelte larve mod udtørring. Dog er dette klæbrige spind også med til at skabe en ’hale’ af ekskrementer, rester af mad og snavs. Klædemøllets larve vil kunne bevæge sig rundt i dette spind, som er fastklistret til underlaget, som larven har sat sig på. Pelsmøllets larve, derimod, slæber sit spind efter sig i en røragtig form.
Skade
Du ved, at du har fået møl i dine tekstiler, hvis du ser de voksne møl flyve rundt i dit hjem. Som oftest er larverne betydeligt mere subtile om deres tilstedeværelse, da de naturligvis gemmer sig i tekstiler, der ikke bruges så tit. Dette kan eksempelvis være i kasser med gammelt tøj og pelsværk, eller det kan være i gamle møbler, som står på loftet.
Forebyggelse og bekæmpelse
Alt efter om man mistænker pelsmøl, klædemøl eller et helt tredje slags møl, bør man bekæmpe møllet ved at sprøjte både tøj og bolig. Selvom klædemøllets larver nemlig forpupper sig der, hvor de er, vil pelsmøllarver søge mod revner og sprækker i vægge og ved lister, så disse områder bør også behandles. Angrebet uldtøj og lignende bør behandles ved at vask og tørring. Dette vil slå voksne møl, æg og larver ihjel. For at være helt sikker kan de angrebne tekstiler også sendes til kemisk rensning. Benyt dog ikke insektmidler direkte på tøj, da det kan forårsage irritation. Bekæmp voksne møl, der flyver rundt i boligen med insektspray, så de ikke formerer sig yderligere.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"