Lusfluerne (Hippoboscidae) er fluer, men i udseende og levevis minder de på mange måder om lusene. Deres krop er fladtrykt, og huden er læderagtig. De voksne lusfluer bliver op til 6 mm lange. Benene er meget kraftige og har stærke kløer, så de kan klamre sig til deres værtsdyr.
Der findes flere arter af lusfluer, som er knyttet til forskellige pattedyr og fugle. De arter, som hyppigst optræder indendørs, er mursejlerens lusflue (Crataerina pallida) og svalebider (Ctataerina hirundinis). Begge arter har stærkt reducerede vinger og har mistet flyveevnen.
Biologi
Lusfluerne lever af værtsdyrenes blod, som de suger op med deres snabel. Begge køn er blodsugere. Deres forplantning er ejendommelig, for larverne gennemfører hele deres udvikling inde i moderen og forpupper sig straks efter fødslen.
Lusfluerne sidder på fuglene, men kan også findes i rederne. Pupperne overvintrer i rederne, mens fuglene er sydpå i deres vinterkvarter.
Fra fuglereder kan lusfluerne forvilde sig ind i huset. De kan ikke leve eller formere sig i beboelsen, men kan godt finde på at bide mennesker, selvom de sjældent gør det. Deres flade krop og krabbeagtige gang kan dog virke ubehagelig på nogen mennesker.
Bekæmpelse
Møder man en enkelt lusflue i huset, er der sandsynligvis tale om en tilfældig gæst. Optræder de i større antal, kan de bekæmpes med en insektspray beregnet til brug mod flyvende insekter. Invasionen vil som regel stoppe, hvis man fjerner de gamle fuglereder på huset og pudrer redernes omgivelser med et insektpudder.
Juli 2004