Latin: Hippoboscidae
Lusfluen er i sandhed sit helt eget dyr. Lusfluer er en hel familie af forskellige slags fluer, som i stedet for at leve af ådsler og affald lever af at suge blod fra forskellige dyr. Altså opfører den sig mest af alt som en lus. Lusfluen er selvfølgelig et irriterende skadedyr at komme i kontakt med, men som skadedyr er de hovedsageligt til besvær for vilde dyr.
Udseende
Selvom lusfluer skam er en type flue, minder den af udseende meget om lus. En lusflue har en fladtrykt krop i stedet for en kugle- eller æggeformet krop, som de fleste fluer har. Dens hud er også læderagtig i stedet for den velkendte, metallisk-skinnende overflade på mange fluer. Desuden har lusfluen meget kraftige og stærke ben. Desværre er der flere arter af lusfluer, såsom mursejlerens lusflue, også kaldet Crataerina pallida, og svalebideren, også kaldet Crataerina hirundinis, som ikke kan flyve. Dette er, fordi deres form har udviklet sig til at være snyltedyr på fugle og pattedyr.
Lusfluen kan blive op til 6 millimeter lang. Selvom de fleste fluer lever af ådsler og forskelligt affald, lever lusfluen altså af blod fra hvad end værtsdyr, som den kan få sine kløer og tænder i. Hvis man finder en lusflue på sit kæledyr eller sig selv, vil man højst sandsynligt tænke, at det er en lus eller loppe. Langt de færreste lusfluer har for eksempel godt nok udviklede vinger til, at man overhovedet kan se dem, og i stedet har de den brede bagkrop, som man typisk kender fra lus, lopper og andre blodsugere.
Biologi og adfærd
Både hunner og hanner lever af blod, og man kan hyppigst finde dem på fugle. På fugleunger vil man endda nemt kunne se dem med det blotte øje. Lusfluer lever helst udenfor i den vilde natur. De sætter sig på fugle, fordi de derved kan komme til fuglereder, hvor de kan formere sig på fugleunger, hvilket nok er en opførsel, som man kan genkende fra lus i børnehaver.
Lusfluer suger blod til sig via en snabel. Deres stærke ben bruger de til at holde godt fast om deres værtsdyr, hvilket gør det nemmere, hvis de for eksempel sidder på en fugl, der farer mod himmels. En særlig ting ved lusfluer er, at de forpupper sig det øjeblik, de fødes af hunnen. Pupperne holder typisk til i fuglereder.
Skade
Lusfluer er ikke overvejende til fare for mennesker, men de kan selvfølgelig godt sætte sig på kæledyr. Dog vil de højst sandsynligt foretrække fugle udenfor. Det er ikke ualmindeligt, at en lusflue har bidt et menneske, men de bliver sjældent siddende længe, da menneskehud ikke er et ideelt miljø for dem. Et bid fra en lusflue er dog ikke farligt, blot ubehageligt.
En af de største gener ved lusfluer er, at de kan virke meget afskrækkende på nogle personer. Deres form og bevægelse, som anses for krabbeagtig, kan være ubehagelig for nogle. Heldigvis er de sjældent gæster indenfor, og de er også nemme at komme af med, hvis endelig man bemærker mange af dem i ens hjem.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det skal først og fremmest bemærkes her, at lusfluer ikke kan overleve eller formere sig indendørs. Dog kan de godt blive siddende ude i efterladte fuglereder, som jo kan sidde under hustage eller i lave frugttræer. Hvis man frygter at få lusfluer, kan man forebygge ved at benytte et pudder mod insekter. Man følger ganske enkelt anvisningerne på det givne produkt, og så pudrer man især omkring gamle fuglereder. Det er vigtigt, at man først fjerner gamle fuglereder, da der stadig kan være pupper og fuldt udvoksede (og meget sultne) lusfluer i rederne. Da lusfluer stadig er en art flue, er det muligt at bekæmpe dem med en helt almindelig insektspray. Det er dog vigtigt, at man følger anvisningerne på produktet nøje, og at man eksempelvis holder sit insektspray langt væk fra børn og kæledyr.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"