• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Humlebier

Humlebier

I Danmark har vi omkring 10 forskellige arter humlebier , og de fleste af disse arter foretrækker at bygge sit bo i jorden, hvilket blandt andet tæller arterne stenhumlen (Bombus lapidarius) og hushumlen (Bombus hypnorum).

Humlebien er ikke kræsen i forhold til boligforhold, og de kan finde på at slå sig ned i alt fra en forladt muserede og hulrum i stendiger til fuglekasser og isoleringsmaterialer på loftsrum. Det er forskelligt fra art til art, hvilken typer bo de foretrækker.

Jordhumle bedre kendt som humlebi
Jordhumle bedre kendt som humlebi

Udseende

Hvis det at have en hvepsetalje er et kompliment, må humlebien se langt efter de rosende ord. Humlebien hører nemlig til i den buttede ende af skalaen, når det kommer til bier. En fuldvoksen bi bliver mellem 15 og 20 millimeter lang – og dronningen lidt større. De bier, der udklækkes først på sæsonen, er oftest de mindste.

Humlebien findes i flere farvevarianter, men har gennemgående gullige, orange, brune og sorte og endda hvidlige farver. Dens krop er desuden pelset. 

Biologi og adfærd

På papiret udgør humlebiernes skæbne en tragisk fortælling. For modsat honningbierne, hvis hele samfund overvintrer gennem det kolde vinterhalvår, så er humlebisamfundene kun etårige. Det betyder, at hele samfund af humlebier dør sidst på efteråret, når de har aftjent deres pligt. Slægtens overlevelse hviler derefter alene på skuldrene af nogle enkelte unge dronninger fra hvert bo.

Efter dronningerne har parret sig, går de nemlig i dvale. Herefter ser man først de unge dronninger det næstfølgende forår, hvor de træder frem fra deres vinterskjul. Det er disse humlebier, man kan se først på foråret, hvor de brumler lavt over jorden i jagt efter et passende sted, hvor de kan etablere et nyt samfund.

Når den unge dronning har fundet frem til et passende sted, begynder hun arbejdet med at klargøre reden. Hvis reden ikke har en passende stor størrelse, er hun ikke bleg for at udvide den, hvorefter hun isolerer den med mos, plantetrævler eller hår fra mus.

Indretningen sørger hun også for. Hun bygger nemlig et par små krukker af voks, som hun benytter til at lægge henholdsvis forråd og æg i. Når larverne klækker nede i krukkerne, fodrer hun dem med nektar og blomsterstøv, til de vokser sig store. Herefter forpupper larverne sig, og efter nogle dage ser de første arbejderhumlebier dagens lys.

Det første kuld humlebier er tit ganske små, da hunnen sjældent har haft kræfter nok til at kunne hente tilstrækkeligt med føde til dem. Derfor er dette kuld også en stor håndsrækning for dronningen og de kommende generationer, da hun kan overlade tøjlerne med arbejdet til dem. De sørger herefter for alt fra byggearbejde til at hente forråd, mens dronningen kan koncentrere sine kræfter mere om selve æglægningen.

Et samfund af humlebier kan nemt nå op på 4-500 individer på en sæson. Men deres bo forekommer ikke nær så ordentligt og ryddeligt, som man eksempelvis kender det fra honningbierne. Humlebier dyrker ikke samme kubistiske eller regelmæssig celleinddeling som honningbierne. Hos dem blandes forrådskrukker og larvekamre ind imellem hinanden.

Skade

Humlebierne er ikke til skade for mennesker. Tværtimod er de en stor gave til haven, som man bør hilse velkommen og værne om. Det skyldes ikke mindst deres vigtige rolle som bestøvere af frugttræer og frøafgrøder, når de foretager deres søgen efter nektar og pollen.

Alt i alt virker humlebierne ganske fredelige, når de summer i haven. Og det er de da for det meste også. Det kan dog ske, at de stikker, hvis de bliver overdrevent generet.

Forebyggelse og bekæmpelse

Selvom humlebierne gør nytte i haven, kan de undertiden stifte deres bo på uhensigtsmæssige steder, hvor der er meget færden. I sådanne tilfælde kan man behandle hullet, som de flyver til og fra, med et insektpudder og dermed bekæmpe humlebierne.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel