• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Husfårekylling

Husfårekylling

Blandt græshoppens nært beslægtede familiemedlemmer findes husfårekyllingen med det latinske navn Acheta domestica, der ligesom græshoppen er udstyret med et par veludviklede springben bagerst på kroppen.

Husfårekylling
Husfårekylling

Udseende

Den voksne husfårekylling bliver omkring 15-20 millimeter lang. Dens farve er en lys gulbrun nuance, mens der på hoved og bryst er sorte tegninger. Husfårekylling-hunnen har desuden en læggebrod på den bagerste del af kroppen.

Husfårekyllingen har to sæt vinger. Det er kun det bagerste sæt, der bruges til at flyve med. Det øverste sæt vinger er de såkaldte dækvinger. Hos husfårekyllingen, ligesom ved græshoppen, har de en helt særlig funktion. For når hannerne gnider dækvingerne mod hinanden, frembringer det en særlig sang. En sang, som blandt andet skal virke tillokkende på husfårekylling-hunnerne. Hunnerne har et langt æglægningsrør.

Biologi og adfærd

Husfårekyllingerne er afhængige af varmen. De kan derfor uden problemer opholde sig i det fri i de lune sommermåneder i Danmark, men om vinteren er det en anden sag. Her er de nødt til at trække hen til specielle udendørs lokaliteter, der er opvarmede. Eksempelvis i en affaldsbunke, hvor gæringen i affaldet medfører en høj temperatur. Husfårekyllingen kan dog klare kulde til en vis grænse, såsom et par timers ophold ved frostgrader.

Som beskrevet benytter hannerne deres sang, der på det nærmeste minder om en kyllings pippen, for at besnære hunnerne. Deres parring er ikke begrænset til et bestemt tidspunkt på året, så hvis forholdene tillader det, kan husfårekyllingerne forplante sig året rundt.

Efter parringen lægger hunnen i gennemsnit omkring 100 æg, som hun anbringer i sand, fugtig jord eller lignende beskyttende steder. Det kræver 7-13 nymfestadier over 5-8 måneder, førend husfårekyllingen har gennemgået processen fra æg til voksen. Og ved hvert stadie ligner nymfen en mindre udgave af den voksne husfårekylling. Klækketiden for æggene er normalt 2-3 uger ved optimale temperaturer.

Temperaturerne spiller en stor rolle i forhold til nymfernes udvikling. Ved en normal stuetemperatur på omkring 20°C bliver husfårekyllingen kønsmoden efter cirka 10 måneder. Ved høje temperaturer på omkring 30°C tager udviklingen mindre end halvdelen af denne tid og kan overstås i løbet af et par måneder.

En husfårekylling er ikke kræsen anlagt. Den kan stort set ernære sig ved alle former for organisk materiale. Der er visse former for føde, den foretrækker, såsom bløde, henfaldne blade og plantematerialer, men husfårekyllingen kan også tage til takke med at spise insekter eller leve af ådsler.

Skade

Husfårekyllingen er kendt for i nogen grad at kunne udgøre skade på fødevarer og levnedsmidler. Der findes endda eksempler på fårekyllinger, der har gnavet huller i tekstiler eller papir, hvilket de dog ikke kan leve af.

Man bør dog ikke frygte husfårekyllingens opdukken, da de alt i alt er ganske harmløse og ikke udgør den store skade. Deres sang deler dog vandene. Nogen finder deres pippen til stor gene for nattesøvnen, mens andre ser den som en hyggelig tilføjelse i naturens lydtapet.

Husfårekyllingen vil under normale omstændigheder ikke klare sig særlig godt indenfor i beboelsen. Særligt ikke i nyere huse, hvor klimaet er tørt. Samtidig har de brug for et sted at kunne lægge deres æg, hvilket boligen sjældent kan imødekomme. Dog kan husfårekyllingen finde på at anbringe sine æg i et hjørne eller krog, hvor fugtigt sand eller jord har en tendens til at samle sig, såsom et bryggers.

Forebyggelse og bekæmpelse

Husfårekyllingen har brug for varme for at trives. Dette i kombination med dens tendens til at være lyssky gør områder som sprækker og revner i nærheden af varmerør, kedler, oliefyr og lignende til ideelle destinationer for husfårekyllingen. Ønsker man at slippe af med husfårekyllingen, bør man derfor rette sin opmærksomhed mod sådanne områder.

Til bekæmpelse af husfårekyllinger kan man anvende et standard insektmiddel, som kan købes i håndkøb. Områder, der synes mistænkelige, kan desuden behandles med et insektpudder eller et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter. Vær dog opmærksom på, at ikke alle insektmidler er godkendt til at kunne anvendes i nærheden af fødevarer. Grundet de høje temperaturer og gode fødemuligheder omkring en losseplads kan sådanne steder forekomme som epicentre for husfårekylling. Bor man i nærheden af en sådan og oplever at blive invaderet af husfårekyllinger, er det et naturligt sted at rette fokus mod.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel