• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
You are here: Home / DPIL / Lysolbille

Lysolbille

Latin: Tribolium destructor

Lysolbillen har først for nyligt gjort sin debut i Danmark, i hvert fald i sammenligning med andre skadedyr. Man fandt først lysolbiller i Danmark i 1943, men de er siden dukket hyppigere og hyppigere op. Lysolbillen kom højst sandsynligt til Danmark fra troperne i Afrika i forbindelse med handel mellem de to lande. Den har i hvert fald også fundet hjem i andre lande, som har haft handel med denne del af verden.

Lysolbillen har på dansk fået sit tilnavn efter et stof, som den kan udskille fra sine kirtler. Dette stof kan have en lugt, der minder meget om lysol, og denne lugt kan efterfølgende hænge fast i de varer, som lysolbillen har været i kontakt med. Ligesom melbillen holder lysolbillen til i tørre varer såsom mel og gryn, og de kan derfor findes i hjemmet, hvis man er uheldig.

Udseende

En lysolbille er 5-6 mm lang og omkring to mm bred, så den kan altså ses med det blotte øje. Den har en meget flad form og er en mørkebrun farve. Bagkroppen er, som på de fleste biller, længere end forkroppen, og den har seks ben og et par følehorn på hovedet.

Lysolbillens larve kan blive meget større end sin fuldt udvoksede storebror, faktisk op til 10 mm lange. Larven har en gullig brun farve og kan ligne en meget trind orm for nogle.

Lysolbillen bliver tit forvekslet med melbillen, da de har nogenlunde samme udseende. Melbillen er dog større end lysolbillen, så hvis det ligner en mindre udgave af en melbille, er det højst sandsynligt en lysolbille. Ligeledes kan lysolbillens larve nogle gange forveksles med melbillens larve, der gængs kaldes for en melorm. Dette er nok, fordi de to arter begge tilhører samme familie, nemlig skyggerbiller, også kaldet Tenebrionidae.

Biologi og adfærd

Lysolbiller kan blive overraskende gamle, nemlig over tre år gamle. Dog betyder dette også, at deres fulde udvikling ligeledes kan tage en del tid – i hvert fald sammenlignet med andre skadedyr. Udviklingstiden kan selvfølgelig svinge, da der er tale om en bille, og den er særligt afhængig af temperaturen.

En lysolbillehun kan lægge op mod 1.000 æg i løbet af sin levetid, og hun lægger ofte sine æg i mel eller gryn, selvom der også er fundet lysolbilleæg i brød, fuglefrø, kiks og nogle typer pasta. Det tager nogle uger for æggene at klække, og de nyklækkede larver vil straks søge mod føde (hvorfor lysolbillen lægger sine æg direkte i madvarer).

Larverne vil have det bedst i temperaturer omkring 28-30 grader, hvor de kan vokse sig store på omkring en måned, men i et normalt køkken kan larven vokse sig stor, forpuppe sig og blive til en lysolbille på blot tre måneder. Når de er fuldt udvoksede, lever billerne typisk i de samme varer, som de er født i, men da de fuldt udvoksede lysolbiller ikke behøver spise nær så meget eller ofte, kan man finde lysolbiller langt fra køkkenet.

Skade

Den største skade, som lysolbiller kan forvolde, er selvfølgelig i forbindelse med madvarer. Hvad end fødevarer, som lysolbillerne lægger deres æg i, bliver selvfølgelig inficeret. Man kan risikere at finde lysolbiller i mel, gryn, brød, kiks, fuglefrø, pasta, sukker, tørret frugt og endda i sine krydderier. Det er derfor vigtigt, at man ofte tjekker sine varer igennem for biller.

Forebyggelse og bekæmpelse

Når man først har fået lysolbiller, kan det være svært at slippe af med dem igen. Dette er, fordi de voksne biller kan gå meget længe uden at spise, faktisk op mod to måneder. Derfor kan man ikke som sådan sulte dem ud af sit hjem. Forsøg derfor så vidt muligt at forebygge mod lysolbiller ved at holde øje med dine madvarer og ved at lukke dem alle med lufttætte låg. På denne måde kan lysolbillerne, selv hvis de er kommet ind i det hjem, ikke ødelægge andre varer. Hvis du mistænker lysolbiller i dine varer, kan du fryse dem. Ved nul grader fryser lysolbillerne, deres larver og deres pupper ihjel på 12 uger. Denne tid forkortes ned til blot tre dage ved minus seks grader. Ved en fuld invasion bør der tages kemiske midler i brug, og hvis man bor i lejlighed, bør man informere sine naboer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel