Latin: Tribolium destructor
Lysolbillen har først for nyligt gjort sin debut i Danmark, i hvert fald i sammenligning med andre skadedyr. Man fandt først lysolbiller i Danmark i 1943, men de er siden dukket hyppigere og hyppigere op. Lysolbillen kom højst sandsynligt til Danmark fra troperne i Afrika i forbindelse med handel mellem de to lande. Den har i hvert fald også fundet hjem i andre lande, som har haft handel med denne del af verden.
Lysolbillen har på dansk fået sit tilnavn efter et stof, som den kan udskille fra sine kirtler. Dette stof kan have en lugt, der minder meget om lysol, og denne lugt kan efterfølgende hænge fast i de varer, som lysolbillen har været i kontakt med. Ligesom melbillen holder lysolbillen til i tørre varer såsom mel og gryn, og de kan derfor findes i hjemmet, hvis man er uheldig.
Udseende
En lysolbille er 5-6 mm lang og omkring to mm bred, så den kan altså ses med det blotte øje. Den har en meget flad form og er en mørkebrun farve. Bagkroppen er, som på de fleste biller, længere end forkroppen, og den har seks ben og et par følehorn på hovedet.
Lysolbillens larve kan blive meget større end sin fuldt udvoksede storebror, faktisk op til 10 mm lange. Larven har en gullig brun farve og kan ligne en meget trind orm for nogle.
Lysolbillen bliver tit forvekslet med melbillen, da de har nogenlunde samme udseende. Melbillen er dog større end lysolbillen, så hvis det ligner en mindre udgave af en melbille, er det højst sandsynligt en lysolbille. Ligeledes kan lysolbillens larve nogle gange forveksles med melbillens larve, der gængs kaldes for en melorm. Dette er nok, fordi de to arter begge tilhører samme familie, nemlig skyggerbiller, også kaldet Tenebrionidae.
Biologi og adfærd
Lysolbiller kan blive overraskende gamle, nemlig over tre år gamle. Dog betyder dette også, at deres fulde udvikling ligeledes kan tage en del tid – i hvert fald sammenlignet med andre skadedyr. Udviklingstiden kan selvfølgelig svinge, da der er tale om en bille, og den er særligt afhængig af temperaturen.
En lysolbillehun kan lægge op mod 1.000 æg i løbet af sin levetid, og hun lægger ofte sine æg i mel eller gryn, selvom der også er fundet lysolbilleæg i brød, fuglefrø, kiks og nogle typer pasta. Det tager nogle uger for æggene at klække, og de nyklækkede larver vil straks søge mod føde (hvorfor lysolbillen lægger sine æg direkte i madvarer).
Larverne vil have det bedst i temperaturer omkring 28-30 grader, hvor de kan vokse sig store på omkring en måned, men i et normalt køkken kan larven vokse sig stor, forpuppe sig og blive til en lysolbille på blot tre måneder. Når de er fuldt udvoksede, lever billerne typisk i de samme varer, som de er født i, men da de fuldt udvoksede lysolbiller ikke behøver spise nær så meget eller ofte, kan man finde lysolbiller langt fra køkkenet.
Skade
Den største skade, som lysolbiller kan forvolde, er selvfølgelig i forbindelse med madvarer. Hvad end fødevarer, som lysolbillerne lægger deres æg i, bliver selvfølgelig inficeret. Man kan risikere at finde lysolbiller i mel, gryn, brød, kiks, fuglefrø, pasta, sukker, tørret frugt og endda i sine krydderier. Det er derfor vigtigt, at man ofte tjekker sine varer igennem for biller.
Forebyggelse og bekæmpelse
Når man først har fået lysolbiller, kan det være svært at slippe af med dem igen. Dette er, fordi de voksne biller kan gå meget længe uden at spise, faktisk op mod to måneder. Derfor kan man ikke som sådan sulte dem ud af sit hjem. Forsøg derfor så vidt muligt at forebygge mod lysolbiller ved at holde øje med dine madvarer og ved at lukke dem alle med lufttætte låg. På denne måde kan lysolbillerne, selv hvis de er kommet ind i det hjem, ikke ødelægge andre varer. Hvis du mistænker lysolbiller i dine varer, kan du fryse dem. Ved nul grader fryser lysolbillerne, deres larver og deres pupper ihjel på 12 uger. Denne tid forkortes ned til blot tre dage ved minus seks grader. Ved en fuld invasion bør der tages kemiske midler i brug, og hvis man bor i lejlighed, bør man informere sine naboer.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"