Husmåren, som på latin hedder Martes foina, er en mår, som specifikt vil forsøge at søge ind i dit hjem. Selvom husmåren ikke decideret gør aktiv skade på dit hjem, kan det stadig blive en ubehagelig gæst, som særligt holder til på lofter og øvre etager. Husmåren er et relativt lille, men meget højlydt og ildelugtende skadedyr, og du vil typisk vide, at du har husmår på loftet, når du hører dem tumle rundt, og når du finder deres ekskrementer.
Udseende
En husmår er et lille rovdyr, som tilhører mårfamilien. Husmåren er aktiv om natten, og den spiser hovedsageligt mindre pattedyr såsom mus og pindsvin samt mindre fugle og deres æg. Husmårer bor, som deres navn antyder, helst i huse, men de kan også overtage efterladte reder fra fugle. Generelt skal man altså lede ret højt for at finde husmårer.
Husmårer får unger i løbet af foråret, nærmere bestemt marts og april, selvom nogle kuld kan fødes så tidligt som februar. En fuldvoksen husmår bliver omkring 70 cm lang, men halen alene er omkring 25 cm. En husmår kan for det utrænede øje ligne en fritte eller en væsel med sin brunlige pels, spidse snude og sine runde ører. Husmåren er et meget smidigt dyr, og den kan typisk komme ind ad huller på størrelse med et hønseæg. Derfor kan man sagtens finde spor på, at en husmår holder til i ens hjem.
Biologi og adfærd
Der er overordnet to tegn på, at der er husmår på ens loft. Det første er larmen. Du vil ganske enkelt kunne høre husmårer rumstere rundt, og de er mere højlydte end eksempelvis rotter. Det andet tegn er lugten og efterladenskaber. Ekskrementer fra en husmår har en særligt stærk lugt. Ekskrementerne kan genkendes på deres snoede form og det faktum, at husmårer som oftest forsøger at holde deres ekskrementer i ét område. Indholdet vil bestå af de ting, som husmåren ikke har kunnet fordøje, hvilket typisk er fjer, hår og knoglerester.
Skade
Det er også vigtigt, at man sikrer sig, at det oprigtigt er en husmår. Hvis der for eksempel er tvivl om, hvilket dyr de fundne ekskrementer stammer fra, er det vigtigt, at man kigger efter flere tegn. Rotter kan man, som bekendt, også have på loftet, men disse er ofte meget stille af sig i forhold til en husmår. Til gengæld efterlader rotter og mus ofte bidemærker i træværk, hvor en husmår slet ikke vil røre ved træværk. Husmårer har dog tendens til at rive hul i isolering og stråtag, hvilket er endnu en god grund til at komme af med dem.
Forebyggelse og bekæmpelse
Husmåren fordrives nemt med larm og støj. Husmårer er nemlig særligt følsomme over for høje lyde og også skarp belysning. Ved at sætte noget højt musik (eller andet, der larmer) på, når husmåren er aktiv, kan man altså godt skræmme den ud af ens hjem. De reagerer ikke på ultralyd-sendere, så man skal altså larme lidt for, at denne taktik lykkes. Hvis man samtidig er villig til at blinke lidt med en lygte på loftet, kan det kun hjælpe.
Fokus på forebyggelse kan heller ikke overdrives. Den nemmeste måde, hvorpå man kan undgå at få husmår i sit hjem, er ved at fjerne adgangsveje. En mår er et meget fleksibelt, lille dyr, og den kan nemt klatre op ad nedløbsrør eller hoppe fra grene og over til taget. Ved at fjerne husmårens adgangsveje kan man nemt undgå, at husmåren kommer igen.
Fældefangst
Alternativt kan der også benyttes fælder til at fange en husmår. Husmåren er fredet i den periode, hvor den kan have unger, og derfor må den kun jages fra 1/9 til 31/1. Fælden skal desuden være designet således, at dyret fanges levende og uskadt. Hvis du gerne vil vide mere, kan du læse ”Lov om Jagt og Vildtforvaltning” samt ”Bekendtgørelse om Vildtskader”.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"