• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Skovflåt

Skovflåt

Latin: Ixodes ricinus

De fleste har stiftet bekendtskab med skovflåten. En skovflåt kaldes typisk for en tæge, og det latinske navn er Ixodes ricinus. Umiddelbart kan skovflåten ligne et insekt, men idet den lever af blodsugning, hører dyret til blodmiderne.

Udseende

Skovflåten er karakteristisk i sit udseende og er derfor let genkendelig. Selve formen på skovflåten er kugleformet. Skovflåten har 4 par ben. Deres farve varierer, men er typisk blågrå eller grågullig. Hunnen har desuden en rødbrun bagkrop.

Skovflåt

Når hanskovflåten er fuldvoksen, er den omkring 2-3 mm lang, mens hunnen er 3-4 mm lang. Den omtalte størrelse gælder for skovflåter, som endnu ikke har suget blod. Så snart skovflåten suger blod, udvides størrelsen utroligt, og en blodfyldt hunskovflåt kan blive 1,5 centimeter lang. Det opsugede blod opbevares på bagkroppen i en rødbrun og læderagtig hud.

Biologi og adfærd

Bestanden af skovflåter varierer i Danmark. Grunden til dette er, at skovflåter stiller bestemte krav til deres omgivelser. Idet skovflåter er følsomme for udtørring, er de især at finde i kratskove samt anden lav og tæt vegetation. Typisk findes mange skovflåter i skove ved dyrestier.

Udviklingen af skovflåten består af tre stadier ­– larve, nymfe og voksen. Der kræves et blodmåltid ved hvert stadie. Den samlede livscyklus for flåter er typisk to til fem år. Larverne er blot ½ mm og suger blod fra mus. Nymferne er 1 mm lang og suger blod fra mus og større pattedyr såsom mennesker, ræve, hjorte og hunde. Når skovflåten er voksen, suger den ligeledes blod fra større pattedyr. Flåten klatrer op i vegetation og griber fat i forbipasserende dyr, hvor den bider sig fast. Når skovflåten har bidt sig fast, vil den blive siddende i fem til seks dage, hvorefter den falder til jorden og finder et skjulested.

Fortrinsvist træffes de sugende flåter i løbet af foråret og efteråret. Når skovflåten overvintrer, sker det som regel under mos eller en anden form for bundvegetation. Når temperaturerne kommer under fem grader, vil skovflåten oftest ikke være aktiv.

Udviklingen fra æg til voksen flåt, som igen lægger æg tager omkring 3 år.

Skade (borrelia)

En sulten skovflåt kravler op på spidser af græsstrå eller lignende. Her kan skovflåten sidde uden at bevæge sig i helt op til en uge, mens den venter på forbigående dyr. Når et dyr går forbi, hager skovflåten sig fast. Herefter finder skovflåten et passende sted på huden, som er tynd, og her borer den sine munddele i. Normalvis mærkes hverken bid eller blodsugning ikke.

Det er dog værd at bemærke, at skovflåter i Danmark med sit bid kan overføre en bakterie. Denne bakterie kan forårsage borrelia, som er en sygdom. Omkring hver tredje flåt i landet huser denne bakterie, og bakterien kan både overføres til dyr og mennesker. Hvert år smittes tusinde mennesker, og følgerne af sygdommen kan være alvorlige i form af hjerteproblemer, meningitis og lammelser. Hvis smitten af borrelia opdages i tide, vil den blive behandlet med antibiotika. Dette har en effektiv effekt.

En skovflåt kan ikke overføre bakterien i de første timer, den har sat sig fast. Derfor gælder det om at fjerne skovflåten hurtigst muligt. Hvis du får et rød udslet som breder sig, eller hvis du i tiden efter du er blevet bidt føler dig træt, har hovedpine eller muskelsmerter skal du kontakte en læge.

Forebyggelse, bekæmpelse og behandling

Desværre er det ikke muligt at bekæmpe skovflåter ude i naturen eller haver grundet uoverskuelige konsekvenser i henhold til miljøet og manglende midler. Det er derfor svært at forebygge skovflåters tilstedeværelse. Dog kan det være en hjælp at fjerne bevoksninger bestående af krat, højt græs og lignende.

For at undgå flåtbid gælder det om at gå på veje og stier i skovene. Man skal ikke gå igennem knæhøj bevoksning og krat. Færdes man alligevel på disse terræner, er det bedst at dække ben og arme med tøj samt at iføre sig gummistøvler.

Den allervigtigste måde at undersøge for flåtbid er ved at kontrollere dyr og mennesker, når man har været i skoven. Flåterne opsøger tyndhudede og skjulte områder, og derfor skal især armhuler, knæhaser, lysker og områder bag ørerne efterses.

Har en skovflåt bidt sig fast, vil den sidde godt fast. Normalvis kan skovflåten vikles og trækkes ud uden problemer ved at tage fat om dyret helt nede ved huden. Det er en god idé at anvende en speciel tang eller pincet til formålet. Bliver en munddel siddende, er det ikke noget, der sker meget ved. Der kan eventuelt opstå rødme eller betændelse, men dette har ikke noget med sygdomme at gøre. Ligesom en splint vil munddeleresterne komme ud af sig selv med tiden.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel