Latin: Ixodes ricinus
De fleste har stiftet bekendtskab med skovflåten. En skovflåt kaldes typisk for en tæge, og det latinske navn er Ixodes ricinus. Umiddelbart kan skovflåten ligne et insekt, men idet den lever af blodsugning, hører dyret til blodmiderne.
Udseende
Skovflåten er karakteristisk i sit udseende og er derfor let genkendelig. Selve formen på skovflåten er kugleformet. Skovflåten har 4 par ben. Deres farve varierer, men er typisk blågrå eller grågullig. Hunnen har desuden en rødbrun bagkrop.
Når hanskovflåten er fuldvoksen, er den omkring 2-3 mm lang, mens hunnen er 3-4 mm lang. Den omtalte størrelse gælder for skovflåter, som endnu ikke har suget blod. Så snart skovflåten suger blod, udvides størrelsen utroligt, og en blodfyldt hunskovflåt kan blive 1,5 centimeter lang. Det opsugede blod opbevares på bagkroppen i en rødbrun og læderagtig hud.
Biologi og adfærd
Bestanden af skovflåter varierer i Danmark. Grunden til dette er, at skovflåter stiller bestemte krav til deres omgivelser. Idet skovflåter er følsomme for udtørring, er de især at finde i kratskove samt anden lav og tæt vegetation. Typisk findes mange skovflåter i skove ved dyrestier.
Udviklingen af skovflåten består af tre stadier – larve, nymfe og voksen. Der kræves et blodmåltid ved hvert stadie. Den samlede livscyklus for flåter er typisk to til fem år. Larverne er blot ½ mm og suger blod fra mus. Nymferne er 1 mm lang og suger blod fra mus og større pattedyr såsom mennesker, ræve, hjorte og hunde. Når skovflåten er voksen, suger den ligeledes blod fra større pattedyr. Flåten klatrer op i vegetation og griber fat i forbipasserende dyr, hvor den bider sig fast. Når skovflåten har bidt sig fast, vil den blive siddende i fem til seks dage, hvorefter den falder til jorden og finder et skjulested.
Fortrinsvist træffes de sugende flåter i løbet af foråret og efteråret. Når skovflåten overvintrer, sker det som regel under mos eller en anden form for bundvegetation. Når temperaturerne kommer under fem grader, vil skovflåten oftest ikke være aktiv.
Udviklingen fra æg til voksen flåt, som igen lægger æg tager omkring 3 år.
Skade (borrelia)
En sulten skovflåt kravler op på spidser af græsstrå eller lignende. Her kan skovflåten sidde uden at bevæge sig i helt op til en uge, mens den venter på forbigående dyr. Når et dyr går forbi, hager skovflåten sig fast. Herefter finder skovflåten et passende sted på huden, som er tynd, og her borer den sine munddele i. Normalvis mærkes hverken bid eller blodsugning ikke.
Det er dog værd at bemærke, at skovflåter i Danmark med sit bid kan overføre en bakterie. Denne bakterie kan forårsage borrelia, som er en sygdom. Omkring hver tredje flåt i landet huser denne bakterie, og bakterien kan både overføres til dyr og mennesker. Hvert år smittes tusinde mennesker, og følgerne af sygdommen kan være alvorlige i form af hjerteproblemer, meningitis og lammelser. Hvis smitten af borrelia opdages i tide, vil den blive behandlet med antibiotika. Dette har en effektiv effekt.
En skovflåt kan ikke overføre bakterien i de første timer, den har sat sig fast. Derfor gælder det om at fjerne skovflåten hurtigst muligt. Hvis du får et rød udslet som breder sig, eller hvis du i tiden efter du er blevet bidt føler dig træt, har hovedpine eller muskelsmerter skal du kontakte en læge.
Forebyggelse, bekæmpelse og behandling
Desværre er det ikke muligt at bekæmpe skovflåter ude i naturen eller haver grundet uoverskuelige konsekvenser i henhold til miljøet og manglende midler. Det er derfor svært at forebygge skovflåters tilstedeværelse. Dog kan det være en hjælp at fjerne bevoksninger bestående af krat, højt græs og lignende.
For at undgå flåtbid gælder det om at gå på veje og stier i skovene. Man skal ikke gå igennem knæhøj bevoksning og krat. Færdes man alligevel på disse terræner, er det bedst at dække ben og arme med tøj samt at iføre sig gummistøvler.
Den allervigtigste måde at undersøge for flåtbid er ved at kontrollere dyr og mennesker, når man har været i skoven. Flåterne opsøger tyndhudede og skjulte områder, og derfor skal især armhuler, knæhaser, lysker og områder bag ørerne efterses.
Har en skovflåt bidt sig fast, vil den sidde godt fast. Normalvis kan skovflåten vikles og trækkes ud uden problemer ved at tage fat om dyret helt nede ved huden. Det er en god idé at anvende en speciel tang eller pincet til formålet. Bliver en munddel siddende, er det ikke noget, der sker meget ved. Der kan eventuelt opstå rødme eller betændelse, men dette har ikke noget med sygdomme at gøre. Ligesom en splint vil munddeleresterne komme ud af sig selv med tiden.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"