Latin: Osmia sp.
Murerbien hører til slægten kaldet Osmia. Som man kan forstå ved navnet, er det særlige ved murerbier, at de murer deres egne reder. De er enlige bier, altså bier, der ikke bor i samfund, som honningbien for eksempel gør det. Der findes flere forskellige typer murerbier, men der er ikke overvejende forskel på hver types adfærd, biologi og udseende, så derfor sættes de oftest i samme kategori, altså Osmia-slægten.
Det skal desuden bemærkes, at der er stor forskel på murerbier og murbier. Murerbier bygger deres egne reder ved hjælp af murværk, hvor murbier graver deres reder ind i murværk, og altså derved gør skade på mure.
Udseende
Murerbier kan nemt forveksles med andre arter. De har, som de fleste bier, seks ben, gennemsigtige vinger, der ligger fladt på ryggen, når de hviler, og selvfølgelig følehorn på hovedet. Murerbier kan dog variere i farve, alt efter hvilken specifik art der er tale om. De kan variere fra helt sorte uden synlige striber til røde eller gule striber. Derudover ligner de meget en almindelig honningbi.
Det vil ikke typisk være muligt at se en murerbilarve, da larverne lever gennem hele stadiet i de særlige, murede reder. Ligeledes forpupper de sig i denne rede, så de ses typisk først som fuldt udvoksne murerbier.
Biologi og adfærd
Da murerbier er enlige bier, lægger hunnerne deres æg i specielt fremstillede reder. Murerbihunnen skaber selv denne rede af hvad end materialer, der er til rådighed. Murerbier laver eksempelvist reder i gamle sneglehuse, gamle træstubbe, sandskrænter og lerskrænter og andre steder i naturen. Dog kan de også bygge rederne i huller og hulheder i murværk eller bræddebeklædning på huse. Dette er en meget kreativ bi; det eneste, den behøver for at lave en rede, er et hulrum, der har adgang til det fri.
Rederne bliver bygget af sand, sten, ler og forskelligt plantemateriale. Derudover placerer hunnen også et forråd inde i reden, som oftest består af pollen. Herefter lægger hun ægget i reden og forsegler den med samme materialer. Fra ægget klækker altså en murerbilarve, som straks går i gang med at spise af forrådet, som moderen har efterladt til den. I løbet af denne tid skifter larven hud flere gange, og dette stadie tager typisk nogle uger. Efterfølgende forpupper den sig. Den fuldvoksne murerbi kommer frem fra puppen mellem forår og sommer, alt efter den specifikke art murerbi.
Skade
Murerbier gør ikke som sådan skade på hverken mennesker eller murværk, trods deres lighed med murbierne, som kan ødelægge murværk. Murerbier udnytter skam eksisterende huller eller udhulinger, men de gør ikke en eksisterende skade værre med deres tilstedeværelse eller opførsel.
Det skal selvfølgelig bemærkes, at murerbien, ligesom alle andre bier, har en brod på bagsiden af kroppen og derfor kan stikke. Dog er murerbier ikke anset for at være en aggressiv art, og de stikker derfor meget sjældent. Så længe man forholder sig roligt i nærheden af murerbier, sker der ingen ulykker med bistik.
Forebyggelse og bekæmpelse
Murerbier er ikke som sådan et skadedyr. Derfor er der ikke megen idé i at forsøge at forebygge mod murerbier eller decideret at bekæmpe dem. De optræder sjældent i store nok antal til at være til gene. Faktisk er der som oftest et relativt lille antal af dem, især i forhold til andre arter af bier, som lever i kolonier og samfund. Det kan faktisk være en dum idé at forebygge mod og/eller bekæmpe murerbier, da de, som langt de fleste bier, hjælper til med at bestøve frugttræer og frugtbuske. Derfor anses murerbier typisk for at være nyttedyr, ikke skadedyr.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"