Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Murerbier

Murerbier

Latin: Osmia sp.

Murerbien hører til slægten kaldet Osmia. Som man kan forstå ved navnet, er det særlige ved murerbier, at de murer deres egne reder. De er enlige bier, altså bier, der ikke bor i samfund, som honningbien for eksempel gør det. Der findes flere forskellige typer murerbier, men der er ikke overvejende forskel på hver types adfærd, biologi og udseende, så derfor sættes de oftest i samme kategori, altså Osmia-slægten.

Det skal desuden bemærkes, at der er stor forskel på murerbier og murbier. Murerbier bygger deres egne reder ved hjælp af murværk, hvor murbier graver deres reder ind i murværk, og altså derved gør skade på mure.

Udseende

Murerbier kan nemt forveksles med andre arter. De har, som de fleste bier, seks ben, gennemsigtige vinger, der ligger fladt på ryggen, når de hviler, og selvfølgelig følehorn på hovedet. Murerbier kan dog variere i farve, alt efter hvilken specifik art der er tale om. De kan variere fra helt sorte uden synlige striber til røde eller gule striber. Derudover ligner de meget en almindelig honningbi.

Det vil ikke typisk være muligt at se en murerbilarve, da larverne lever gennem hele stadiet i de særlige, murede reder. Ligeledes forpupper de sig i denne rede, så de ses typisk først som fuldt udvoksne murerbier.

Biologi og adfærd

Da murerbier er enlige bier, lægger hunnerne deres æg i specielt fremstillede reder. Murerbihunnen skaber selv denne rede af hvad end materialer, der er til rådighed. Murerbier laver eksempelvist reder i gamle sneglehuse, gamle træstubbe, sandskrænter og lerskrænter og andre steder i naturen. Dog kan de også bygge rederne i huller og hulheder i murværk eller bræddebeklædning på huse. Dette er en meget kreativ bi; det eneste, den behøver for at lave en rede, er et hulrum, der har adgang til det fri.

Rederne bliver bygget af sand, sten, ler og forskelligt plantemateriale. Derudover placerer hunnen også et forråd inde i reden, som oftest består af pollen. Herefter lægger hun ægget i reden og forsegler den med samme materialer. Fra ægget klækker altså en murerbilarve, som straks går i gang med at spise af forrådet, som moderen har efterladt til den. I løbet af denne tid skifter larven hud flere gange, og dette stadie tager typisk nogle uger. Efterfølgende forpupper den sig. Den fuldvoksne murerbi kommer frem fra puppen mellem forår og sommer, alt efter den specifikke art murerbi.

Skade

Murerbier gør ikke som sådan skade på hverken mennesker eller murværk, trods deres lighed med murbierne, som kan ødelægge murværk. Murerbier udnytter skam eksisterende huller eller udhulinger, men de gør ikke en eksisterende skade værre med deres tilstedeværelse eller opførsel.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at murerbien, ligesom alle andre bier, har en brod på bagsiden af kroppen og derfor kan stikke. Dog er murerbier ikke anset for at være en aggressiv art, og de stikker derfor meget sjældent. Så længe man forholder sig roligt i nærheden af murerbier, sker der ingen ulykker med bistik.

Forebyggelse og bekæmpelse

Murerbier er ikke som sådan et skadedyr. Derfor er der ikke megen idé i at forsøge at forebygge mod murerbier eller decideret at bekæmpe dem. De optræder sjældent i store nok antal til at være til gene. Faktisk er der som oftest et relativt lille antal af dem, især i forhold til andre arter af bier, som lever i kolonier og samfund. Det kan faktisk være en dum idé at forebygge mod og/eller bekæmpe murerbier, da de, som langt de fleste bier, hjælper til med at bestøve frugttræer og frugtbuske. Derfor anses murerbier typisk for at være nyttedyr, ikke skadedyr.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel