Latin: Cheyletiella sp.
Pelsmider fra Cheyletiella-slægten findes kun hos nogle pattedyr, nemlig hos hunde, katte, harer, kaniner, ræve og lignende. Selvom det er muligt for det blotte øje at se en pelsmide, er det ikke almindeligvis så nemt. De kan også opfattes som ”vandrende skæl”, som bevæger sig langs de enkelte pelshår.
Der findes flere forskellige pelsmider, og desværre er nogle af dem mere farlige end andre. Eksempelvis kan mennesker godt opleve bid fra kattepelsmiden, selvom der ikke er nogen synlige symptomer hos en kat. Derfor er det vigtigt, at man finder ud af hvilken type pelsmide, der er tale om, så man kan finde ud af, hvor presserende det er at få bekæmpet eller forebygget mod pelsmiden.
Udseende
Pelsmider er helt mikroskopisk små dyr. De bliver i gennemsnit blot 0,2 til 0,5 mm store, hvilket betyder, at man lige akkurat ville kunne se dem med det blotte øje, hvis man ikke har synsbesvær. Dog kan de stadig være svære at få øje på, da de selvfølgelig gemmer sig i pels på pattedyr. De har en hvidlig farve, som kan få dem til at ligne skæl ved første øjekast. Selvfølgelig er den afgørende forskel, at pelsmiderne kan bevæge sig langs pelsen på sit værtsdyr.
Foran på kroppen har pelsmiden to nåle, nærmest ligesom hugtænder. Disse nåle kan pelsmiden samle og stikke ned i huden ligesom en kanyle. Således kan pelsmiden sprøjte spyt i det yderste lag hud. Dette spyt vil opløse huden, så pelsmiden kan indtage det som føde i form af en væskefuld blære.
Æg fra Pelsmide spundet fast til pelshår
Biologi og adfærd
Pelsmider lever kun i pels. Derfor kan de som sådan godt bide mennesker, men de kan ikke overleve længe på vores pelsløse hus. Faktisk sker det ofte, at pelsmider gerne hopper på mennesker, måske fordi det er så nemt at komme til huden, når der ikke er pels i vejen.
Samtlige arter pelsmider opfører sig nogenlunde ens, men der er selvfølgelig stadig forskel på dem. Eksempelvis er kaninpelsmiden, C. Parasitovorax, stort set helt problemfri, ligesom de fleste vilde dyrs pelsmider er det. Kattepelsmiden, C. Blakei, giver ikke symptomer på katte, men kan forårsage irritation på mennesker. Hundepelsmiden, C. Yasguri, bider både mennesker og hunde.
Desuden kan den specifikke art pelsmider kun formere sig på den type værtsdyr, som den er tilpasset til. En hundepelsmide skal altså sidde på en hund for at kunne yngle og lægge æg. Ligeledes kan de heller ikke overleve på mennesker, da vores mangel på pels gør det dødsens farligt for dem at blive siddende på os. Dog kan de selvfølgelig stadig bide, inden de dør.
Skade
En pelsmide er slet og ret en parasit. Derfor er den partout kategoriseret som et skadedyr. Forskellige pelsmider af slægten Cheyletiella er hovedsageligt farlige, fordi nogle af dem kan fremkalde hudsygdommen, der er opkaldt efter dem, nemlig cheyletiellosis. Det menes, at cheyletiellosis er et udtryk for, at det specifikke dyr er blevet overfølsom for spyt fra pelsmiderne.
Det kan dog være svært for en læge at fastslå, at der er tale om pelsmider, hvis du som menneske søger lægehjælp. Derfor bør du hellere se på dit/dine kæledyr, hvis du mistænker, at der er pelsmider i hjemmet.
Påvisning af pelsmider
Pelsmider påvises nemmest ved at tage en hårprøve fra dyrets lænd. Har du flere dyr, bør du derfor undersøge samtlige dyr, da pelsmider, som nævnt, sagtens kan hoppe fra dyr til dyr. På lænden vil du typisk kunne finde en stor koncentration af både pelsmider og pelsmideæg. Du kan enten se godt efter med det blotte øje, eller du kan benytte et mikroskop til påvisningen.
Det skal her bemærkes, at der kan være særlig stor risiko for pelsmider hos hunde og katte, som har været i kennel, på pension eller haft længere ophold på dyrehospital. Tjek derfor altid dyret, når det kommer hjem til jer.
Forebyggelse og bekæmpelse
Ved at holde pelsen ren kan man både forebygge og bekæmpe pelsmider. Er der behov for særligt kradsbørstig bekæmpelse, kan man benytte en særlig shampoo mod utøj. Dette kan købes i håndkøb hos de fleste dyrehandler. Kommer I i tvivl, kan I altid tage kontakt til jeres dyrlæge.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"