• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Fuglemider

Fuglemider

Der findes flere forskellige typer mider, der kan finde på at angribe fugle. Tamme såvel som vilde fugle. I Danmark er en af de mest almindelige fuglemider den såkaldt kyllingemide, der også går under det latinske navn Dermanyssus gallinae. Denne type fuglemider findes især blandt høns, men en lang række vilde fugle samt duer kan også blive angrebet af miderne.

Det er dog ikke kun fugle, der kan være i den modtagende ende af et bid fra en fuglemide. De kan undertiden også finde på at angribe mennesker, hvilket kan forårsage generende hudirritationer.

Udseende

Fuglemiderne er ganske små. En voksen fuglemide bliver kun cirka 1 millimeter lang. Når miderne netop har afsluttet et måltid og er fulde af blod, er de helt røde. Denne farve aftager dog i takt med, at blodet bliver fordøjet. Herefter antager miderne en mere sort eller grålig farve. I lange perioder uden føde bliver fuglemiden endda næsten helt hvidlig.

De voksne fuglemider har i lighed med andre typer mider 4 sæt ben. Miden er derudover udstyret med to sæt munddele. Her sidder midens såkaldte overkæber, der har form som et par sylespidse stiletter, placeret. Det er disse kæber, som fuglemiden anvender til at stikke sit offer og suge blod med.

Biologi og adfærd

Fuglemiderne er aktive nattedyr, mens de om dagen hovedsageligt sidder skjult i revner og sprækker. De opholder sig helst i nærheden af fuglereder eller hønsenes siddepind, og det er også på disse områder, de lægger deres æg.

Under normale omstændigheder lægger hun-fuglemiden op til 10 æg ad gangen, hvilket hun kan gentage flere gange. Æglægningen foregår dog ikke uden et vist besvær. For hunnen er nødt til at suge blod fra en fugl mellem hver æglægning. For ikke-æglæggende fuglemider er behovet for blodmåltider ikke nær så stort, og de kan sagtens klare sig i 4 til 5 måneder uden blod.

Processen fra æg til voksen fuglemide er ganske hurtigt overstået. Og i de lune sommermåneder kan udviklingen ske på så kort tid som 8 til 10 dage. Larven har ikke brug for blodmåltider i den første tid, men i de følgende 2 nymfestadier har den brug for blod til at kunne udvikle sig.

Skade

Fuglemiderne udgør først og fremmest en plage for tamme og vilde fugle, som de suger blod af. Men det er ikke ensbetydende med, at mennesker ikke også kan blive offer for deres bid.

Fuglemiderne er heller ikke blege for at vandre, hvis de ikke længere har en vært til rådighed. Derfor kan de bevæge sig ind i boligen, hvor de kan være en irriterende plage for dens beboere.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis fuglemiderne finder vej ind i beboelsen, kan deres færd ofte spores tilbage til fuglereder eller redekasser lige uden for boligen. Eksempelvis i nærheden af ventilationsrør, afsatser, på loftet og lignende steder.

Opdager man reder med mider, bør de fjernes, hvorefter området behandles med et insektpudder eller et sprøjtemiddel til bekæmpelse af kravlende insekter. Man kan med fordel rette sin opmærksomhed mod revner og sprækker i og omkring området, så man med sikkerhed får behandlet området grundigt.

Sker det ikke, kan man risikere, at miderne forlader deres skjul og søger nye veje efter føde. Og de vil dermed kunne trænge fra reden ind i beboelsen. Ved mindre angreb i beboelsen kan man benytte almindelig insektspray, der er godkendt til bekæmpelse af flyvende insekter. Har fuglemiderne angrebet hønsehuset i stort antal, bør man opsøge en dyrlæge for at få råd og vejledningen til bekæmpelsen.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel