Der findes flere forskellige typer mider, der kan finde på at angribe fugle. Tamme såvel som vilde fugle. I Danmark er en af de mest almindelige fuglemider den såkaldt kyllingemide, der også går under det latinske navn Dermanyssus gallinae. Denne type fuglemider findes især blandt høns, men en lang række vilde fugle samt duer kan også blive angrebet af miderne.
Det er dog ikke kun fugle, der kan være i den modtagende ende af et bid fra en fuglemide. De kan undertiden også finde på at angribe mennesker, hvilket kan forårsage generende hudirritationer.
Udseende
Fuglemiderne er ganske små. En voksen fuglemide bliver kun cirka 1 millimeter lang. Når miderne netop har afsluttet et måltid og er fulde af blod, er de helt røde. Denne farve aftager dog i takt med, at blodet bliver fordøjet. Herefter antager miderne en mere sort eller grålig farve. I lange perioder uden føde bliver fuglemiden endda næsten helt hvidlig.
De voksne fuglemider har i lighed med andre typer mider 4 sæt ben. Miden er derudover udstyret med to sæt munddele. Her sidder midens såkaldte overkæber, der har form som et par sylespidse stiletter, placeret. Det er disse kæber, som fuglemiden anvender til at stikke sit offer og suge blod med.
Biologi og adfærd
Fuglemiderne er aktive nattedyr, mens de om dagen hovedsageligt sidder skjult i revner og sprækker. De opholder sig helst i nærheden af fuglereder eller hønsenes siddepind, og det er også på disse områder, de lægger deres æg.
Under normale omstændigheder lægger hun-fuglemiden op til 10 æg ad gangen, hvilket hun kan gentage flere gange. Æglægningen foregår dog ikke uden et vist besvær. For hunnen er nødt til at suge blod fra en fugl mellem hver æglægning. For ikke-æglæggende fuglemider er behovet for blodmåltider ikke nær så stort, og de kan sagtens klare sig i 4 til 5 måneder uden blod.
Processen fra æg til voksen fuglemide er ganske hurtigt overstået. Og i de lune sommermåneder kan udviklingen ske på så kort tid som 8 til 10 dage. Larven har ikke brug for blodmåltider i den første tid, men i de følgende 2 nymfestadier har den brug for blod til at kunne udvikle sig.
Skade
Fuglemiderne udgør først og fremmest en plage for tamme og vilde fugle, som de suger blod af. Men det er ikke ensbetydende med, at mennesker ikke også kan blive offer for deres bid.
Fuglemiderne er heller ikke blege for at vandre, hvis de ikke længere har en vært til rådighed. Derfor kan de bevæge sig ind i boligen, hvor de kan være en irriterende plage for dens beboere.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis fuglemiderne finder vej ind i beboelsen, kan deres færd ofte spores tilbage til fuglereder eller redekasser lige uden for boligen. Eksempelvis i nærheden af ventilationsrør, afsatser, på loftet og lignende steder.
Opdager man reder med mider, bør de fjernes, hvorefter området behandles med et insektpudder eller et sprøjtemiddel til bekæmpelse af kravlende insekter. Man kan med fordel rette sin opmærksomhed mod revner og sprækker i og omkring området, så man med sikkerhed får behandlet området grundigt.
Sker det ikke, kan man risikere, at miderne forlader deres skjul og søger nye veje efter føde. Og de vil dermed kunne trænge fra reden ind i beboelsen. Ved mindre angreb i beboelsen kan man benytte almindelig insektspray, der er godkendt til bekæmpelse af flyvende insekter. Har fuglemiderne angrebet hønsehuset i stort antal, bør man opsøge en dyrlæge for at få råd og vejledningen til bekæmpelsen.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"